Arktis smelter meget hurtigere end frygtet
Temperaturen ved havoverfladen i Det Arktiske Ocean stiger langt hurtigere end vores nuværende klimamodeller antager.
Det er konklusionen i en undersøgelse fra et internationalt forskerhold udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature
Ved at kigge på temperaturmålinger ved havoverfladen i Det Arktiske Ocean fra 1979 til i dag konkluderer forskerne, at temperaturen er steget med 1 grad hvert tiende år. Nogle steder ser det endda værre ud: Over Barentshavet og på Svalbard er temperaturen stiget med 1,5 grad for hvert årti.
Så høje tal kan ikke forliges med de mere optimistiske klimascenarier. Faktisk flugter de kun med de værste scenarier. Worst case-scenariet, RCP 8.5, som også kaldes “business as usual-scenariet”, medfører en temperaturstigning i 2100 på 4,3 grader celsius.
FN's klimascenarier
FN’s klimapanel arbejder med en række forskellige klimamodeller, som bygger på forskellige scenarier for, hvordan den globale temperatur udvikler sig fra 2006 til 2100. Fra best case til worst case.
I best case-scenariet – også kaldet RCP 2.6 – holdes den globale temperaturstigning omkring 2 grader celsius ved udgangen af århundredet sammenlignet med det før-industrielle niveau.
Det optimiske scenarie svarer til Paris-aftalens målsætning, og hvis det lykkes, vil den arktiske is sandsynligvis afsmelte gradvist indtil midten af århundredet, hvor den måske langsomt kan at genetablere sig – uden at forskerne dog kan give nogle garantier.
Sommerisen i Arktis er truet
Tidligere på sommeren viste en satellitopmåling, at isdækket i Det Arktiske Ocean var historisk lavt. Faktisk har det ikke været mindre sommeris, siden man begyndte at overvåge den med satelitter i 1979.
Lægger man den nedslående måling sammen med det pessimistiske scenarie, ser det ganske sort ud for den arktiske is.
Faktisk er vi på vej i en retning, hvor sommeren i Arktis bliver totalt isfri allerede inden 2035.
Sådan redder vi den arktiske is
Der findes kun én chance for at redde isen, og det er er at reducere den globale CO2-udledning så meget, at vi holder klodens temperaturstigning på et moderat niveau.
Paris-aftalen i 2015 skabte international enighed om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius i 2100 sammenlignet med niveauet før industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet.
-
Best case-scenarie:
- Paris-aftalen overholdes, og temperaturen stiger med mindre end 2 grader. Den arktiske is afsmelter indtil midten af århundredet, hvorefter den muligvis begynder at geneetablere sig selv i mindre omfang.
- Hvis afsmeltningen kan bremses omkring 2050, vil isen, som reflekterer en stor del af Solens lys, være med til at holde den globale temperatur yderligere nede. Desuden vil lokalbefolkninger kunne blive boende og regionens dyreliv, bl.a. isbjørne, sneugler og hvalrosser, vil overleve.
- Best case-scenariet er usandsynligt. Der er delte meninger, men nogle forskere mener, at sandsynligheden ligger omkring 5%. Hvis det skal lykkes, skal verdensøkonomien hurtigt omstilles til vedvarende energikilder, og der skal satses hårdt på teknologier og metoder til at opsamle CO2 fra atmosfæren, så den samlede udledning faktisk bliver mindre end 0.
-
Worst case-scenarie:
- Temperaturstigningen i Arktis fortsætter i det nuværende tempo. Den arktiske sommeris er totalt forsvundet inden 2035 – og den kommer ikke igen.
- Hvis sommerisen omkring Arktis forsvinder, vil det øge den globale temperaturstigning yderligere, fordi vand absorberer varmeenergi i stedet for at reflektere det. Det vil føre til værre hedebølger på hele kloden, men faktisk også til koldere vintre, fordi den varme luft kan skubbe den polare jetstrøm længere sydpå.
- Ifølge flere forskere er sandsynligheden under 10%. Selvom den nye forskning viser en hurtigere historisk temperaturstigning end forventet, er der altså stadig bred enighed om, at worst case-scenariet er relativt usandsynligt. Sandsynligvis lander vi et sted mellem de to scenarier – men det kræver handling. Nu.
