Jordens ilt dannes under fotosyntesen i planter og alger, og ud fra planternes vækst kan man beregne, hvor meget ilt der frigives. Da det er umuligt at veje en skov eller algerne i en bestemt mængde havvand for at beregne, hvor meget de er vokset, bruger biologerne i stedet matematiske modeller til at bestemme væksten.
Beregninger viser, at der bliver dannet 280 milliarder tons ilt på Jorden hvert år. 46 procent af ilten bliver dannet i havet, mens de resterende 54 procent bliver dannet på landjorden. Det er ikke det samme, som at 46 procent af den ilt, der frigives til atmosfæren, er produceret af alger. Det afhænger fx af stofnedbrydning og af, hvor meget af miljøernes organiske stof der bliver aflejret og derfor ikke bliver nedbrudt under iltforbrug.
Den højeste iltproduktion pr. areal sker på landjorden i de tropiske regnskove i Sydamerika, i Afrika syd for Sahara og på Borneo. Iltproduktionen i havet er lavere pr. areal, men da havets areal er større, ender bidragene fra land og hav med at være næsten lige store.
Ilten, som havenes alger danner, indgår i en global iltcyklus. Ved høj fotosyntese kan der lokalt dannes så meget ilt, at det ikke er opløseligt i havvand, og derfor bobler ilten op i atmosfæren. Andre steder er iltkoncentrationen mindre, og der vil ilt fra atmosfæren optages i vandet.
Ilt dannes ved fotosyntese
Jordens ilt bliver dannet under fotosyntese. Det er en proces, hvor planter og alger bruger deres grønkorn til at indfange lysets energi og udnytter den til at omdanne vand og kuldioxid til sukker og ilt.
En del af dette sukker nedbryder planten eller algen selv for at omdanne det til energi, mens den gemmer resten til at vokse af.