I 160 år har forskerne grublet over en mystisk grænse - nu har de fundet svaret
Inden for en afstand af blot 30 kilometer er dyrearterne fuldstændig forskellige på den ene og den anden side af grænsen.
Den berømte Wallace-linje trækker en grænse mellem forskellige dyrearter gennem hele det malaysiske øhav.
Gennem hele det malaysiske øhav, der udgør den største samling af øer på planeten, går der en ældgammel linje.
Man kan ikke se den, men den er der alligevel.
På den vestlige side ligger blandt andet den indonesiske ø Bali. Her er dyrelivet karakteristisk for Asien med blandt andet tigre.
Krydser man linjen til den østlige side ligger en anden indonesisk ø, Lombok, kun 32 kilometer væk. Og her ændrer tingene sig pludseligt.
Her er dyrelivet helt anderledes, og man finder slet ikke de samme arter. I stedet kan man se pungdyr, komodovaraner og kakaduer.
Denne biogeografiske grænse kaldes Wallace-linjen, og den markerer en skillelinje mellem to regioner med vidt forskellig biodiversitet.
I over et århundrede har den asymmetriske fordeling af dyrearter på tværs af Wallace-linjen forvirret forskerne.
Men nu mener forskere fra Australian National University og ETH Zurich, at den ujævne fordeling skyldes følgevirkningerne af tektonisk aktivitet for millioner af år siden.
Klimaet delte arterne i to
Svaret skal ifølge forskerne findes i forhistoriske klimaforandringer og deres påvirkning på forskellige dyr.
For omkring 35 millioner år siden løsrev Australien sig fra Antarktis, og da kontinentet senere hen stødte ind i Asien, blev den malaysiske øgruppe blev født.
Denne sammenblanding af kontinenter udløste en række klimatiske ændringer på især det australske kontinent, der blev afkølet og udtørret. Samtidig forblev klimaet i Sydøstasien og den nydannede malaysiske øgruppe relativt varmt og vådt.
Topbavianen er det eneste pattedyr på land, der lever på begge sider af Wallace-linjen. Topbavianen stammer fra det asiatiske kontinent, men har kunnet tilpasse sig det forhistoriske Australiens køligere og mere tørre klima.
Ifølge forskerne påvirkede disse klimaforandringer ikke alle arter lige meget.
De australske dyr havde udviklet sig i et køligere og meget mere tørt klima over tid, og de havde derfor mindre succes med at få fodfæste på de tropiske øer sammenlignet med de dyr, der migrerede fra Asien.
Som et resultat var dyr i Asien godt tilpasset til at leve på de malaysiske øer og brugte dem sidenhen som "trædesten" for at bevæge sig mod Australien.
Overlapning mellem de to populationer af dyrearter er ekstremt sjælden og hovedsageligt begrænset til øen Sulawesi, hvor kakaduer og topbavianer lever side om side.
Forskerne håber, at deres model kan bruges til at forudsige, hvordan nutidens klimaforandringer vil påvirke nulevende arter.
"Det kan hjælpe os med at forudsige, hvilke arter der kan være bedre til at tilpasse sig nye miljøer, da ændringer i Jordens klima fortsætter med at påvirke globale biodiversitetsmønstre," fortæller Alex Skeels, der er evolutionsbiolog og postdoc ved Australian National University.