1. Snefnug rummer 100 iskrystaller
Sne opstår, når vanddamp forvandles til is under meget lave temperaturer. Afhængig af blandt andet temperaturen bliver iskrystaller dannet i mindst 80 forskellige former som blandt andet nåle og prismer. Iskrystallerne sætter sig sammen, indtil de er så tunge, at de falder ned som sne. Det sker normalt med en hastighed på 5 km/t.
Ét snefnug kan let indeholde op til 100 krystaller og har under normale omstændigheder en diameter på op til 2,5 cm.
2. Verdens største snefnug var 38 cm i diameter
Ifølge Guinness Rekordbog faldt verdens største snefnug under en storm i Fort Keogh i den amerikanske stat Montana i januar 1887.
Snefnugget målte efter sigende 38 centimeter i diameter. Altså cirka det samme som en badebold.
3. Varme giver iskrystaller vokseværk
Iskrystaller bliver mindre, jo koldere skyen er.
Iskrystaller dannes, når temperaturen i vandholdige skyer falder til under frysepunktet. Som følge af vandmolekylernes struktur vil iskrystaller næsten altid dannes i symmetriske, sekskantede former. Hvordan de enkelte krystaller nøjagtig ser ud, afhænger af luftens temperatur og fugtighed.
Jo koldere skyen er, desto mindre vanddamp vil den rumme, og iskrystallerne bliver derfor små og kompakte. Omvendt vil iskrystallerne ved højere temperaturer vokse sig større, fordi skyen indeholder mere vanddamp.
4. To snefnug kan faktisk være ens
I slutningen af 1800-tallet begyndte de første forskere at interessere sig for snefnug og blev overraskede over variationen i snefnuggenes form.
Observationen resulterede i en idé om, at to snefnug aldrig kunne være ens. I 1988 fandt amerikanske meteorologer imidlertid to identiske snefnug og beviste dermed, at tesen var en myte. Snefnuggenes form er altså meget forskellige, men mulighederne er trods alt begrænsede.
5. Sne ved 0 grader giver perfekt snebold
Egenskaberne hos en snebold afhænger af de forhold, den formes under.
I temperaturer under nul grader indeholder sneen kun små mængder vand, og en snebold vil derfor blive ujævn og porøs. Den er svær at holde sammen, har kun begrænset masse og desintegrerer i luften.
Ved temperaturer på 0 grader eller højere er indholdet af vand større, og snebolden hænger derfor lettere sammen, har større masse og flyver både bedre, hurtigere og med større præcision.
Så sigt efter sne omkring nulpunktet, hvis du er på jagt efter den optimale snemand eller den perfekte sneboldkamp.
Historiens største sneboldkamp fandt i øvrigt sted i 2013 i den amerikanske by Seattle. Her deltog 5834 mennesker, og den forbrugte "ammunition" vejede totalt 74 tons.
6. Sne udløste massakre
I USA antændte snebolde den såkaldte Bostonmassakre den 5. marts 1770.
Massakren begyndte, da en britisk soldat slog en ung dreng, som havde provokeret ham. Den unge dreng fik fat i nogle venner, og sammen kastede de snebolde, is og affald efter soldaten.
Flere folk kom hurtigt til, og oprørerne fortsatte med at kaste isklumper og store sten efter soldaterne. De britiske soldater gjorde ikke modstand, men da en af dem blev ramt af et brændestykke, faldt han til jorden, og hans gevær gik af ved et uheld.
Panikken bredte sig hurtigt, og soldaterne begyndte at skyde ind i mængden.
I alt blev fem dræbt og seks sårede.
7. Sådan opstår en lavine
Skiløbere kan udløse laviner, hvis de står på ustabil sne.
Laviner opstår, når den fine balance, der normalt hæfter sneen til bjergsiden bliver ødelagt. På bjerge ligger sne normalt i to lag. Nederst ligger den tunge, tætpakkede gamle sne, og øverst et lag af relativ nyfalden sne. Da sneen ligger på en skråning, trækker tyngdekraften i den nyfaldne, mindre tætpakkede sne. Det eneste, som holder det øverste lag fast, er gnidningsmodstanden mellem de to lag sne.
Er det nederste lag sne af en eller anden årsag lettere end det øverste, ødelægges balancen mellem tyngdekraft og gnidningsmodstand. Og selv den mindste ændring – for eksempel en skiløber – kan starte en lavine.
Historiens mest dødelige lavine ramte de italienske alper i 1916. Her døde omkring 10.000 mennesker.
8. Rekordstor skulptur i sne vejede seks ton
Snemænd er blevet nævnt i tekster siden 1380, men traditionen er formentlig endnu ældre. Den største snemand, som nogensinde er blevet bygget, var 37 meter høj og blev bygget i den amerikanske stat Maine i 2008. Det tog en måned at skabe den seks tons tunge skulptur af sne - som i øvrigt var en kvinde.
9. Én og samme snestorm dræbte 4000
I februar 1972 ramte en snestorm Iran og dræbte omkring 4000 mennesker. Snestormen varede i seks dage og smed nogle steder helt op til 7,9 meter sne.
Flere landsbyer og deres indbyggere blev fuldkommen begravede i sne.
10. Iskrystallerne gør sne hvid
Sne er hvid på grund af iskrystallernes takkede form. Når sollyset rammer krystallet, ændrer lyset nemlig retning og sendes tilbage i alle retninger, så sneen synes hvid.
11. Der er 7% chance for hvid jul
Hvad er chancen for hvid jul? Definitionen på hvid jul er forskellig fra land til land. I de fleste lande skal jorden blot været dækket af sne, men i for eksempel USA skal snedybden være mindst 2,5 centimeter juledags morgen klokken 7.00.
I Danmark skal mindst 90 procent af Danmarks areal være dækket af mindst en halv centimeter sne, før det opfylder DMIs officielle definition. Er kravet om de 90 procent ikke opfyldt, kaldes det en lokal hvid jul.
Siden år 1900 har vi haft hvid jul ni gange, hvilket svarer til syv procent. Til sammenligning er chancen for hvid jul i den svenske by Kiruna over 99 procent.