I sommermånederne sætter de færreste badegæster pris på snaskede alger i strandkanten.
Men en særlig type af de lodne gevækster bør man alligevel være taknemmelig for, lyder det nu fra en gruppe tyske forskere.
Algetypen "brunalger" suger nemlig store mængder kuldioxid i luften til sig og oplagrer dele af det som kulstof i sit slim.
Og her kan det ligge hengemt i op til tusindvis af år, lyder det i undersøgelsen, der er udgivet i tidsskriftet PNAS, og som er baseret på en række analyser fra havvand i det sydlige Finland.
Udskiller kulstof i algeslim
En væsentlig del af forklaringen bag algernes gunstige rolle for atmosfæren og klimaet findes ifølge forskerne i deres udskillelse af en særlig form for slim.
Mens algerne suger meget af kuldioxiden fra luften til sig for at bruge kulstoffet til at vokse, udskiller brunalgerne omkring en tredjedel i havvandet - og godt 50 procent af den masse består ifølge forskernes analyser af molekylet "fucoidan."
Fucoidan er bygget ind i cellevæggene i visse typer af tang og er samtidig kendetegnet ved at være svært nedbrydeligt. Derfor kan molekylet plaske uforstyrret rundt i havet i “hundredevis til tusindvis af år," før dens kulstof bliver frigivet, lyder vurderingen fra det tyske forskerhold.
Ifølge forskerne opsamler brunalgerne hvert år helt op mod 550 millioner tons kuldioxid, som er lagret under havets overflade i årevis. Det svarer til, at op til 150 millioner tons kulstof bindes af algerne hvert år.
Dermed har algerne en særdeles gavnlig effekt for klimaet, lyder det:
"Brunalgernes store potentiale for klimabeskyttelse skal helt klart undersøges og udnyttes endnu mere," siger undersøgelsens førsteforfatter Hagen Buck-Wiese fra Max Planck Institut for Marine Mikrobiologi i Bremen.
Gahcho Kué-diamantminen ligger lige syd for polarcirklen i det øde og vidtstrakte canadiske område Northwest Territories. Minen opererer ved såkaldt dagbrydning, dvs. at der graves store huller i jorden under åben himmel.
Læs også:
Med de nye resultater i baghånden peger forskerne på, at brunalger potentielt er endnu mere effektive end skove, når det kommer til absorbering af CO2 i atmosfæren.