Kæmpekolonier skaber levende farveorgie

Grundlaget for, at de mange tusind forskellige dyrearter kan leve i så tæt kontakt med hinanden, er selve koralrevet. Det er dannet af koraldyrs aktiviteter gennem tusinder af år.

Ved at udskille kalk, som lægger sig i tynde lag oven på hinanden, har de ganske langsomt opbygget et varieret undersøisk landskab af meterhøje kalkknolde, gennemboret af huller og med hulninger indimellem, der rummer et utal af forskellige levesteder.

Selve koraldyrene er små, stjerneformede dyr, der i formen kan minde om miniature-søanemoner. De lever i store, sammenhængende kolonier, der kan være flade, forgrenede, runde eller kugleformede og både kan være bløde og hårde. Det er dog kun de hårde arter, der kan danne koralrev.

Mange koraller har specielle farver, men det er rent faktisk ikke dyrenes egne farver. De kommer fra mikroskopiske alger, såkaldte zooxantheller, der lever inde i koraldyrenes væv. Korallerne og algerne lever sammen i en symbiose, som begge parter har fordel af.

Koraldyrene kan godt fange små, spiselige partikler i vandet med deres tentakler, men fotosyntesen fra algerne giver dem et ekstra energitilskud af bl.a. kulhydrater.

Algerne lever til gengæld et trygt og sikkert liv inde i koraldyrenes væv. Koralrevene fungerer først og fremmest som levesteder for mange forskellige dyr. Men der findes også arter, som har tilpasset sig til at leve direkte af koralkolonierne. Det gælder fx den store tornekronesøstjerne.

Den presser simpelthen sin mave ud af munden og lægger den hen over en koralknold, hvorefter den fordøjer alle de koraldyr, den kommer i kontakt med, indtil der kun er det nøgne kalkskelet tilbage.

Andre ivrige koralspisere er papegøjefiskene, hvis tænder er smeltet sammen til en stor, næblignende dannelse, der gør dem i stand til at gnave koralgrenene i mindre stykker, som de sluger. Koraldyrene bliver fordøjet, og kalkstykkerne bliver udskilt som pulver.