Insektgift er en kategori af skadedyrsmidler, pesticider, som effektivt tager livet af insekter.
Nogle pesticider slår insektet ihjel ved kontakt med fx en sprøjtet overflade eller ved mikroskopiske dråber i luften, mens andre gifte optages af de planter, som insekterne æder.
Insektgifte opdeles efter, om de er organiske, dvs. kulstofholdige, eller uorganiske; fx er nikotin et organisk stof, som bliver produceret i naturen af planter, men kan også efterlignes kemisk og bruges som insektgift.
Hvilken gift er farligst og er den menneskeskabt? Find svaret her om verdens giftigste stoffer.
Nikotinens såkaldte neonikotinoider får insektet til at miste kontrollen over sine muskler, så det til sidst dør.
Gamle gifte bliver udfaset
Uorganiske gifte er baseret på andre stoffer som fx kviksølv, arsen eller kobber. Det gælder typisk de ældste insektgifte, som blev brugt fra slutningen af 1800-tallet op til omkring 2. verdenskrig. I dag er de uorganiske pesticider i vidt omfang blevet udfaset til fordel for de organiske.
En af de tidligste og mest effektive organiske insektgifte er dichlordiphenyltrichlorethan eller DDT, der fungerer som nervegift i stil med det kemiske våben sarin.
Stoffet blev opdaget i 1874, men dets effektivitet mod insekter blev først erkendt i 1939.
Siden har det været afgørende for udryddelsen af malariamyggen i bl.a. Europa. Desværre nedbrydes DDT meget langsomt i naturen og ophobes i fedtvæv, så det på den måde spreder sig i fødekæden.
På et tidspunkt var DDT sågar ved at udrydde bl.a. vandrefalkene i Nordamerika og Vesteuropa. I dag er brugen af stoffet stærkt begrænset eller helt forbudt i det meste af verden.
