Orkaner opstår, når luftstrømme bevæger sig fra områder med højt tryk mod områder med lavere tryk. På den nordlige halvkugle løber vinden altid mod uret omkring et orkanlavtryk. På den sydlige halvkugle er retningen modsat.
Årsagen til, at luftstrømmene danner en spiral ind mod lavtrykket, er den såkaldte corioliseffekt, som fremkaldes af Jordens rotation.
Hvis Jorden ikke roterede, og kun trykforskellen var i spil, ville vindene styre direkte mod centrum af lavtrykket.
Resultatet af corioliseffekten er, at enhver bevægelse nord for ækvator afbøjes mod højre, og syd for ækvator mod venstre. I langt de fleste sammenhænge er afbøjningen minimal, men for bevægelser over lange afstande eller lang tid har den betydning.
Gnidningsmodstand skaber spiraler
På den nordlige halvkugle vil en luftpartikel på vej mod centrum af et lavtryk altså blive drejet mod højre. Afbøjningen fortsætter, indtil der er balance mellem trykforskellen og corioliseffekten.
Det betyder, at luftpartiklen under perfekte forhold ville ende med at løbe rundt i en cirkel omkring lavtrykket. Men fordi vinden bliver bremset af gnidningsmodstanden mod jord- eller havoverfladen, spiralerer luftpartiklen ind mod lavtrykkets centrum.
Corioliseffekten er i spil over hele Jorden, undtagen lige på ækvator.
Jordens rotation får luften ved et lavtryk til at hvirvle imod uret på den nordlige halvkugle – og med uret på den sydlige.