Tilfrosset tørresnor efter frost og slagregn

Forskere slår alarm: Golfstrømmen risikerer kollaps

Vandet siver ud af den nordatlantiske varmedunk, Golfstrømmen, som ifølge ny forskning balancerer på randen af et kollaps - men varmecirkulationen kan stadig reddes.

Vandet siver ud af den nordatlantiske varmedunk, Golfstrømmen, som ifølge ny forskning balancerer på randen af et kollaps - men varmecirkulationen kan stadig reddes.

Shutterstock

Mange nordeuropæiske havne ud mod Atlanterhavet burde være tilisede om vinteren og mange afgrøder burde slet ikke kunne gro på vore breddegrader.

Takket være Golfstrømmen bliver de Nordatlantiske egne imidlertid forsynet med tempereret klima i form af lunt vand direkte fra Den Mexicanske Golf.

Men den behagelige varmecirkulation styrer mod et kollaps.

Gennemsnitstemperaturerne i det nordlige Europa står i fremtiden til at dykke med ti grader både sommer og vinter ifølge en videnskabelig artikel udgivet i Nature Climate Change af en klimaforsker fra det tyske Potsdam-institut.

Truslen er størst i Nordeuropa, men hele kloden vil lide under konsekvenserne, hvis rapportens konklusioner holder stik.

Trods de dystre udsigter, er der – formentlig – stadig tid til at redde det livsvigtige cirkulationssystem.

150 års saltvandsdata sygemelder Golfstrøm

Overalt i verdens have flyder et kredsløb af havstrømme styret af varme og vandets saltindhold.

Forskellene skaber en lagdeling af havvand med forskellige massefylder, der skubber og trækker enorme vandmasser rundt.

Så længe de rette temperaturer og et stabilt saltvandsindhold i det globale distributionssystem bevares, er den såkaldte termohaline cirkulation selvbærende.

Men uden den rette balance lukker strømmen helt ned og indkapsler den nordlige halvkugle i kulde.

I februar 2021 viste forskning, at gennemstrømningen i Golfstrømmen var langsommere end den havde været de foregående 1600 år.

Nu zoomer en undersøgelse ind på det seneste århundrede og advarer om, at cirkulationen har været komplet ustabil – og dermed viser tegn på kollaps.

Undersøgelsen gennemgår data fra de sidste 150 år i Atlanterhavet fra bl.a. jordlag og iskerneboringer og nærstuderer saltindhold og havniveau, der sladrer om havvandets temperatur.

Gennemgangen viser, at det naturlige pumpesystem særligt de seneste 20 år har været i ubalance efter et lille århundrede med mere stabile forhold.

Ifølge forskeren indikerer ustabiliteten, at Golfstrømmen er på nippet til at tippe fra det nuværende såkaldte stærke stadie til et svagt stadie, der stopper tilførslen af tempereret klima til Norden.

Den svækkede strøm skyldes ifølge forskeren primært tilstrømningen af store mængder afsmeltet ferskvand, der fortynder saltvandet og skaber ubalance.

Smeltet indlandsis menes fx at svække den såkaldte Grønlandspumpe, der driver Golfstrømmen gennem nedsynkningen af tungt, afkølet saltvand ved landets sydspids.

Når vandet blandes med afsmeltet ferskvand og bliver mindre salt, synker det ganske enkelt ikke længer ned.

Ferskvand ødelægger havpumpe

I havene omkring Grønlands sydspids er Golfstrømmens vand så saltholdigt, at det normalt synker ned i dybet og danner en sydgående bundstrøm.

Nedsynkningen fungerer som en pumpe, der hele tiden trækker mere vand til for at fylde “hullet” efter det vand, der er sunket.

Systemet kaldes for Grønlandspumpen, og hvis den bliver svagere, vil hele havcirkulationen blive svagere. Det kan betyde mindre varmt vand til havene ved Nordeuropa.

Undersøgelsen placerer dermed Golfstrømmen på listen over de klimasystemer, der potentielt står foran et uopretteligt vendepunkt med vidtrækkende konsekvenser.

Norden, Storbritannien og Nordamerika kan blive ramt af storme, stigende havvandstand, tilisede havne og frostskadede afgrøder.

Men også monsunregnene, som er afgørende for dyrkningen af fødevarer til milliarder af mennesker, Amazonjunglen og iskappen på Antarktis kan lide et knæk.

Effekten vil ikke opstå øjeblikkeligt men som en gradvis forværring over årtier.

Grønlandspumpen kan stadig reddes

Cirkulationens kritiske tilstand har flere gange tidligere de seneste år trukket overskrifter, men forskerne kan lige nu ikke sige, hvornår Golfstrømmen i givet fald kollapser.

Ifølge FN’s klimapanel er det lige nu usandsynligt, at katastrofen indtræffer i indeværende århundrede.

Et studie vurderer, at Golfstrømmen i et moderat scenarie vil fortsætte i ca. tre århundreder fra 1990 – men at den stigende afsmeltning fra den grønlandske indlandsis er en meget stor ubekendt faktor.

I bedste fald kan Golfstrømmen stadig reddes, hvis en massiv, global indsats formår at nedbringe udledningen af drivhusgasser – primært CO2, metan og lattergas – der driver de stigende temperaturer på kloden.

I Den Mexicanske Golf og ud for USA’s østkyst er strømmen synlig på satellitbilleder.

© GSFC/NASA

Golfstrømmens styrke er styrtdykket flere gange før

Siden årtusindskiftet har klimaforskere ført en heftig debat om ændringerne i Golfstrømmen: Er de menneskeskabte - eller skyldes de naturlige variationer?

Hvis svækkelsen er naturlig, vil Golfstrømmen i løbet af nogle årtier genvinde sin normale styrke. Men er den en direkte konsekvens af smeltevandet og global opvarmning, er der risiko for, at den varme havstrøm svækkes yderligere, i takt med at Grønlands indlandsis smelter.

Generelt har Atlanterhavets strømme kørt som en stabil og velsmurt maskine siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden. Dog med én markant undtagelse. Man har nemlig før set ferskvand svække Golfstrømmen.

For 8200 år siden ophobede enorme mængder smeltevand fra istidens iskappe sig i to gigantiske søer på Nordamerikas fastland. En dag brast en dæmning, og smeltevandet i søerne væltede ud i det nordlige Atlanterhav.

Den bratte tilførsel af ferskvand stækkede Grønlandspumpen, og begivenheden skabte temperaturfald på mellem en og fem grader. I Grønland faldt temperaturen fx med 3,3 grader på to årtier, og kulden varede efterfølgende ved i 150 år. Så kom der på ny gang i havstrømmene, og det blev varmere igen.

Havcirkulationen kom for alvor på dagsordenen, da Indlandsisen omkring år 2000 begyndte at miste masse, fordi den smeltede hurtigere, end ny is blev dannet. Siden da har iskappen i snit sendt 238 milliarder tons ferskvand ud i havet om året.

I år 2009 skete det seneste større udfald i Golfstrømmens styrke. Det førte bl.a. til oversvømmelser i det østlige USA, hvor vandstanden steg langs hele kysten.