Bakterier kan redde os fra lattergas

Forskere har opdaget en bakterie, der kan nedbryde lattergas. Dermed kan bakterien være med til at mindske drivhusgas i atmosfæren.

Wikipedia

En af de mest potente drivhusgasser er kvælstofforilte (N2O) – også kaldet lattergas.

Gassen står for ca. 10 pct. af de menneskeskabte drivhusgasser og er 300 gange mere effektiv til at holde på varmen end CO2.

Når kvælstofforilte først er sluppet ud fra fx landbruget, bliver den i atmosfæren i op til 120 år.

Normalt kan bakterier frigive lattergas, når de nedbryder kvælstofforbindelser, men Paracoccus-bakterien fjerner dem i stedet for.

© Richard Evans-Gowing, University of East Anglia, Norwich, UK.

Bakterie får ilt ved at nedbryde gas

Det er derfor helt afgørende for klimaet, at vi begrænser udledningen af N2O, eller endnu bedre: at vi trækker den ud af atmosfæren. Sidstnævnte kan en bakterie ved navn Paracoccus denitrificans hjælpe os med, viser nye eksperimenter.

Under normale forhold frigiver bakterier lattergas, når de nedbryder kvælstofforbindelser i jorden eller havet, men denne bakterie er i stand til det modsatte.

Forskerne udsatte den for forskellige forhold, og det viste sig, at Paracoccus har et særligt “backupsystem”, som den tager i brug, når den lever i et iltfattigt miljø.

Det blålilla område på billedet viser hullet i ozonlaget over Antarktis. Dette hul kan lukkes endnu hurtigere med bakterien P. denitrificans.

© NASA

Når bakterien er afskåret fra ilt i almindelig form, får den i stedet adgang til ilten ved at nedbryde lattergas.

Forskerne vil nu finde ud af, præcis hvilke forhold der skal til, for at bakterien nedbryder mest muligt af den farlige drivhusgas.

Hvis det lykkes forskerne at bruge bakterien til at fjerne lattergas fra atmosfæren, vil det ikke bare mindske drivhuseffekten, men også afhjælpe et andet problem.

Lattergas virker nemlig nedbrydende på atmosfærens ozonlag, og fjernes N2O fra atmosfæren, vil processen med at hele ozonlaget gå hurtigere.

Læs også:

Klimaforandringer

Permafrosten gemmer på klimamareridt

0 minutter
Klimaforandringer

Global opvarmning: Voldsom kædereaktion truer os

5 minutter
Klimaforandringer

Forskere: Vi sænker CO2-niveauet med 25 procent, hvis vi planter træer HER!

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!