Piteraq betyder direkte oversat “det, der overfalder én”, og det er netop, hvad der sker.
En piteraq er en såkaldt faldvind, der især dannes på kolde, vindstille nætter, hvor luften over indlandsisen bliver ekstra afkølet af det kolde underlag.
I den situation vil der over isen blive dannet et tykt lag af meget kold luft, som er adskilt fra den overliggende, varmere luft.
Kold luft er som bekendt tungere end varm, og derfor vil den afkølede luft ved isens overflade takket være tyngdekraften bevæge sig nedad, hvis den har mulighed for det.
Og det har den netop på den højtliggende indlandsis. På samme måde, som en lavine glider ned ad et bjerg, vil luften strømme ned over isen.
Strømmen bliver yderligere forstærket, hvis der i landskabet er slugter eller andre indsnævringer, hvor den kan samles og accelereres.
Når luften ankommer til kysten, kan den være blevet til en storm med dobbelt orkanstyrke.
Eksempelvis blev Ammassalik på den grønlandske østkyst raseret af en piteraq den 6. februar 1970.
Inden vindmålerne brød sammen, nåede de at registrere vindstød på over 250 kilometer i timen.
Kolde faldvinde kan også forekomme over større afstande. Eksempelvis strømmer boraen ind fra kolde områder i Rusland og rammer Adriaterhavets nordlige kyster.