Alle kender historien om tørstende i ørkenen, der tror, de har fundet vand, og så var det bare et fatamorgana. Kan luftspejlinger virkelig forekomme?
Ordet fatamorgana stammer fra den keltiske sagnkonge Arthurs søster, Morgana, som efter sigende lokkede søfolk i fordærv med luftspejlinger.
Det fortælles, at hun byggede fantastiske slotte af den bare luft. I dag bruges fatamorgana almindeligvis som et andet ord for alle former for luftspejlinger.
Fatamorgana viser vand i ørkenen
Et typisk eksempel på et fatamorgana er netop, når det ser ud, som om der ligger en sø i en knastør ørken – et synsbedrag, som har en helt naturlig forklaring.
Et fatamorgana opstår, når lyset rammer et luftlag med en markant højere eller lavere temperatur end den omgivende luft. Det sker fx ofte i en ørken, hvor luftlaget lige over sandet kan blive meget varmere end luften lidt højere oppe.
Fatamogana i ørkenen.
I et sådant tilfælde bliver lysstrålerne afbøjet ved overgangen mellem de to luftlag. Det skyldes, at luften har forskellig tæthed afhængigt af temperaturen og derfor bryder lyset forskelligt.
Lysstrålerne ændrer hastighed og kurs og opfanges derfor af øjet, som om de kom fra en anden retning, end de i virkeligheden gør.
En sø, der viser sig at være et fatamorgana, er faktisk et stykke af den blå himmel, som pga. afbøjningen af lyset ses nede i ørkensandet lige under horisonten.
Fatamorgana kan også opstå i polaregne
Det er ikke kun i ørkenen at et fatamorgana kan forekomme.
Et fatamorgana kan, modsat den gængse opfattelse, også forekomme i polaregne og over havet. I polaregne og over havet vil der tit være et koldt lag luft nederst afløst af varmere luft højere oppe. Det giver også et fatamorgana.
Fatamorgana i polaregn.
Når den køligere luft ligger nederst, vil spejlingen svæve over horisonten. Derfor kan man fx af og til se en “ekstra” havoverflade over den virkelige havoverflade.