Kæmpekolonier skaber levende farveorgie
De tropiske haves koralrev er nogle af de mest varierede og artsrige områder i verden, kun overgået af de tropiske regnskove på landjorden.
I revene kan man først og fremmest møde tusindvis af farvestrålende fisk, men også medlemmer af de fleste andre af havets dyregrupper – krebsdyr, bløddyr, orme, sækdyr, pighuder og mange andre.
Livet på et koralrevet
Livet på et koralrev er varieret og farvestrålende. Korallerne selv, der danner revet, kan have mange forskellige former og farver.
Kæmpemuslinger
De tropiske koralrev er hjemsted for verdens største musling, den op til to meter brede kæmpemusling.
Bløde koraller
Bløde koraller er meget almindelige på steder, hvor vandet er lidt mere stillestående. Modsat de hårde bidrager de bløde koraller
Klovnfisk
Der findes flere arter klovnfisk, som alle er kendt for deres nære samliv med søanemoner.
Søanemoner
Søanemoner er meget almindelige på koralrev. De største kan være op mod en halv meter høje.
Grundlaget for, at de mange tusind forskellige dyrearter kan leve i så tæt kontakt med hinanden, er selve koralrevet. Det er dannet af koraldyrs aktiviteter gennem tusinder af år.
Ved at udskille kalk, som lægger sig i tynde lag oven på hinanden, har de ganske langsomt opbygget et varieret undersøisk landskab af meterhøje kalkknolde, gennemboret af huller og med hulninger indimellem, der rummer et utal af forskellige levesteder.
Great Barrier Reef
Artsrigdommen på koralrev er ekstremt stor. Sammensætningen varierer naturligvis fra sted til sted i verden, men der er altid tale om flere tusind forskellige arter. Denne liste viser antallet af arter på Great Barrier Reef i Australien:
Selve koraldyrene er små, stjerneformede dyr, der i formen kan minde om miniature-søanemoner. De lever i store, sammenhængende kolonier, der kan være flade, forgrenede, runde eller kugleformede og både kan være bløde og hårde. Det er dog kun de hårde arter, der kan danne koralrev.
Mange koraller har specielle farver, men det er rent faktisk ikke dyrenes egne farver. De kommer fra mikroskopiske alger, såkaldte zooxantheller, der lever inde i koraldyrenes væv. Korallerne og algerne lever sammen i en symbiose, som begge parter har fordel af.
Koraldyr
undefined
Voksne koraldyr er simple, rørformede organismer, hvor “røret” er åbent i den ene ende og lukket i den anden. Hvert koraldyr måler højest tre mm, men dyrene er forbundet med hinanden via udposninger af kropsvæggen og kan danne enorme rev som Great Barrier Reef på 2.300 km. De voksne koraldyr sidder fastlåst i korallen. Her ernærer de sig via alger og af smådyr fanget med fangarmene.
Koraldyrene kan godt fange små, spiselige partikler i vandet med deres tentakler, men fotosyntesen fra algerne giver dem et ekstra energitilskud af bl.a. kulhydrater.
Algerne lever til gengæld et trygt og sikkert liv inde i koraldyrenes væv. Koralrevene fungerer først og fremmest som levesteder for mange forskellige dyr. Men der findes også arter, som har tilpasset sig til at leve direkte af koralkolonierne. Det gælder fx den store tornekronesøstjerne.
Vigtige farver
Forskere har spekuleret på, hvilken funktion det store farveorgie på koralrevene egentlig har. De er kommet frem til to sandsynlige funktioner. Farverne er for det første en følge af det enorme antal arter, der lever på et koralrev. Uden de mange mønstre og farvetegninger ville medlemmerne af de enkelte dyrearter skulle bruge lang tid på at finde hinanden.
Der ville være risiko for tidskrævende og i værste fald livsfarlige fejltagelser. For det andet virker farverne som camouflage. Set fra et rovdyrs synspunkt betyder den konstante flimren af farver, at det er sværere at fokusere opmærksomheden på et enkelt individ og følge det med øjnene.
Den presser simpelthen sin mave ud af munden og lægger den hen over en koralknold, hvorefter den fordøjer alle de koraldyr, den kommer i kontakt med, indtil der kun er det nøgne kalkskelet tilbage.
Andre ivrige koralspisere er papegøjefiskene, hvis tænder er smeltet sammen til en stor, næblignende dannelse, der gør dem i stand til at gnave koralgrenene i mindre stykker, som de sluger. Koraldyrene bliver fordøjet, og kalkstykkerne bliver udskilt som pulver.
Koralrev er truet som aldrig før
Varmerekord efter varmerekord er dårligt nyt for verdens koralrev. Når temperaturen i havet stiger, bliver koraldyrene stressede og reagerer ved at spytte deres iboende alger ud. Da algerne sørger for 90 procent af energiforsyningen, vil koraldyrene sulte, hvis ikke temperaturen hurtigt falder igen. Resultatet af temperaturstigningen er koralblegning og siden koraldød.
Varmere havvand bleger og ødelægger koralrev.
I 2016 døde 29 procent af Great Barrier Reefs koraller på lavt vand, og den alarmerende udvikling fortsatte i 2017. Forskerne kan endnu ikke vurdere, i hvor høj grad koralrevet vil komme sig igen. Oven i faren fra klimaforandringer truer forurening og voldsomt fiskeri de sårbare organismer.
