sun global warming
Naturen - Klimaforandringer

Er drivhuseffekten vores skyld?

Forskerne er uenige om, hvor meget vi mennesker påvirker klimaforandringerne. Hvad mener du?

Jorden har feber

I løbet af 2014 vil FN's klimapanel færdiggøre sin foreløbig femte rapport om klimaets tilstand. Analysen er baseret på en gennemgang af flere end 9.200 videnskabelige artikler.

Nøgletallene er dog allerede nu offentliggjort, så verdens beslutningstagere har et grundlag at diskutere klimapolitik ud fra. Konklusionen er, at Jorden har feber.

Målinger viser, at jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er steget med 0,8 °C siden 1880. I de seneste 15 år er temperaturen ganske vist stagneret, men isen smelter fortsat, og havet stiger stadig.

Mere CO2 i atmosfæren

At vi udleder stadig større mængder af drivhusgasser, som påvirker klimaet, er heller ikke til diskussion. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er steget med mere end 40 pct. siden 1750.

Ifølge FN's rapport er der 95 procent sandsynlighed for, at menneskets udledning af CO2 har skyld for mindst halvdelen af temperaturstigningen. Men verdens klimaforskere er langt fra enige om, hvor stor en effekt, mennesket har på klimaforandringerne.

Er drivhuseffekten vores skyld?

Den ene lejr siger, at menneskets CO2-udledning er den drivende faktor, og at vi endnu ikke har set den fulde effekt af forureningen, fordi klimasystemet er langsomt til at reagere.

Den anden lejr siger, at store klimaforandringer er helt naturlige og kan dokumenteres millioner af år tilbage i tiden – længe før mennesket spillede en rolle. Derfor er vores betydning beskeden.

Læs også: 10 overraskende konsekvenser af global opvarmning

Læs også:

Klima
Klimaforandringer

Beregner: Sådan bliver fremtidens klima

3 minutter
Jorden
Klimaforandringer

Klimaforandringer: 4 ud af Jordens 9 grænser er overskredet

0 minutter
Hvad er drivhuseffekten?
Klimaforandringer

Drivhuseffekten gør Jorden beboelig

6 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!