Det kan gøre mere skade end gavn at plante nye træer

Flere steder i verden er regeringer i gang med planer om at plante milliarder af nye træer som led i kampen mod klimaforandringer. Men ny forskning er skeptisk over indsatsen.

Flere steder i verden er regeringer i gang med planer om at plante milliarder af nye træer som led i kampen mod klimaforandringer. Men ny forskning er skeptisk over indsatsen.

Shutterstock

Træer opfanger og binder CO2 fra atmosfæren, og derfor er det altid godt for klimaet, når vi planter flere træer. Eller er det?

To nye videnskabelige artikler udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Sustainability kaster et skeptisk lys over effekten af stort anlagte skovrejsningsprojekter.

Den nye forskning viser, at dårligt planlagte skovrejsningskampagner faktisk kan være direkte skadelige for biodiversiteten, og at deres potentiale ofte overvurderes.

Skovrejsningsprojekter er ellers populære i hele verden, hvor flere og flere regeringer begynder at se dem som en vigtig del af klimaindsatsen.

Ny skov kan ødelægge biodiversitet

Den første af de skeptiske undersøgelser kommer fra det amerikanske universitet Stanford.

Her undersøgte forskerne en indflydelsesrig skovrejsningskampagne i Chile, hvor staten mellem 1974 og 2012 dækkede 75% af udgifterne ved plantning af ny skov.

Undersøgelsen konkluderer, at kampagnen faktisk førte til reduceret biodiversitet og havde en forsvindende lille positiv effekt på klimaet.

De økonomiske incitamenter fik nemlig befolkningen til at udskifte gammel skov – som bandt meget CO2 og hvor biodiversiteten var høj – med monokulturel skov, hvor afkastet var større.

Potentialet overvurderes ofte

Næsten samtidig med Stanford-artiklen udgav et hold forskere fra Colorado State University en anden undersøgelse af skovrejsningsprojekter i Nordkina, som viser, at projekternes evne til at optage og lagre CO2 ofte bliver overvurderet.

Hidtil har de fleste videnskabsfolk udregnet ny skovs evne til at optage CO2 ved hjælp af et fast forholdstal. Men ved at undersøge 11.000 jordbundsprøver fra skovrejsningsprojekter kunne forskerne vise, at CO2-absorberingen i nye skove varierer enormt meget alt efter lokale forhold.

Hvor jorden var fattig på kulstof, fik nye træer kulstoftætheden i jorden til at stige. Men hvor jorden var rig på kulstof, fik nye træer faktisk tætheden til at falde.

Selvom de to undersøgelser er skeptiske, ønsker forskerne ikke at male fanden på væggen. De opfordrer i stedet til, at man tager højde for lokale forhold, når man planlægger – og at man forbyder udskiftning af gammel skov med ny.

Potentialet ved at plante nye træer er stadig enormt, men det skal ske med omtanke.