To tredjedele af den globale udledning af drivhusgasser stammer fra husholdninger. Derfor er ændringer i forbrugsmønstre en central brik, hvis den globale udledning skal reduceres og de værste temperaturstigninger afværges.
I en rapport udgivet i Environmental Research Letters har et internationalt hold forskere systematisk gennemgået knap 7.000 forskningsartikler om effekten af CO2-besparende livsstilsændringer. Derefter har de rangordnet dem efter effekt.
Du kan spare mest på transporten
Rapportens konklusion er måske ikke så overraskende: Du finder den suverænt største CO2-besparelse, hvis du dropper bilen.
At leve bilfrit sparer nemlig i gennemsnit 2,04 tons CO2-ækvivalenter per person om året.
I det hele taget dominerer transport på listens top. Andenpladsen er at skifte til en el-bil, mens tredjepladsen er at skære en længere flyrejse bort.
Potentialet er størst i de rige lande
Tilsammen kan de ti mest effektive tiltag udgøre en besparelse på mere end 9 tons CO2 per person om året i gennemsnit, og det er ganske meget.
Det globale CO2-gennemsnit per borger ligger nede omkring 6 tons, men en god tommelfingerregel er, at CO2-udledningen er større i mere velhavende lande, hvor adfærdsændringerne derfor også vil have størst effekt.
I fattigere områder, hvor befolkningen hverken kører i bil eller flyver på ferie, er potentialet for besparelser af gode grunde mindre.
Eksempler på årlig udledning af drivhusgasser per borger kloden rundt:
- Indien: 1,6 tons
- Brasilien: 2 tons
- Sverige: 5,4 tons
- Kina: 6,6 tons
- Danmark: 8,9 tons
- Rusland: 10 tons
- Norge: 10,1 tons
- Finland: 10,7 tons
- Sydkorea: 11,5 tons
- Holland: 11,6 tons
- USA: 15 tons
- Island: 17,5 tons
- Luxembourg: 20,3 tons