Westbrooks forretningsdrivende var hurtige til at profitere på det spektakulære syn. ”Kom forbi, tag en selfie og snup en hurtig frokost på en af vores fantastiske restauranter”, skrev bystyret således på Facebook tirsdag under overskriften ”Den mystiske is-cirkel er her endnu”.
Rotation sliber kanterne af
Medierne og borgerne havde to presserende spørgsmål: Hvorfor er isflagen cirkelrund, og hvorfor roterer den? Det første er relativt let at svare på.
Den gigantiske isflage opstår, fordi mindre isflager i floden fryser sammen. Det kan kun ske, hvor vandet er roligt, som det er, hvor floden udvider sig. Den brede del af floden kan tydeligt ses på dronebillederne.
Den langsomt voksende gigant-isflage får løbende slebet kanterne af, fordi den skraber mod flodbunden på lavt vand. Dermed opnår og fastholder den sin cirkelrunde form. Men hvorfor roterer den overhovedet?
Tidligere mente forskerne, at rotationen skyldtes turbulens - altså uregelmæssig vandbevægelse - i floden. Den forklaring afviste seks forskere fra fysikafdelingen på Universitetet i belgiske Liège imidlertid i 2016 med baggrund i, at alle iscirkler ser ud til at rotere med nogenlunde samme hastighed uanset størrelse.
Det ville ikke være tilfældet, hvis forklaringen var turbulens i vandet.
Smeltevand skaber undervandslavtryk
Forskerne eksperimenterede i laboratoriet med at lade mindre iscirkler smelte langsomt i et roligt vandbad. Efter få minutter begyndte de at rotere helt af sig selv.
Ved nærmere undersøgelser stod det klart, at årsagen var en roterende hvirvelstrøm af smeltevand, der blev dannet under isen og sank mod bunden af beholderen.
Kraften i en sådan hvirvelstrøm er afhængig af mængden af smeltevand, som igen er styret af iscirklens størrelse. Dermed forklarer den nye teori netop, at alle iscirkler roterer med nogenlunde sammen hastighed.
Roterende iscirkler er sjældne, og med 90 meter i diameter er den i Westbrook en af de allerstørste af slagsen. De kendes ikke blot fra Nordamerika, men også fra Skandinavien, hvor de bl.a. er observeret i svenske Piteälven og norske Nidelva.
