Hvorfor går krabber sidelæns?

De fleste dyr bevæger sig forlæns, altså i samme retning som deres hoved. Hvorfor gælder det ikke krabber?

Med sine lange ben kan krabben Ocypode ceratophthalmus pile sidelæns hen over stranden med over 14 km/t.

© Shutterstock

De fleste krabber har en flad kropsform, som gør dem i stand til hurtigt at grave sig ned i sandet. Det er en stor fordel, når de skal undvige fjender, men det har den pris, at benenes øverste led, som svarer til vores hofte, har begrænset bevægelsesfrihed.

Når krabber går, bruger de derfor det andet led, der er et hængselled ligesom vores knæ. Leddet kan kun bevæge sig i to retninger, og da krabbens otte ben stikker ud til siden, er konsekvensen, at den går sidelæns. Til gengæld kommer krabbens lange ben ikke i vejen for hinanden.

Gangarten har kostet halen

Den sidelæns gang gør krabben hurtig både i vandet og på stranden, hvor den afsøger store områder.

Krabbens gangart er mere effektiv end hos krebsdyr, der bevæger sig fremad, fx rejer og hummere. De har til gengæld en lang hale, og når en de møder en fjende, kan de slå et slag ind under kroppen og springe baglæns.

For krabben ville en kraftig hale være i vejen for den sidelæns gang, og derfor er halen svundet ind til en lille flap, som bukker ind under kroppen.

Krabbens design har bevist sine fordele ved, at det er opstået mindst fem gange gennem 200 millioner års evolution, og at over 4500 arter i dag krabber rundt i havet, i søer og på landjorden over hele kloden.