Undervandsistapper er lange rør af is, der som trærødder gror nedad mod havbunden fra undersiden af havisen i Arktis og Antarktis.
Istapperne har været kendt siden 1960’erne, men dannelsen af dem blev første gang filmet i 2011 af tv-stationen BBC til serien Frozen Planet.
Den engelske tv-station BBC filmede i 2011, hvordan istapper fra havisen kunne nå helt ned på bunden og sprede et centimetertykt lag af is.
Undervandsistapper kan kun dannes i havvand, som indeholder salt. Når vandet fryser, organiserer vandmolekylerne sig i et krystalgitter, som saltet ikke kan indgå i. I stedet bliver det efterladt i små hulrum i isen.
Istapper er flydende indeni
Vandet i hulrummene bliver ved med at være flydende, fordi den høje saltholdighed sænker frysepunktet, og da det meget salte vand også er tungt, siver det ned gennem sprækker i isen.
På undersiden møder de tynde og meget kolde vandstrømme det omgivende havvand, som har lavere saltindhold. Derfor fryser det til is omkring strømmene.
Supersaltvand danner istapper
1. Kulden skiller salt fra vand
I polarområder kan luften nå ned på 20-40 minusgrader. Havvandets frysepunkt er på -2 °C, og derfor fryser overfladen til is. I processen udskilles saltet fra vandet og samles i hulrum i isen.
2. Hulrum bliver supersalte
Koncentrationen af salt i hulrummene danner lommer af supersaltvand, som er flydende ved -10 °C og samtidig meget tungt. Derfor søger det ned mod undersiden af isen, hvor det løber ud i tynde strømme.
3. Havvand fryser til en istap
Fordi supersaltvandet er så koldt, fryser det almindelige vand omkring strømmen til en skal af is med saltvand indeni. Hvis istappen når ned til havbunden, fryser den bunddyr som søstjerner til døde.
Marinbiologen Dr. Andrew Thurber fra Oregon State University er en af de få dykkere, der har set en undervandsistap i virkeligheden. Han beskriver den som ”en kaktus blæst i glas og vendt på hovedet”.
Istapperne er utroligt skrøbelige og går i stykker ved den mindste berøring.