De fleste flyvende insekter frembringer deres summelyde ved at bevæge vingerne. Hos nogle arter forplanter vibrationerne sig til hele kroppen, så insektets ydre skelet svinger med og forstærker lyden.
Små insekter som dansemyg slår med vingerne op til 1000 gange pr. sekund og udsender den højeste tone. Til gengæld er lyden af store insekter dybere og kraftigere. Det gælder fx stor gedehams, hvis vinger kun slår 100 gange pr. sekund.
Insekternes summen er oftest bare et biprodukt af vingernes bevægelser – i modsætning til de kraftigere lyde, som især græshopper og cikader frembringer.
Nogle insekter har dog udviklet en evne til at styre frekvensen af vingeslagene, så de kan bruge lyden aktivt.
Harmløs flue summer som en bi
Svirrefluer har længe været kendt for at iklæde sig biernes og hvepsenes gule og sorte striber for at snyde rovdyr, og i 2016 opdagede biologer fra University of Leeds i England, at bedraget er endnu mere fuldtonet.
Ved at analysere 13 arter af svirrefluer og ni arter af hvepse og bier viste de, at når svirrefluerne føler sig truet, erstatter de deres normale summen med præcis den lyd, en vred humlebi udsender.
Insekternes største virtuoser
1. Cikade slår på tromme
Cikaden frembringer sine højst søvnforstyrrende lyde ved hjælp af to hvælvede hudplader. Når særlige muskler sætter dem i bevægelse, svinger de som trommeskind.
2. Græshoppe er violinist
Græshoppen gnubber baglårene mod kanten af dækvingerne for at skabe lyd. Hos mange arter er den resulterende strygekoncert dog så højfrekvent, at den er svær at høre.
3. Fårekylling spiller sav
Fårekyllingen gnubber sine dækvinger, som har savtakkede kanter, mod hinanden, så de skaber en kvidrende lyd. Hannerne larmer særlig højt lige efter en vellykket parring.
