Helikopter släcker skogsbrand

14.000 forskere: Sådan bremser vi klimakatastrofen

Trods coronapandemiens nedlukning styrer verdenssamfundet stadig mod en klimakatastrofe, advarer FNs Klimapanel. Skal udviklingen bremses, må vi handle nu, advarer flere tusinder forskere i ny rapport.

Trods coronapandemiens nedlukning styrer verdenssamfundet stadig mod en klimakatastrofe, advarer FNs Klimapanel. Skal udviklingen bremses, må vi handle nu, advarer flere tusinder forskere i ny rapport.

Shutterstock

Vejret går amok, økosystemer kollapser, og byer og landområder bliver ubeboelige og afføder konflikter på liv og død.

Dette scenarie advarer 14.000 medunderskrivende forskere nu om i en rapport, der har vurderet klodens sundhedstilstand på 31 parametre.

På 18 punkter står situationen værre til, end da forskerne seneste for to år siden erklærede en klimanødssituation.

Rapporten præsenterer rekordhøje eller -lave værdier indenfor fx:

  • Globale temperaturer – De seneste fem år har været de varmeste nogensinde målt
  • Drivhusgasser – CO2-, metan- og N2O-koncentrationen i atmosfæren har aldrig været højere. CO2-koncentrationen slog rekord med 416 milliontedele i april 2021.
  • Havvandstemperatur – Siden midten af 00’erne er havvandstemperaturen steget støt og havene er blevet surere, hvilket bl.a. dræber koralrev, som er 500 mio. menneskers levebrød.
  • Isdække – I Grønland og det vestlige Antarktis er mængden af is mindre end nogensinde, mens gletsjere smelter 31 procent hurtigere end for 15 år siden.

Smelter Antarktis’ gletsjere, vil klodens tyngdeforhold ændre sig og en mur af vand bevæge sig mod Europa. Og forskerne har allerede målt, at vandet kryber nærmere.

© ken ikeda madsen

Isens masse trækker havvandet til Antarktis

Vestantarktis’ massive iskappe har sin egen massetiltrækning og trækker i havet omkring sig. Jo mere is, jo kraftigere trækker Vestantarktis vandet til sig.

© ken ikeda madsen

Afsmeltning svækker tyngdetiltrækningen

Isen smelter som følge af global opvarmning, og Antarktis mister masse. Tabet af isen mindsker kontinentets massetiltrækning.

© ken ikeda madsen

Vandet søger nordpå og drukner Europa

Den lavere massetiltrækning betyder, at Vestantarktis giver slip på vandet, som i stedet flyder nordpå mod kysterne i det nordlige Atlanterhav.

Ifølge forskerne ser vi allerede klimaforandringernes konsekvenser, fx en voldsom stigning i oversvømmelser i Sydamerika, Sydøstasien og Europa, hedebølger og skovbrande i Australien og USA og tornadoer og orkaner i Afrika og det vestlige Stillehav.

Fortsætter udviklingen, bliver det svært at bevare liv på Jorden, advarer forskerne.

Klimakrisen kræver øjeblikkelig handling

På flere punkter vurderer forskerne, at tilstanden allerede har nået et niveau, som vi ikke kan udbedre uanset hvad. Amazonas-junglen er eksempelvis gået fra at fjerne til at udlede CO2 på grund af hyppige skovbrande.

De dystre udsigter for fremtiden forudsætter, at klodens befolkning fortsætter med samme adfærd som hidtil.

Men ifølge forskerne er der stadig tid til at vende den synkende skude, hvis vi udnytter coronapandemiens efterspil som springbræt til en kollektiv adfærdsændring.

Artiklen foreslår tre øjeblikkelige løsningsforslag:

  1. Globale afgifter på CO2-udslip.
  2. Udfasning og siden totalt forbud mod fossile brændsler.
  3. Fredning og sikring af store skov- og naturområder, der kan optage og binde CO2.

20 pct. af havområderne i subtroperne er dækket af skyer, som holder kloden kølig. Høje koncentrationer af CO2 truer med at opløse skydækket og gøre troperne ubeboelige.

© Estellez/Getty Images & ken ikeda madsen

Skytoppe reflekterer varmestråling

I dag er toppen af tropeskyerne kølige, fordi de afgiver langbølget varmestråling. Den kolde skytop skaber lodret cirkulation i skylaget og trækker ny fugtighed op fra fordampet havvand. På den måde vedligeholder skyerne sig selv.

© Estellez/Getty Images & ken ikeda madsen

Høje mængder CO2 hæmmer skyernes cirkulation

Stiger luftens CO2-indhold, får skyerne sværere ved at slippe af med varmen, og fornyelsen af dem bremses. Ved en koncentration på 1200 ppm (antal C02-molekyler pr. 1 mio. luftmolekyler) hænger skylaget kun akkurat sammen.

© Estellez/Getty Images & ken ikeda madsen

Skydækket bryder sammen, og temperaturen stiger

Ved 1300 ppm CO2 kan skyerne ikke længere holde sig kolde i toppen. Skylaget bryder op til cumulusskyer, og solstrålerne når havoverfladen. Havet absorberer varmen, hvilket medfører otte graders ekstra global opvarmning.

På nogle parametre – som brugen af sol- og vindenergi, der voksede med 57 procent fra 2018-2021 og markedet for plantebaseret kost – er kloden på vej i en bedre retning, men ifølge forskerne afhænger klodens overlevelse af en bedring på de fleste parametre.

Vurderingen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift BioScience og er en opdatering på en lignende artikel fra 2019.

Temperaturstigningen skal bremses

Skal kloden have en chance, opfordrer forskerne til, at klodens beslutningstagere behandler problemet ved kilden og bremser menneskehedens overudnyttelse af Jorden.

Hvis det lykkes, er chancerne bedre for at flade kurven ud og holde kloden under en gennemsnitlig global temperaturstigning på to grader, som tidligere ifølge international konsensus var minimum, hvis en altomfattende klimakatastrofe skal afværges.

Hvis temperaturstigningen ikke overskrider to grader, undgår vi, at

  • 54 procent af hav- og landlevende dyr uddør
  • over 15 procent af klodens permafrost tør og frigiver enorme mængder metan og CO2
  • ca. 400 millioner mennesker vil opleve mangel på vand.

34 lande har imødekommet forskernes opråb ved at anerkende, kloden befinder sig i en klimanødsituation, herunder det meste af Europa samt New Zealand, Japan og Canada.

Nødsituationens sande omfang blev for nylig lagt frem i den 4000 sider lange klimarapport fra FN's klimapanel, der har vurderet temperaturstigningerne frem til år 2100.

De seneste godt 150 år er temperaturen steget med ca. 1,09 grader, men stigningen forventes at accelerere.

Forskerne vurderer, at vi styrer mod en stigning på 1,5 grader inden for de næste tyve år. Omkring år 2100 vil stigningen være på ca. tre grader, medmindre vi lytter til videnskabens anvisninger.