Bakterier forvandler afgrøder til CO2-støvsugere

Særlige svampe og bakterier kan omdanne planters rødder til sande CO2-dødsfælder. Firmaet bag mener, at metoden kan binde så meget som 25 procent af verdens samlede udledning hvert år.

Særlige svampe og bakterier kan omdanne planters rødder til sande CO2-dødsfælder. Firmaet bag mener, at metoden kan binde så meget som 25 procent af verdens samlede udledning hvert år.

Shutterstock

På Australiens østkyst er der gang i et interessant klimaeksperiment: En række landmænd i regionen planter nemlig frø, som er belagt med mikrober i form af svampe og bakterier, der kan lave de voksne planter om til optimerede CO2-støvsugere.

Firmaet bag eksperimentet, Soil Carbon Co., mener, at teknikken vil kunne opfange 8,5 gigatons CO2 fra atmosfæren hvert år. Det svarer til en fjerdedel af den samlede globale udledning.

Mikrober binder kulstof i jorden

Den nye teknik er et slags hack, der går ind og optimerer den naturlige kulstofcyklus.

Planter vokser ved hjælp af fotosyntese, hvor planten bruger solens lysenergi til at omdanne vand fra jorden og CO2 fra luften til ilt og kulhydrater.

Planten bruger dels kulhydraterne til at vokse med, og dels sendes de videre ned i jorden gennem rødderne. Planten binder med andre ord kulstof både i form af sin egen biomasse og ved at pumpe det ned i jorden.

Soil Carbon Co.’s teknik drejer sig om at sørge for, at kulstoffet bliver i jorden, når det pumpes derned. De mikrober, som frøene belægges med, er såkaldte endofytter, som lever i symbioser med planterne.

Plantefrø podes med bakterier og svampe af typen endofytter, der omdanner kulstof fra planternes rødder til pigmentet melanin. Farvestoffet er stabilt og kan binde kuldioxiden effektivt i jorden.

© Soil Carbon Co.

De særlige endofytter er i stand til at spise det kulstof, der udsondres fra planterødderne og omdanne den til melanin, som er et farvepigment, der ikke nedbrydes af vand.

Kulstoffet samles med andre ord i en form, som ikke vaskes ud af jorden. Det har endda vist sig, at melaninpartiklerne faktisk har tendens til at klumpe sig sammen i små, komprimerede depoter, hvor de kan ligge trygt og længe.

Endofytterne er desuden med til at forbedre kvaliteten af landbrugsjorden, som bliver mere næringsrig og modstandsdygtig over for erosion og tørke.

Enkelt princip gør våbnet effektivt

Soil Carbon Co. mener, at deres teknik vil kunne udbredes hurtigt blandt klodens landmænd. Der kræves ingen store investeringer i udstyr eller komplicerede træningsprogrammer. Hele infrastrukturen findes allerede.

Landmændene skal blot købe frø, som allerede er belagt med mikrober, eller selv behandle frøene før såning, og så har vi ifølge Soil Carbon Co. et massivt, billigt og skalerbart våben mod den stigende CO2-koncentration i atmosfæren.