Forskere justerer klodens klimafremtid

Klodens temperatur reagerer langsommere på stigende CO2-koncentration end hidtil antaget, viser en ny stor undersøgelse: Den maksimale temperaturstigning er lavere end frygtet.

Klodens temperatur reagerer langsommere på stigende CO2-koncentration end hidtil antaget, viser en ny stor undersøgelse: Den maksimale temperaturstigning er lavere end frygtet.

Shutterstock

Et af klimaforandringernes mest centrale videnskabelige begreber er under debat. Videnskabsfolk arbejder hele tiden på at forstå, hvor stor klodens såkaldte “klimasensitivitet” er.

Klimasensitiviteten er en måde at beskrive atmosfærens følsomhed over for stigende CO2. Jo højere sensitiviteten er, desto mere stiger temperaturen per nye enhed CO2 i atmosfæren.

Nu har et hold af 25 forskere fra hele kloden præsenteret en undersøgelse, hvor de konkluderer, at følsomheden faktisk er mindre end hidtil antaget.

Max temperaturstigning er mindre end antaget

Når mængden af CO2 i atmosfæren stiger, stiger temperaturen også, fordi gassen “lægger låg på” og gør det sværere for varmen at slippe ud igen. Sådan fungerer drivshuseffekten i grove træk, men det er selvfølgelig ikke helt så enkelt.

For Arktis reflekterer sollys tilbage. Skyer kan både holde på varmen og holde den ude. Støv i atmosfæren gør det samme. Skove binder CO2, når de vokser, men de dør også, når temperaturen stiger. Havene binder CO2, men ikke i det uendelige.

Et væld af faktorer spiller ind, når man skal afgøre, hvor stor temperaturstigning en vis mængde CO2 fører til.

Hidtil har man ment, at klodens temperatur vil stige mellem 1,5 og 4,5 grader, når mængden af CO2 i atmosfæren fordobles fra sit niveau før 1800-tallets industrialisering.

Den nye undersøgelse konkluderer, at spændet er væsentligt mindre. En fordobling i mængden af CO2 fører ifølge forskerne til en temperaturstigning mellem 2,6 og 3,9 grader.

En god nyhed og en dårlig nyhed

I 1800-tallet lå atmosfærens indhold af CO2 omkring 280 ppm, det vil sige 280 dele CO2 for hver 1 million dele luft. I juni 2020 lå tallet på 416 ppm, og ifølge flere prognoser kan vi ramme 560 ppm – dvs. en fordobling – inden 2050, hvis vi ikke tager radikale midler i brug.

Tallene gemmer både på en god nyhed og en dårlig nyhed.

Den gode nyhed er, at det allerværste scenarie ikke er helt så slemt som hidtil frygtet. Selv hvis vi ikke formår at undgå en fordobling af CO2, bliver den værste temperaturstigning sandsynligvis ikke over 3,9.

Den dårlige nyhed er, at selv en temperaturstigning på 3,9 grader er katastrofal, og at det desuden ser sort ud for Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning på under 2 grader i forhold til før-industrielle niveauer.