Ildevarslende sygdom gav forvarsel om sabelkattens udryddelse
Forskere afslører, hvordan mange af istidens sabelkatte og kæmpeulve led af særlig lidelse før fortidsdyrenes uddøen.
Sabelkattene uddøde efter sidste istid for ca. 10.000 år siden. I deres levetid fandtes de i Nordamerika og Europa - og herfra spredte de sig til Asien og Afrika og endelig via Panamatangen til Sydamerika.
I sin storhedstid var den forhistoriske sabelkat, der levede indtil for 10.000 år siden, et farligt bekendtskab med en fintunet fysik.
Det tigerlignende rovdyr kunne løbe i timevis for at køre sit bytte træt - og med sine knivbladsagtige hjørnetænder kunne den uden problemer fortære selv store pattedyr.
Men hen imod sabelkattens uddøen begyndte dens helbredstilstand at halte.
Det fremgår af forskning publiceret i PLOS One.
I den svensk-amerikanske undersøgelse har forskerne analyseret fossile ben- og skulderknogler fra sabelkatte, de såkaldte Smilodon, såvel som fra de forhistoriske kæmpeulve "dire wolves", også kendt under betegnelsen Aenocyon dirus, der levede under den seneste istid.
Forskernes fund viser, at begge arter tilsyneladende var plaget af en høj forekomst af knoglesygdommen osteochondrose i årene frem mod deres uddøen.
Ifølge forskerne er en mulig forklaring indavl som følge af en svindende genpulje, da dyrene nærmede sig deres udryddelse.
Alt i alt analyserede forskerne flere end 1000 knogler fra forhistoriske sabelkatte og over 500 knogler fra de uddøde kæmpeulve.
Hos kæmpeulvene forekom knoglelæsionerne hyppigst i dyrenes skulderled - her fandt forskerne en forekomst på 4,5 procent.
Hos sabelkattene kunne forskerne konstatere en endnu højere forekomst. Omkring seks procent af de undersøgte lårben havde læsioner, som forskerne mener skyldes knoglesygdommen.
"Jeg tror ikke, der er nogen dyreart i dag, der har en forekomst på seks procent," siger Hugo Schmökel, der er en af forskerne bag undersøgelsen, til New Scientist.
"Hos hunde taler vi om under en procent. Hos mennesker er det klart under en procent. Så det er utroligt højt."
Ifølge forskerne har man hidtil primært forbundet knoglesygdommen med domesticeringen af vilde dyr.
Men sygdommen viste altså sit ansigt endnu tidligere ifølge forskernes resultater.
I undersøgelsen har forskerne nærstuderet knogler, der er mellem godt 55.000 år gamle - og 12.000 år gamle.