11 ting, du skal vide om sne

Hvad er sne? Og er to snefnug ens? Bliv klogere på sne og find ud af, hvorfor laviner opstår, og hvordan du former den perfekte snebold.

Hvad er sne? Og er to snefnug ens? Bliv klogere på sne og find ud af, hvorfor laviner opstår, og hvordan du former den perfekte snebold.

Mick Lissone / CC

1. Snefnug rummer 100 iskrystaller

Sne opstår, når vanddamp forvandles til is under meget lave temperaturer. Afhængig af blandt andet temperaturen bliver iskrystaller dannet i mindst 80 forskellige former som blandt andet nåle og prismer. Iskrystallerne sætter sig sammen, indtil de er så tunge, at de falder ned som sne. Det sker normalt med en hastighed på 5 km/t.

√Čt snefnug kan let indeholde op til 100 krystaller og har under normale omst√¶ndigheder en diameter p√• op til 2,5 cm.

2. Verdens st√łrste snefnug var 38 cm i diameter

If√łlge Guinness Rekordbog faldt verdens st√łrste snefnug under en storm i Fort Keogh i den amerikanske stat Montana i januar 1887.

Snefnugget målte efter sigende 38 centimeter i diameter. Altså cirka det samme som en badebold.

3. Varme giver iskrystaller vokseværk

Iskrystaller bliver mindre, jo koldere skyen er.

Iskrystaller dannes, n√•r temperaturen i vandholdige skyer falder til under frysepunktet. Som f√łlge af vandmolekylernes struktur vil iskrystaller n√¶sten altid dannes i symmetriske, sekskantede former. Hvordan de enkelte krystaller n√łjagtig ser ud, afh√¶nger af luftens temperatur og fugtighed.

Jo koldere skyen er, desto mindre vanddamp vil den rumme, og iskrystallerne bliver derfor sm√• og kompakte. Omvendt vil iskrystallerne ved h√łjere temperaturer vokse sig st√łrre, fordi skyen indeholder mere vanddamp.

4. To snefnug kan faktisk være ens

I slutningen af 1800-tallet begyndte de f√łrste forskere at interessere sig for snefnug og blev overraskede over variationen i snefnuggenes form.

Observationen resulterede i en idé om, at to snefnug aldrig kunne være ens. I 1988 fandt amerikanske meteorologer imidlertid to identiske snefnug og beviste dermed, at tesen var en myte. Snefnuggenes form er altså meget forskellige, men mulighederne er trods alt begrænsede.

5. Sne ved 0 grader giver perfekt snebold

Egenskaberne hos en snebold afhænger af de forhold, den formes under.

I temperaturer under nul grader indeholder sneen kun sm√• m√¶ngder vand, og en snebold vil derfor blive uj√¶vn og por√łs. Den er sv√¶r at holde sammen, har kun begr√¶nset masse og desintegrerer i luften.

Ved temperaturer p√• 0 grader eller h√łjere er indholdet af vand st√łrre, og snebolden h√¶nger derfor lettere sammen, har st√łrre masse og flyver b√•de bedre, hurtigere og med st√łrre pr√¶cision.

sne

Så sigt efter sne omkring nulpunktet, hvis du er på jagt efter den optimale snemand eller den perfekte sneboldkamp.

Historiens st√łrste sneboldkamp fandt i √łvrigt sted i 2013 i den amerikanske by Seattle. Her deltog 5834 mennesker, og den forbrugte "ammunition" vejede totalt 74 tons.

6. Sne udl√łste massakre

I USA antændte snebolde den såkaldte Bostonmassakre den 5. marts 1770.

Massakren begyndte, da en britisk soldat slog en ung dreng, som havde provokeret ham. Den unge dreng fik fat i nogle venner, og sammen kastede de snebolde, is og affald efter soldaten.

Flere folk kom hurtigt til, og opr√łrerne fortsatte med at kaste isklumper og store sten efter soldaterne. De britiske soldater gjorde ikke modstand, men da en af dem blev ramt af et br√¶ndestykke, faldt han til jorden, og hans gev√¶r gik af ved et uheld.

Panikken bredte sig hurtigt, og soldaterne begyndte at skyde ind i mængden.

I alt blev fem dræbt og seks sårede.

7. Sådan opstår en lavine

Skil√łbere kan udl√łse laviner, hvis de st√•r p√• ustabil sne.

Laviner opst√•r, n√•r den fine balance, der normalt h√¶fter sneen til bjergsiden bliver √łdelagt. P√• bjerge ligger sne normalt i to lag. Nederst ligger den tunge, t√¶tpakkede gamle sne, og √łverst et lag af relativ nyfalden sne. Da sneen ligger p√• en skr√•ning, tr√¶kker tyngdekraften i den nyfaldne, mindre t√¶tpakkede sne. Det eneste, som holder det √łverste lag fast, er gnidningsmodstanden mellem de to lag sne.

Er det nederste lag sne af en eller anden √•rsag lettere end det √łverste, √łdel√¶gges balancen mellem tyngdekraft og gnidningsmodstand. Og selv den mindste √¶ndring ‚Äď for eksempel en skil√łber ‚Äď kan starte en lavine.

Historiens mest d√łdelige lavine ramte de italienske alper i 1916. Her d√łde omkring 10.000 mennesker.

8. Rekordstor skulptur i sne vejede seks ton

Snem√¶nd er blevet n√¶vnt i tekster siden 1380, men traditionen er formentlig endnu √¶ldre. Den st√łrste snemand, som nogensinde er blevet bygget, var 37 meter h√łj og blev bygget i den amerikanske stat Maine i 2008. Det tog en m√•ned at skabe den seks tons tunge skulptur af sne - som i √łvrigt var en kvinde.

9. √Čn og samme snestorm dr√¶bte 4000

I februar 1972 ramte en snestorm Iran og dræbte omkring 4000 mennesker. Snestormen varede i seks dage og smed nogle steder helt op til 7,9 meter sne.

Flere landsbyer og deres indbyggere blev fuldkommen begravede i sne.

10. Iskrystallerne g√łr sne hvid

Sne er hvid på grund af iskrystallernes takkede form. Når sollyset rammer krystallet, ændrer lyset nemlig retning og sendes tilbage i alle retninger, så sneen synes hvid.

11. Der er 7% chance for hvid jul

Hvad er chancen for hvid jul? Definitionen på hvid jul er forskellig fra land til land. I de fleste lande skal jorden blot været dækket af sne, men i for eksempel USA skal snedybden være mindst 2,5 centimeter juledags morgen klokken 7.00.

I Danmark skal mindst 90 procent af Danmarks areal v√¶re d√¶kket af mindst en halv centimeter sne, f√łr det opfylder DMIs officielle definition. Er kravet om de 90 procent ikke opfyldt, kaldes det en lokal hvid jul.

Siden år 1900 har vi haft hvid jul ni gange, hvilket svarer til syv procent. Til sammenligning er chancen for hvid jul i den svenske by Kiruna over 99 procent.