Hvordan opstår gejsere?

En gejser er et voldsomt udbrud af damp, der med jævne mellemrum vælder op fra jorden. Dampstrålen kan skyde op i en højde på næsten 100 meter over jordens overflade.

Drivkraften bag en gejser er vulkansk aktivitet tæt på jordoverfladen i ca. fire-fem kilometers dybde. De fleste gejsere er derfor knyttet til zoner, hvor de store kontinental- og oceanbundsplader støder sammen. De findes også i forbindelse med såkaldte “hotspots”, hvor magma trænger op fra Jordens indre. Der skal desuden være sprækker og hulrum i klippelagene over den vulkanske magma, hvor grundvandet kan cirkulere og komme i kontakt med den varme magma.

Når vandet varmes op, søger det mod jordoverfladen gennem sprækkerne og samles undervejs i hulrummene. Her stiger trykket, fordi vandets temperatur når kogepunktet, eller gasser strømmer ind i hulrummet. Når trykket er højt nok, presses vandet med stor kraft mod overfladen og skydes ud som en jetstråle.

Det er en afgørende faktor i processen, at vands kogepunkt stiger med trykket. Et vandfyldt hulrum under gejseren virker som en stor trykkoger, hvor vandet kan blive over 100 grader varmt, før det begynder at koge. Når vandet koger, opstår der turbulens, som kan presse en lille del af vandet ud af hulrummet. Det giver et pludseligt trykfald, der sænker vandets kogepunkt. Herved omdannes resten af vandet omgående til damp, som har et volumen, der er 1600 gange større end vandets.

Dette presser med stor voldsomhed dampen ud af gejserens munding og op i luften. Udbruddet varer, indtil gejseren er løbet tør for vand, eller systemet er kølet så meget ned, at processen går i stå. Derefter starter det hele forfra. De mest kendte gejsere er Old Faithful i Yellowstone National Park i USA og Geysir i Island.