Dinosaurer

Ekspert: Her er vores største klimaudfordring

Høje temperaturer og en tæt atmosfære med en stor mængde CO2 er set før på Jorden. Derfor går det galt i dag.

Høje temperaturer og en tæt atmosfære med en stor mængde CO2 er set før på Jorden. Derfor går det galt i dag.

Shutterstock

På dinosaurernes tid var CO2-niveauet på Jorden over 100 gange højere end i dag. I menneskets tid på Jorden har mængden af kuldioxid i luften været ualmindeligt lav.

Vi har dog én ting til fælles med dinosaurerne, når vi taler om CO2: Mængden af kuldioxid, i den luft vi indånder, stiger alarmende hurtigt.

Hvor det dengang skyldtes massive vulkanudbrud og asteroidenedslag, skyldes det i dag menneskets industrialisering på planeten.

I et nyligt interview med Columbia University gennemgår en af verdens førende palæontologer, Paul Olsen, CO2’ens historie på Jorden.

Paul Olsen palæontolog geolog klima

Paul Olsen er geolog og palæontolog ved Columbia Climate School’s Lamont-Doherty Earth Observatory. Han er en af verdens førende eksperter i Jordens CO2-historie.

© Kevin Krajick/Columbia Climate School

"Problemet i dag er ikke højere globale temperaturer eller kuldioxidniveauer alene. Problemet er forandringshastigheden," forklarer Olsen.

"Gennem det meste af Jordens historie har kuldioxidniveauerne generelt ændret sig meget langsomt. Det gav organismer og deres økosystemer tilstrækkeligt med tid til at tilpasse sig klimaforandringer gennem både evolution og migration."

En kort klimahistorie

Allerede i det der kaldes den kambriske periode, for mellem 542 og 485,4 millioner år siden, var CO2-niveauet godt 20 gange højere end i dag, mens gennemsnitstemperaturen var ti grader varmere.

Alligevel førte iltningen af havene til en eksplosion af liv, mens planter på landjorden begyndte at slå rødder.

Midt i denne opblomstring oplevede Jorden sin første masseudryddelse, hvor op til 85 procent af alle marine arter blev udslettet.

Katastrofen skyldtes enten dannelsen af massive gletsjere og et drastisk fald i havniveauet, eller at de første landplanter fik de globale temperaturer til at falde ved at absorbere store mængder CO2.

Hen over nogle millioner år stabiliserede klimaet sig, og nye arter kunne komme til.

co2 masseudryddelse istid klima

En rekonstruktion af kuldioxidniveauer over de seneste 400 millioner år og frem til ca. år 0. De blå områder markerer istider. Grafen viser, at flere masseudryddelseshændelser har fundet sted omkring samme tid som hurtige ændringer i CO2-niveauer.

© Foster et al., 2017/Paul Olsen

Klimadata fra fortiden

Palæoklimatologer har gennem tiden optegnet klodens CO2-historie ved at rekonstruere tidligere temperatur- og kuldioxidniveauer ud fra undersøgelser af iskerner, fossilerede pollen, træringe, koraller og bjergarter.

Her kan de se, at tre store mekanismer har ført til de CO2-niveauer, vi har i dag:

  • Havet absorberer store mængder CO2.
  • CO2 indsamles i forvitring af sten, der ender som kalksten i havene.
  • Planter absorberer kuldioxid gennem fotosyntese.

Alle tre mekanismer sker over flere tusinde år.

"Men når Jorden oplever hurtige ændringer i koncentrationerne af atmosfærisk CO2 - som det, vi oplever i dag på grund af menneskelige aktiviteter - reagerer disse tre mekanismer ikke hurtigt nok til at kompensere for de svimlende ændringer," forklarer Olsen.

Han sammenligner den nuværende ændringshastighed i vores atmosfære med de gigantiske vulkanudbrud for 202 millioner år siden og det gigantiske asteroidenedslag for 66 millioner år siden, der udryddede dinosaurerne.

CO2-graf 800.000 år

Denne graf viser, at kuldioxidniveauerne er højere i dag, end de har været i de sidste 800.000 år. Stigningen sker hurtigere, end arter kan nå at tilpasse sig.

© NASA

Til forskel fra i dag har de overlevende organismer været i stand til at tilpasse sig klimaforandringerne. Dette er mindre sandsynligt med den nutidige opvarmningshastighed, fortæller Olsen.

Skulle vi nå de samme CO2-udledninger som på dinosaurernes tid, så mener han, vi har en god chance for at overleve.

Det vil dog skyldes vores teknologiske fremskridt mere end naturlig evolution. Samtidig kan regioner på højere breddegrader være tålelige for beboelse. Dog vil der vil være mad- og vandmangel.