Kæmpekolonier skaber levende farveorgie

Koralrev forbindes først og fremmest med tropiske farvande. Men rent faktisk findes de små, stjerneformede koraldyr også andre steder i verden. Disse steder lever der dog ikke så mange arter som ved de tropiske koralrev, hvor flere tusind forskellige arter af bl.a. fisk, hajer, muslinger og søpindsvin har deres daglige færden.

Koralrev forbindes først og fremmest med tropiske farvande. Men rent faktisk findes de små, stjerneformede koraldyr også andre steder i verden. Disse steder lever der dog ikke så mange arter som ved de tropiske koralrev, hvor flere tusind forskellige arter af bl.a. fisk, hajer, muslinger og søpindsvin har deres daglige færden.

De tropiske haves koralrev er nogle af de mest varierede og artsrige områder i verden, kun overgået af de tropiske regnskove på landjorden.

I revene kan man først og fremmest møde tusindvis af farvestrålende fisk, men også medlemmer af de fleste andre af havets dyregrupper – krebsdyr, bløddyr, orme, sækdyr, pighuder og mange andre.

Grundlaget for, at de mange tusind forskellige dyrearter kan leve i så tæt kontakt med hinanden, er selve koralrevet. Det er dannet af koraldyrs aktiviteter gennem tusinder af år.

Ved at udskille kalk, som lægger sig i tynde lag oven på hinanden, har de ganske langsomt opbygget et varieret undersøisk landskab af meterhøje kalkknolde, gennemboret af huller og med hulninger indimellem, der rummer et utal af forskellige levesteder.

Artsrigdommen på koralrev er ekstremt stor. Sammensætningen varierer naturligvis fra sted til sted i verden, men der er altid tale om flere tusind forskellige arter. Denne liste viser antallet af arter på Great Barrier Reef i Australien:

©

Havskildpadder: 6 arter

©

Søpindsvin og søstjerner: 600 arter

©

Havslanger: 14 arter

©

Hajer: 125 arter

©

Snegle og muslinger: 500 arter

©

Fisk: 1.500 arter

©

Koraller: 400 arter

Selve koraldyrene er små, stjerneformede dyr, der i formen kan minde om miniature-søanemoner. De lever i store, sammenhængende kolonier, der kan være flade, forgrenede, runde eller kugleformede og både kan være bløde og hårde. Det er dog kun de hårde arter, der kan danne koralrev.

Mange koraller har specielle farver, men det er rent faktisk ikke dyrenes egne farver. De kommer fra mikroskopiske alger, såkaldte zooxantheller, der lever inde i koraldyrenes væv. Korallerne og algerne lever sammen i en symbiose, som begge parter har fordel af.

Koraldyr

/ 6

Mund

1

Mave

2

Fangarme bruger koraldyret til at indfange bytte og føre det ned til munden med.

3

Kalkskelet fungerer som underlag og som et rum, de fleste koraldyr kan trække sig ind i.

4

Giftige nældeceller affyres, når fangarmene berøres.

5

Forbindelsesvæv er en udposning af kropsvæggen, der forbinder alle koraldyr i kolonien.

6
©

Koraldyrene kan godt fange små, spiselige partikler i vandet med deres tentakler, men fotosyntesen fra algerne giver dem et ekstra energitilskud af bl.a. kulhydrater.

Algerne lever til gengæld et trygt og sikkert liv inde i koraldyrenes væv. Koralrevene fungerer først og fremmest som levesteder for mange forskellige dyr. Men der findes også arter, som har tilpasset sig til at leve direkte af koralkolonierne. Det gælder fx den store tornekronesøstjerne.

© Shutterstock

Vigtige farver

Forskere har spekuleret på, hvilken funktion det store farveorgie på koralrevene egentlig har. De er kommet frem til to sandsynlige funktioner. Farverne er for det første en følge af det enorme antal arter, der lever på et koralrev. Uden de mange mønstre og farvetegninger ville medlemmerne af de enkelte dyrearter skulle bruge lang tid på at finde hinanden.

Der ville være risiko for tidskrævende og i værste fald livsfarlige fejltagelser. For det andet virker farverne som camouflage. Set fra et rovdyrs synspunkt betyder den konstante flimren af farver, at det er sværere at fokusere opmærksomheden på et enkelt individ og følge det med øjnene.

Den presser simpelthen sin mave ud af munden og lægger den hen over en koralknold, hvorefter den fordøjer alle de koraldyr, den kommer i kontakt med, indtil der kun er det nøgne kalkskelet tilbage.

Andre ivrige koralspisere er papegøjefiskene, hvis tænder er smeltet sammen til en stor, næblignende dannelse, der gør dem i stand til at gnave koralgrenene i mindre stykker, som de sluger. Koraldyrene bliver fordøjet, og kalkstykkerne bliver udskilt som pulver.

Koralrev er truet som aldrig før

Varmerekord efter varmerekord er dårligt nyt for verdens koralrev. Når temperaturen i havet stiger, bliver koraldyrene stressede og reagerer ved at spytte deres iboende alger ud. Da algerne sørger for 90 procent af energiforsyningen, vil koraldyrene sulte, hvis ikke temperaturen hurtigt falder igen. Resultatet af temperaturstigningen er koralblegning og siden koraldød.

© Shutterstock

Varmere havvand bleger og ødelægger koralrev.

I 2016 døde 29 procent af Great Barrier Reefs koraller på lavt vand, og den alarmerende udvikling fortsatte i 2017. Forskerne kan endnu ikke vurdere, i hvor høj grad koralrevet vil komme sig igen. Oven i faren fra klimaforandringer truer forurening og voldsomt fiskeri de sårbare organismer.