Hvorfor er der pludselig så mange bladlus?
Fra den ene dag til den anden kan mine planter i haven være fyldt med bladlus? Opstår de spontant, eller hvor dælen kommer de små kræ fra?

Bladlus er små insekter, der suger saft ud af planter. Der findes mere end 5500 arter på verdensplan, og ca. 250 af dem anses som skadedyr.
Arterne specialiserer sig i forskellige plantetyper. Fx lever grøn æblebladlus kun på æbletræer, mens kålbladlus udelukkende angriber kålplanter.
Når først bladlus har invaderet haven kan de være svære at slippe af med. De formerer sig nemlig hurtigt og effektivt.