Mange nordeuropæiske havne ud mod Atlanterhavet burde være tilisede om vinteren og mange afgrøder burde slet ikke kunne gro på vore breddegrader.
Takket være Golfstrømmen bliver de Nordatlantiske egne imidlertid forsynet med tempereret klima i form af lunt vand direkte fra Den Mexicanske Golf.
Men den behagelige varmecirkulation styrer mod et kollaps.
Gennemsnitstemperaturerne i det nordlige Europa står i fremtiden til at dykke med ti grader både sommer og vinter ifølge en videnskabelig artikel udgivet i Nature Climate Change af en klimaforsker fra det tyske Potsdam-institut.
Truslen er størst i Nordeuropa, men hele kloden vil lide under konsekvenserne, hvis rapportens konklusioner holder stik.
Trods de dystre udsigter, er der – formentlig – stadig tid til at redde det livsvigtige cirkulationssystem.
150 års saltvandsdata sygemelder Golfstrøm
Overalt i verdens have flyder et kredsløb af havstrømme styret af varme og vandets saltindhold.
Forskellene skaber en lagdeling af havvand med forskellige massefylder, der skubber og trækker enorme vandmasser rundt.
Havstrøm varmer Nordeuropa
Golfstrømmen er en kraftig, varm overfladestrøm, som krydser fra USA’s østkyst tværs over Atlanten til Nordeuropa. Undervejs fordamper vand fra overfladen og afgiver varme, som stærke vinde blæser ind over Europa.
Afdampningen gør til sidst strømmen så salt og tung, at den omkring Grønlands sydspids synker ned og bliver til en kold bundstrøm, som flyder sydpå til Antarktis. Her blandes vandet med andre strømme, hvorefter det stiger op til overfladen og varmen igen.
1) Fra Den Mexicanske Golf flyder den varme havstrøm rundt om Florida og krydser havet østpå.
2) Golfstrømmens nordlige arm flyder op mod Norge. Undervejs fordamper meget af det varme vand. Fordampningen giver varme vinde over Nordeuropa. Strømmens vand bliver gradvist mere salt i takt med fordampningen.
3) Ved Polhavet flyder strømmen sydpå igen. Omkring Grønlands syd- spids er vandet blevet så tungt af salt, at det synker ned i dybhavet og danner en kold bundstrøm.
4) Bundstrømmen flyder sydpå og ender helt nede ved Antarktis.
5) Efter noget tid sydpå stiger strømmen igen op og flyder mod nord. Vandet opsamler masser af varme på vejen forbi ækvator.
6) Nedsynkningen af det salte vand fungerer normalt som en pumpe, der er med til at drive Golfstrømmen og især Den Nordatlantiske Strøm, som pumpen trækker langt nordpå.
Men smeltevand fra Grønlands indlandsis har skabt en fersk kuldepøl i området. Det lette ferskvand blandes med det salte vand og forhindrer det i at synke til bunds. Det kan svække Den Nordatlantiske Havstrøm.
7) OSNAP-netværket: Ca. i dette område måler et nyt netværk af bøjer havstrømmens styrke. Flere målinger viser, at Golfstrømmens styrke er faldende.
Så længe de rette temperaturer og et stabilt saltvandsindhold i det globale distributionssystem bevares, er den såkaldte termohaline cirkulation selvbærende.
Men uden den rette balance lukker strømmen helt ned og indkapsler den nordlige halvkugle i kulde.
I februar 2021 viste forskning, at gennemstrømningen i Golfstrømmen var langsommere end den havde været de foregående 1600 år.
Nu zoomer en undersøgelse ind på det seneste århundrede og advarer om, at cirkulationen har været komplet ustabil – og dermed viser tegn på kollaps.
Undersøgelsen gennemgår data fra de sidste 150 år i Atlanterhavet fra bl.a. jordlag og iskerneboringer og nærstuderer saltindhold og havniveau, der sladrer om havvandets temperatur.
Gennemgangen viser, at det naturlige pumpesystem særligt de seneste 20 år har været i ubalance efter et lille århundrede med mere stabile forhold.
Ifølge forskeren indikerer ustabiliteten, at Golfstrømmen er på nippet til at tippe fra det nuværende såkaldte stærke stadie til et svagt stadie, der stopper tilførslen af tempereret klima til Norden.
Den svækkede strøm skyldes ifølge forskeren primært tilstrømningen af store mængder afsmeltet ferskvand, der fortynder saltvandet og skaber ubalance.
Smeltet indlandsis menes fx at svække den såkaldte Grønlandspumpe, der driver Golfstrømmen gennem nedsynkningen af tungt, afkølet saltvand ved landets sydspids.
Når vandet blandes med afsmeltet ferskvand og bliver mindre salt, synker det ganske enkelt ikke længer ned.
Undersøgelsen placerer dermed Golfstrømmen på listen over de klimasystemer, der potentielt står foran et uopretteligt vendepunkt med vidtrækkende konsekvenser.
Norden, Storbritannien og Nordamerika kan blive ramt af storme, stigende havvandstand, tilisede havne og frostskadede afgrøder.
Men også monsunregnene, som er afgørende for dyrkningen af fødevarer til milliarder af mennesker, Amazonjunglen og iskappen på Antarktis kan lide et knæk.
Effekten vil ikke opstå øjeblikkeligt men som en gradvis forværring over årtier.
Grønlandspumpen kan stadig reddes
Cirkulationens kritiske tilstand har flere gange tidligere de seneste år trukket overskrifter, men forskerne kan lige nu ikke sige, hvornår Golfstrømmen i givet fald kollapser.
Ifølge FN’s klimapanel er det lige nu usandsynligt, at katastrofen indtræffer i indeværende århundrede.
Et studie vurderer, at Golfstrømmen i et moderat scenarie vil fortsætte i ca. tre århundreder fra 1990 – men at den stigende afsmeltning fra den grønlandske indlandsis er en meget stor ubekendt faktor.
I bedste fald kan Golfstrømmen stadig reddes, hvis en massiv, global indsats formår at nedbringe udledningen af drivhusgasser – primært CO2, metan og lattergas – der driver de stigende temperaturer på kloden.
I Den Mexicanske Golf og ud for USA’s østkyst er strømmen synlig på satellitbilleder.
Golfstrømmens styrke er styrtdykket flere gange før
Siden årtusindskiftet har klimaforskere ført en heftig debat om ændringerne i Golfstrømmen: Er de menneskeskabte - eller skyldes de naturlige variationer?
Hvis svækkelsen er naturlig, vil Golfstrømmen i løbet af nogle årtier genvinde sin normale styrke. Men er den en direkte konsekvens af smeltevandet og global opvarmning, er der risiko for, at den varme havstrøm svækkes yderligere, i takt med at Grønlands indlandsis smelter.
Generelt har Atlanterhavets strømme kørt som en stabil og velsmurt maskine siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden. Dog med én markant undtagelse. Man har nemlig før set ferskvand svække Golfstrømmen.
For 8200 år siden ophobede enorme mængder smeltevand fra istidens iskappe sig i to gigantiske søer på Nordamerikas fastland. En dag brast en dæmning, og smeltevandet i søerne væltede ud i det nordlige Atlanterhav.
Den bratte tilførsel af ferskvand stækkede Grønlandspumpen, og begivenheden skabte temperaturfald på mellem en og fem grader. I Grønland faldt temperaturen fx med 3,3 grader på to årtier, og kulden varede efterfølgende ved i 150 år. Så kom der på ny gang i havstrømmene, og det blev varmere igen.
Havcirkulationen kom for alvor på dagsordenen, da Indlandsisen omkring år 2000 begyndte at miste masse, fordi den smeltede hurtigere, end ny is blev dannet. Siden da har iskappen i snit sendt 238 milliarder tons ferskvand ud i havet om året.
I år 2009 skete det seneste større udfald i Golfstrømmens styrke. Det førte bl.a. til oversvømmelser i det østlige USA, hvor vandstanden steg langs hele kysten.