Hvad er en gletsjer?
En gletsjer er en tyk ismasse, der er blevet så tung, at den ændrer form og langsomt begynder at bevæge sig.
Gletsjere dækker i dag næsten ti procent af Jordens overflade, men under istider har gletsjere dækket næsten en tredjedel af klodens samlede areal.
Der findes ingen officiel minimumsstørrelse for en gletsjer, men United States Geological Survey sætter grænsen ved 0,1 km2.
Gletsjere kan variere enormt i størrelse og kan blive op mod flere hundrede kilometer lange.
Gletsjere udgør det største reservoir af ferskvand på hele kloden, mere end alt vandet i samtlige søer og floder på verdensplan.
De fleste gletsjere findes på Antarktis og på Grønland, men de gigantiske ismasser eksisterer på næsten alle kontinenter.
Pakistan er det land i verden uden for Nord- og Sydpolen, som råder over flest gletsjere – nærmere bestemt 7253 stk.
Hvordan opstår en gletsjer?
Bevæger sig en meter dagligt
En gletsjer dannes og vokser på steder, hvor vinterens sne ikke smelter helt i løbet af sommeren.
Ved hver ny vinter tilføjes der et nyt lag sne til gletsjeren, og denne proces gentager sig over mange hundrede år, indtil snelagene til sidst bliver så tunge, at sneen i bunden presses sammen til is under sin egen vægt.
De nederste lag i gletsjeren begynder at flyde, fordi trykket fra de øverste lag vrider, presser og smelter dem. Det får hele gletsjeren til at bevæge sig langsomt som en ekstremt sejtflydende væske.
De fleste gletsjere bevæger sig fra 0,3 til 1 m pr. dag, og bevægelsen kan derfor ikke ses med det blotte øje.
Hvilke typer gletsjere findes der?
Istider gav liv til gletsjere
Overordnet set findes der tre typer af gletsjere:
- Alpin-gletsjere i bjergområder.
- Tidevands-gletsjere, der ligger ud til havet, hvor tidevandets bevægelser giver rystelser i isen, som resulterer i, at store stykker brækker af som isbjerge (dette kaldes også “at kælve”).
- Kontinental-gletsjere, der dækker enorme områder på Grønland og Antarktis.
De fleste gletsjere stammer fra de to seneste istider, der begyndte for henholdsvis 2,5 millioner år siden og 100.000 år siden.
Få gletsjere i bjergene opstod dog i perioden mellem 1350 og 1850 under den lille istid, hvor gennemsnitstemperaturerne på Jorden var 1,5 grader lavere end i dag.
Den lille istid opstod som følge af et markant fald i antallet af såkaldte solpletter. Solpletter er magnetiske storme på Solens overflade, der udsender store mængder materiale, og som der påvirker temperaturen i atmosfæren og på Jordens overflade.
Under den lille istid voksede gletsjerne i Schweiz så kraftigt, at hele landsbyer måtte flytte væk.
Den længste gletsjer i verden går under navnet Lambert-Fisher og ligger i Antarktis. Gletsjeren er 400 kilometer lang og 100 kilometer bred.
Selv i Afrika er der mulighed for at stå ansigt til ansigt med en gletsjer. På toppen af bjerget Kilimanjaro ligger en gletsjer, der er en rest fra den iskappe, som engang lå på Afrikas højeste bjerg.
Du skal dog skynde dig, hvis du skal nå at se den.
Fra oktober 1912 til juni 2011 er næsten 85 procent af gletsjerens ismasse smeltet. Fortsætter udviklingen, forudser forskere, at gletsjeren vil være forsvundet i 2060.
Det samme er tilfældet for Quelccaya i Andesbjergene, der er den største gletsjer i de tropiske områder. Den 17 kilometer lange gletsjer vil være væk inden 2100 grundet de globale klimaforandringer.
Hvilke konsekvenser har afsmeltningen af gletsjerne?
Hvert år forsvinder der 369 milliarder tons sne og is fra verdens gletsjere, og de smelter fem gange hurtigere i dag, end de gjorde i 1960’erne. Det viser forskning fra 2019 i tidsskriftet Nature.
“Over 30 år begyndte gletsjere i næsten hele verden at blive mindre på samme tid, og det skyldes tydeligvis global opvarmning, hvis man ser på det samlede globale billede,” udtalte hovedforfatteren bag undersøgelsen, Michael Zemp, til nyhedsbureauet AP. Zemp er direktør for World Glacier Monitoring Service ved University of Zurich.
Forskningen er baseret på undersøgelser af satellitfotos af omkring 19.000 gletsjere fra hele verden.
Analyserne viser, at gletsjerne smelter hurtigst i det centrale Europa, i Kaukasusregionen, New Zealand, det vestlige Canada og USA samt nær troperne. Én procent af gletsjernes masse på verdensplan smeltes i gennemsnit hvert eneste år.
VIDEO: Så meget er gletsjerne smeltet de sidste 48 år.
Det er ingen hemmelighed, at Jordens gletsjere smelter med enorm hast. Men hvordan ser det ud, når de gigantiske ismasser smelter over tid? Det har glaciolog fra University of Alaska Fairbanks Mark Fahnestock illustreret i denne opsigtsvækkende timelapsevideo, der koger et halvt århundredes afsmeltninger ned til få minutter. Videoen er sammensat af en række billeder leveret af NASA’s satellitter, der har monitoreret Jorden i årtier. Videoen fokuserer på gletsjere og isstykker fra Alaska, Grønland og Antarktis helt tilbage fra starten af 1970’erne og frem til 2019, og det fremgår tydeligt, at ismassen er skrumpet ind i størstedelen af de observerede områder.
Smeltevandet fra gletsjerne står for 25-30 procent af den samlede årlige stigning i verdenshavene. Og den accelererende nedsmeltning kan få katastrofale følger for livet på jorden.
Når gletsjerne smelter med så høj hast, stiger vandstandene i havene også betydeligt, hvilket på sigt risikerer at oversvømme dele af klodens landområder.
Desuden skaber smeltningen af gletsjerne også enorme søer, som øger risikoen for oversvømmelser.
Ifølge en undersøgelse fra 2016 har oversvømmelser forårsaget af smeltende gletsjere taget livet af i alt 12.000 mennesker på verdensplan. Centralasien er det område, der er blevet hårdest ramt.
Da is reflekterer dele af Solens stråling tilbage ud i rummet, er smeltningen af gletsjernes enorme ismasser også med til at accelerere den globale opvarmning.