Hvad er bæredygtighed?
På grund af klimakrisen bliver ordet 'bæredygtighed' i dag oftest brugt i forbindelse med klima og miljø. Men det er bare én måde at tænke bæredygtighed på.
At noget er bæredygtigt, betyder i virkeligheden bare, at den måde, noget produceres på, ikke ødelægger eller udmagrer de ressourcer, det er afhængigt af. Hvad der produceres kan være alt fra tømmer og olie til plastik-sugerør eller mere abstrakte størrelser som profit eller fremskridt.
I forhold til at vurdere bæredygtighed skal der bare være en sammenhæng mellem det producerede og de ressourcer, der skal til for at producere det.
Hvis en gruppe fiskere hiver for store mængder fisk op fra deres havområder, bliver det svært for fiskene at yngle nok til at opretholde bestanden. Over en årrække skrumper bestanden, og i sidste ende kan fiskene uddø i det respektive farvand. At fiske på den måde er derfor ikke bæredygtigt, da ressourcerne - fiskene i dette eksempel - bliver udtømt i en sådan grad, at der på sigt ikke vil være nok til at producere varen.
Et eksempel på bæredygtighed er fiskeri, hvor fiskebestandene hele tiden får lov at være store nok til at erstatte de fangede fisk med ny yngel. På den måde består fiskebestanden, og der er er også fisk at fange om 10, 20 og 50 år.
Men bæredygtighed handler ikke kun om biodiversitet, klima eller miljø. Om noget er bæredygtigt afhænger af, hvilket grundlag det vurderes på.
I forretningsverdenen er der stort fokus på økonomisk bæredygtighed. Det betyder, at en virksomhed kan løbe rundt på sin egen indtjening. Hvis den ikke kan det, er den ikke - endnu, i hvert fald - økonomisk bæredygtig. Her vurderes bæredygtighed på et økonomisk parameter.
Hvad er definitionen af bæredygtighed?
Der findes ikke én vedtaget definition på bæredygtighed, som gælder alle steder. Men princippet om, at noget er bæredygtigt, hvis det ikke ødelægger sit eget ressource-grundlag, går igen på tværs af alverdens definitioner.
Ifølge Den Danske Ordbog defineres bæredygtighed som en proces, der: "... sikrer eller indebærer holdbare positive resultater (i en bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag..."
I Brundtlandrapporten, der blev udarbejdet for FN i 1987 og for første gang satte fokus på global bæredygtighed, defineres begrebet som en proces, der:
"... opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare." Brundtlandrapporten, 1987
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skriver, at bæredygtighed betegner "en teknologis eller en kulturs slid på naturgrundlaget".
Og ifølge DTU er der tre aspekter i bæredygtighed: et socialt, et økonomisk og et økologisk.
Hvor er bæredygtighed mest udbredt?
Bæredygtighed kan bruges til at vurdere handlinger og sammenhænge på et væld af forskellige områder. Måden at vurdere bæredygtighed på - om noget fjerner sit eget livsgrundlag, hvis det fortsætter på samme måde - kan også bruges i forhold til menneskelige relationer.
Kan et vennepar blive ved med at være venner, hvis den ene kun taler om sig selv, når vedkommende godt ved, at det irriterer vennen? Det kan vise sig ikke at være bæredygtigt for venskabet.
I dag taler de fleste forskere, politikere og sandsynligvis også almindelige mennesker dog om klima og miljø, når de snakker om bæredygtighed. Om noget er bæredygtigt, er blevet et væsentligt spørgsmål på grund af de menneskeskabte temperaturstigninger og klimaforandringer.
Nogle af de helt store industrier, hvor spørgsmål om bæredygtighed er blevet uundgåelige er for eksempel inden for energi, byggeri, mode, transport, landbrug og fødevarer.
Et af de helt store spørgsmål er derfor, om landbruget er bæredygtigt. På den ene side argumenterer kritikerne for, at landbruget bruger for meget plads på at dyrke afgrøder til fodre malke- og slagtekvæg med. De mener, at jorden kan bruges bedre og mere bæredygtigt, hvis der i stedet bliver dyrket grøntsager til at brødføde mennesker.
Er økologisk landbrug altid bæredygtigt?
Økologisk landbrug er i nogle henseender mere bæredygtigt, fordi det ikke bruger skadelige sprøjtemidler, som kan trænge ned i jorden og i det omkringliggende miljø. Det er altså mere bæredygtigt for naturen, hvis det er økologisk.
Men nyere forskning viser, at økologisk landbrug skal bruge væsentligt større landområder end konventionelt landbrug for at producere samme mængde afgrøder, mælk eller kød. Eftersom de økologiske landmænd ikke må bruge sprøjtemidler og dermed ikke kan sikre sig lige så effektivt mod ukrudt og sygdomme i afgrøderne, hænder det, at noget af høsten går tabt.
En undersøgelse fra 2012 viste for eksempel, at økologisk landbrug skulle bruge 84 procent mere landareal for at høste samme mængde afgrøder som konventionelt landbrug.
Miljøaftrykket for økologisk og konventionelt oksekød er ifølge en undersøgelse fra 2020 også lige store, fordi de økologiske kvæg skal bruge væsentligt mere græsareal.
Kan bæredygtighed redde planeten?
Ligesom der er forskellige parametre - eller ressource-grundlag at vurdere bæredygtighed på - er der også forskellige niveauer. Fra helt lokale sammenhænge til de verdensomspændende.
Det økologiske landbrug kan synes mere bæredygtigt på en mindre og mere lokal skal. Ser man derimod på, om landbruget er bæredygtigt i forhold til hele klodens ressourcer, bliver svaret mindre positivt, da de økologiske dyr kræver væsentligt større landområder.
Derfor er mange forskere, aktivister og politikere begyndt at arbejde med begrebet 'holistisk bæredygtighed'. Her fokuseres der på, at en produktion kun er bæredygtig, hvis den er bæredygtig på alle tre parametre - nemlig økologisk, økonomisk og socialt.
Det er altså ikke nok, at fiskerne kan tjene penge, eller at de ikke overfisker deres del af havet. Det handler om at vurdere, om de fisk, der forsvinder et sted, ikke ødelægger havets økosystemer og fødekæder andre steder i verden. Den holistiske bæredygtighed vurderer hele tiden på den store skala.
Den tager udgangspunkt i, at vi kun har én jordklode med en begrænset mængde ressourcer, som hele menneskeheden er afhængig af fremadrettet.