De menneskeskabte klimaforandringer går i disse år hårdt ud over indlandsisen på Antarktis. Men den smeltende iskappe tillader også forskere at opdage nye sider af det mystiske, isdækkede kontinent.
For ganske nyligt blev opdagelsen af et stort vandreservoir under isen på Antarktis’ vestside offentliggjort, og nu har et andet hold forskere fundet en gigantisk sø under isen på kontinentets østlige side.
Den nyopdagede sø kan fortælle forskerne en masse om Antarktis og om kontinentets fremtid med klimaforandringerne, håber de.
Radarrefleksioner afslører tusinde år gammel sø
Den nyopdagede sø under isen er med sin størrelse på 370 kvadratkilometer lidt mindre end den østrigske hovedstad Wien.
Søen har fået navnet Lake Snow Eagle efter et af de fly, som fik øje på den isdækkede sø under en af sine overflyvninger. Den ligger i en kilometerdyb kløft i det arktiske højland kaldet Princess Elizabeth Land.
Kæmpesøen ligger under tre kilometer tyk is. Den er godt 49 kilometer lang, 15 kilometer bred og 198 meter dyb. Aflejringerne på bunden af søen er op til 305 meter dybe og kan omfatte flodsedimenter, som er ældre end selve iskappen, der blev dannet for godt 34 millioner år siden.
Iskontinentet Antarktis
Antarktis er et kontinent ved Jordens Sydpol.
Kontinentet er dækket af verdens største iskappe, som dækker 98 procent af Antarktis. Faktisk dækker iskappen et areal på næsten 14 millioner kvadratkilometer med en tykkelse på op til 4,8 kilometer.
Iskappen indeholder 26,5 millioner kubikkilometer is svarende til 61 procent af al Jordens ferskvand. Hvis al isen smeltede, ville havniveauet stige mellem 61 til 70 meter.
På den østlige side af Antarktis hviler iskappen på et stort landområde, mens isen i den vestlige del af Antarktis når ned på en dybde på mere end 2.500 meter under havets overflade.
Der er fundet op mod 400 isdækkede, eller subglaciale, søer i Antarktis. Den største er Vostoksøen, der dækker et areal på omkring 12.500 kvadratkilometer. Den menes at have været isoleret fra omverdenen i mindst 20 millioner år.
Et forskerhold opdagede de første antydninger af en kæmpe sø, da satellitbilleder viste en markant fordybning under Antaktis’ iskappe.
Derefter brugte holdet tre år på at foretage systematiske flyvninger over stedet med et særligt radarsystem og nogle sensorer, der kunne se igennem isen og foretage målinger af Jordens tyngdekraft og magnetfelt.
Søens bund kan fortælle om fortid og fremtid
Forskerne er interesseret i at undersøge aflejringerne på søens bund, som kan indeholde oplysninger om iskappen fra dens spæde start. De kan hermed få et indblik i, hvordan Antarktis har set ud, før den blev dækket af is.
Undersøgelserne kan altså besvare en række spørgsmål, som har interesseret antarktiskforskere gennem årtier: Hvordan var Antarktis før det frøs til? Hvordan har klimaændringer påvirket iskappen gennem kontinentets historie? Og hvordan kan indlandsisen opføre sig i fremtiden, når verden opvarmes og isen smelter?
Kort over Antarktis. Lake Snow Eagle ligger i en kløft i Østantarktis under en kilometertyk iskappe. Søen blev opdaget ved hjælp af ispenetrerende radar og andre luftbårne geofysiske instrumenter.
"Denne sø vil sandsynligvis have en optegnelse af hele historien om den østantarktiske iskappe, dens opståen for over 34 millioner år siden, såvel som dens vækst og udvikling på tværs af glaciale cyklusser [red. istider] siden da," fortæller polarekspert Don Blankenship, seniorforsker ved University of Texas, som er en af forskerne bag opdagelsen af Lake Snow Eagle, i en pressemeddelelse.
"Vores observationer tyder også på, at iskappen ændrede sig væsentligt for omkring 10.000 år siden, selvom vi ikke aner hvorfor," forklarer han videre.
Undersøgelsen af Lake Snow Eagle kan også belyse den rolle, som den cirkumpolare strøm ved Antarktis spillede ved iskappens opståen. Den cirkumpolare strøm er en ring af koldt vand, der kredser om kontinentet, og som forskerne mener, er ansvarlig for at holde det køligt.
Hvis forskerne kan få kortlagt, hvordan iskappen på Antarktis har opført sig gennem tiderne, og hvordan dens cyklus ser ud, kan de måske få et indblik i, hvordan den vil opføre sig i fremtiden under klimaforandringer og varmere temperaturer.
Det kan give et bedre indblik i, hvor meget af forandringerne, der er en del af isens cyklus, og hvor meget der er menneskeskabt.
LÆS OGSÅ: Verdens største sø