Kina graver 10.000 meter dybt hul
Kinesiske teknikere har påbegyndt en 10.000 meter dyb boring ned i jorden. Hullet skal åbne op for ny viden om den forhistoriske Kridttid, men det skal også hjælpe med at vurdere risikoen for naturkatastrofer.
Det er fra denne platform, de kinesiske teknikere vil bore sig ti kilometer ned under jordens overflade i jagten på sjældne mineraler og energiressourcer - og ny viden om de geologiske forhold under dinosaurtiden.
Tilbage i 1970 påbegyndte det daværende Sovjetunionen en boring i jorden i Rusland, som ved sin afslutning i 1989 nåede ned i 12.262 meters dybde.
Kola Superdeep Borehole blev boringen kaldt, og det er fortsat verdens dybeste hul.
Med boringen fandt forskere ud af, at klipper og sten er vådere end de havde forventet. Det var også ved denne boring, at teorien om kontinentalplader blev bevist med opdagelsen af metamorf granit dybt nede.
Dybe huller kan lære forskere nyt om Jordens fortid og sammensætning. Derfor er Kina også gået i gang med et nyt projekt, hvor de vil bore sig 10.000 meter ned under jordens overflade. Det meddeler det statslige nyhedsmedie Xinhua.
Boringen er allerede påbegyndt i det store olierige Tarim-bassin i det nordvestlige Kina i den selvstændige Xinjiang Uygur-region, der ligger midt ude i ørkenen. Boringen forventes at tage 457 dage.
Mere præcist vil de bore i TaklaMaTaklamakankan-ørkenen, der er en af de største ørkenregioner i verden, og det vil være et hårdt terræn at bore i. Derfor skal der også bruges et specialbygget bor.
"Konstruktionsproblemerne ved boreprojektet kan sammenlignes med en stor lastbil, der kører på to tynde stålkabler," fortæller Sun Jinsheng fra Chinese Academy of Engineering i et interview med Xinhua.
Med boringen vil forskere blandt andet få mulighed for at udforske materiale fra Kridttiden for mellem 145,5 til 65,5 millioner år siden, hvor en stor mangfoldighed af dinosaurer herskede på landjorden.
Udforske klipper fra dinotiden
Boret er designet til at kunne bore 11.100 meter ned. Under selve boreprocessen vil udstyret, inklusive borekroner og borerør, der til sammen vejer 2.000 tons, bore gennem ti forskellige kontinentale lag eller lag af forskellige klippeformationer.
Blandt andet fortæller de kinesiske myndigheder, at de er spændte på de lag, der omfatter Kridttiden.
Disse lagdelte klippeformationer hører til blandt de ældste aflejringer, og de var en del af landjorden under kridttiden for mellem 145,5 og 65,5 millioner år siden, mens dinosaurerne herskede på vores planet.
Denne periode er særlig betydningsfuld i biologisk forstand, fordi den går fra de tidlige livsformer i den palæozoiske æra til den avancerede mangfoldighed af organismer i den kænozoiske æra.
Med hullet vil Kina også lede efter sjældne mineraler og energiressourcer, hvoraf nogle kan være opstået fra den rige forekomst af forskellige grundstoffer under Kridttiden.
Derudover håber de kinesiske myndigheder, at sensorer i hullet kan hjælpe med at vurdere risikoen for naturkatastrofer som jordskælv og vulkanudbrud.