Det kan lyde som et trivielt spørgsmål at afgøre, hvad liv er. Men det er det bestemt ikke.
Faktisk findes der ikke én definition på liv, men kun en række kriterier.
Problemet er, at uanset hvilket kriterium man vælger, vil det ikke dække 100 procent. For eksempel skulle man tro, at det er kendetegnende for alt liv, at det kan reproducere sig selv.
Men allerede her går det galt. Muldyr kan ikke formere sig, men er naturligvis i live. Det går heller ikke at sige, at liv er noget, der optager sollys.
Der findes bakterier, som lever nær undersøiske vulkaner og fungerer helt uafhængigt af sollys.
Omvendt er der ting, som nok opfylder nogle af kriterierne for liv, men som ingen vil mene er levende.
Eksempelvis har ild en form for stofskifte, ligesom krystaller og visse maskiner udmærket er i stand til at reproducere sig selv.
Biologerne står altså med et fænomen, alle ved, hvad er, men som de ikke er i stand til at definere præcist.
De må nøjes med at opremse en række egenskaber, som kendetegner de fleste former for liv.
Endnu mere indviklet bliver det, hvis man begynder at tænke på liv andre steder i universet.
Mens jordisk liv i almindelighed er afhængigt af vand og er opbygget af særlige molekyler, der er baseret på kulstofkæder, er det langtfra sikkert, at det samme gør sig gældende andre steder.
I teorien kan man sagtens forestille sig helt andre livsformer. Da Viking-sonderne tog prøver fra Mars-overfladen i 70’erne og søgte efter mikroskopisk stofskifte, var en af prøverne faktisk positiv.
Men alle mener, at det skyldtes en fejl, der netop havde at gøre med definitionen på stofskifte.
Måske er den bedste definition på liv, at det kan dø. Men desværre afgør det først sagen, når det er for sent.