Istidens kulde forsvandt på bare 10 år

For 11.700 år siden begyndte verdens is at smelte. Jordens bane om Solen ændrede sig og forvandlede klodens udseende og klima på kun 10 år – istiden var endelig forbi.

Photo by Miguel Mansilla on Unsplash

Istider begynder og slutter i takt med små variationer i Jordens bane om Solen. Variationerne styrer, hvor meget af Solens lys forskellige egne på kloden modtager.

Skiftet fra istid til varmetid ser ud til at falde sammen med perioder, hvor en afgørende zone omkring den 65. nordlige breddegrad modtager et maksimum af solenergi i sommerhalvåret.

Set over lang tid skaber det en rytme, hvor istider varer godt 100.000 år, mens perioder med lidt is – som vi er inde i nu – varer et sted mellem 10.000 og 35.000 år.

Øget indstråling varmede Nordeuropa op

1 / 3

undefined

123

Da istiden var på sit højeste, befandt hele Skandinavien, bortset fra det sydvestligste Danmark, sig under tre kilometer is. Mod nordøst dækkede isen Barentshavet og mod vest store dele af De Britiske Øer. Men så begyndte Solen at få magt.

© Mikkel Juul Jensen

Klimaændringerne i forbindelse med afslutningen af den seneste istid var størst i de områder, hvor isen forsvandt. Og ændringerne gik meget stærkt. Varmen slog endeligt igennem for 11.700 år siden ved slutningen af istidens sidste kolde krampetrækning – perioden kaldet yngre dryas.

Her skiftede klimaet i Norden fra arktisk til noget, der minder om i dag, på så lidt som ti år. Inden da var mennesket sandsynligvis allerede fulgt i hælene på den smeltende is og dyrene, der boede nær den. Fund viser fx, at der allerede for 14.200 år siden blev jagtet og slagtet rensdyr i Danmark.

Jostedalsbreen er den største gletsjer på Europas fastland. Den ligger i Norge og spreder sig over et areal på 487 kvadratkilometer. Her ses en del af gletsjerens arm kaldet Nigardsbreen.

Shutterstock

Dyr og mennesker vandrede mellem verdensdele

Istiden og dens afslutning ændrede hele Jordens udseende markant. Da gletsjerne toppede for ca. 26.500 år siden, havde de bundet så store mængder vand, at verdenshavene stod 130 m lavere end i dag.

Den lave vandstand betød, at Nordamerika var landfast med Asien, Australien med Ny Guinea og Storbritannien med Europa, så både dyr og mennesker kunne vandre mellem verdensdelene.

Den helt store effekt var dog den klimatiske stabilitet, kloden opnåede, da varmen endelig slog igennem. Det gav pludselig muligheder for at dyrke jorden, så landbruget og faste bosættelser kunne opstå flere steder på kloden.

Læs også:

Vulkaner

Antarktiske vulkaner kan oversvømme Europa

1 minut
Naturen

Hvordan vil Jorden se ud i fremtiden?

1 minut
Jordskælv

Australien stikker af

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!