Vanskelige politiske mål
Hvis COP15-aftalen bliver vedtaget, vil den være naturens svar på Parisaftalen - der som bekendt har til formål at bremse verdens temperaturstigninger.
Aftaleteksten er udformet som en liste med 20 mål, der dels omfatter målbare ambitioner som for eksempel en opfordring til at bevare 30 procent af jordens land- og havområder, som de er.
Men listen omfatter også mere vanskelige politiske målsætninger som for eksempel et krav om at beskytte oprindelige folks rettigheder og deres adgang til de territorier, de befolker.
Det anslås nemlig, at oprindelige folk forvalter godt 85 procent af verdens biodiversitet - og de steder, hvor de har rettigheder og adgang til naturen, er den betydeligt bedre beskyttet mod nedbrydning og ødelæggelse.
“Der vil ikke være en fremtid for vores børn”
Status på forhandlingerne om en biodiversitetsaftale er ifølge Elizabeth Maruma Mrema, at der stadig er “en masse parenteser” - altså uenigheder om aftalens indhold.
Den samme bekymring blev allerede inden topmødet luftet af professor Sandra Diaz fra det nationale universitet i Córdoba i Spanien i en artikel i tidsskriftet Nature.
Ifølge professoren havde parenteserne allerede inden topmødet "spredt sig med alarmerende hastighed i hele teksten, hvilket neutraliserer og lammer mål og målsætninger," lød det.
Men biodiversitetskrisen har alvorlige konsekvenser, og derfor er der behov for handling nu, lyder budskabet fra Elizabeth Maruma Mrema.
“Ellers vil der ikke være nogen fremtid for vores børn og børnebørn."
COP15 strækker sig fra den 7. december til den 19. december