Øst for den syditalienske storby Napoli ligger den famøse vulkan Vesuv, som i år 79 efterlod Pompeii i ruiner.
Krydser man Napolis bymidte i retning vestpå, står man for foden af endnu en vulkan: den mindre berømte Campi Flegrei.
Mens Vesuv har været relativt aktiv de seneste århundreder, har Campi Flegrei ikke haft ét eneste udbrud i 500 år.
Men nu advarer forskere om, at Campi Flegrei, der betyder “de brændende marker” på oldgræsk, muligvis nærmer sig et alvorligt udbrud.
Campi Flegrei omtales bredt som en supervulkan, en fællesbetegnelse for vulkaner, hvis udspyede "materiale" under et enkelt vulkanudbrud overstiger 1000 kubikkilometer.
Ofte kan man kende supervulkaner på deres krater, da deres udbrud er så kraftige, at de sprænger sig selv i stykker og ofte kun efterlader en kratersø.
Teknisk set er den napolitanske vulkan faktisk ikke en supervulkan. Campi Flegreis største udbrud for 39.000 år placerer den lige under grænsen for betegnelsen ''supervulkan'', hvilket dog stadig betragtes som et meget voldsomt udbrud.
Jordens skorpe presset til bristepunktet
Krateret ved Campi Flegrei har ikke været i udbrud siden 1538, men har siden 2005 skabt hævninger i jordoverfladen.
Forskere fra University College London og Italy’s National Institute of Geophysics & Volcanology har derfor løbende overvåget vulkanens geologiske aktivitet med seismiske målinger for at se, hvor sandsynligt et udbrud kan være.
Og noget tyder noget på, at jordskorpen under Campi Flegrei er ved at gå i stykker.
‘’Supervulkanen har en skorpe, der bliver svagere og mere tilbøjelig til at briste, hvilket gør et udbrud mere sandsynligt,’’ siger undersøgelsens hovedforfatter Christopher Kilburn, professor i geovidenskab ved University College London.
Campi Flegrei ligger 18 kilometer vest for det centrale Napoli. Supervulkanen er omgivet af mellemstore forstæder.
Forskerne bag undersøgelsen understreger dog, at resultaterne ikke betyder, at et udbrud er lige om hjørnet.
"Bruddet kan åbne en sprække gennem jordskorpen, men magmaen skal stadig presses op på det rigtige sted, for at der kan ske et udbrud," siger professor Christopher Kilburn.
Glohed gas trykker på
Den underjordiske gæring er sandsynligvis drevet af vulkansk gas, der siver ned i jordskorpen 3 kilometer under Campi Flegreis overflade, som suger den til sig som en svamp.
Det får jordskorpen til at strække og vride sig, hvilket sender jordskælv op til overfladen.
Hvis der kommer nok vulkansk gas ind i skorpen, kan varmen og det tryk, som gassen bringer, skubbe krateret over det "kritiske afgasningstryk", så det sprænges og åbner en sprække, hvor magmaen nedenunder kan bryde ud i et udbrud.
Dybt under jorden har den underjordiske gas og magma langsomt bøjet og svækket Campi Flegreis skorpe siden 1950'erne, hvilket har reduceret dens trækstyrke til kun en tredjedel af, hvad den var i 1984, ifølge undersøgelsen.
Nabo til en halv million mennesker
Kilburn siger, at det ikke er muligt at sige, hvornår - eller om - vulkanen vil gå i udbrud, men at et udbrud "vil være meget farligt" for de omkring 500.000 mennesker, der bor i området nær Campi Flegreis krater.
Sådan spreder supervulkaner død og ødelæggelse
Askesky blokerer for Solens stråler
En askesøjle rejser sig fra vulkankrateret og spredes med vinden. Askeskyen formørker himlen og blokerer for sollyset.
Jetstrømme sender svovlsyre kloden rundt
Svovlpartikler forvandles til svovlsyre – aerosoler – i stratosfæren, hvorfra de spredes globalt via jetstrømme.
Aerosoler køler klodens klima ned
Aerosolerne reflekterer sollys væk fra Jorden og får klodens gennemsnitstemperaturer til at falde med op til ti grader.
Hvis Campi Flegrei i værste tilfælde skulle gentage sit største tidligere udbrud, kan supervulkanen sende smeltet sten og vulkanske gasser højt op i stratosfæren, udløse 33,5 meter høje tsunamier og sprede en sky af svovl og giftig aske, der udover at dræbe afgrøder og forårsage masseudryddelse hos en lang række dyr også vil kunne kaste Jorden ud i global vinter i årevis.