Her er de amerikanske præsidentkandidaters klimaplaner

Tirsdag den 3. november vælger USA sin præsident, og de to kandidater er ganske uenige om, hvordan klimaforandringerne skal gribes an. Vi har samlet et overblik.

Tirsdag den 3. november vælger USA sin præsident, og de to kandidater er ganske uenige om, hvordan klimaforandringerne skal gribes an. Vi har samlet et overblik.

Shutterstock

Resultatet af det amerikanske præsidentvalg kan for alvor få konsekvenser for verdens klima.

USA er verdens næststørste udleder af drivhusgasser med ansvar for op mod 15% af klodens samlede udledning. Amerikanerne er kun overgået af Kina, som tidligere på efteråret annoncerede et ambitiøst mål om at blive klimaneutrale senest i 2060.

De to præsidentkandidater, demokraten Joe Biden og republikaneren Donald J. Trump, kunne næsten ikke være mere uenige om retningen. Overordnet set kan man sige, at Biden betragter klimaforandringerne som en krise, der skal handles på nu, mens Trump mener, at faren er overvurderet.

Men hvordan har de to kandidater faktisk tænkt sig at sætte handling bag deres ord? Og hvad siger videnskabsfolkene? Her er et kort overblik:

Amerikanske klimaplaner: Trump VS. Biden

PARISAFTALEN

  • Trumps plan:
    Trumps regering meldte i 2019 formelt ud, at USA vil trække sig fra Paris-aftalen. Selve udmeldingen træder i kraft 4. november i år – dvs. én dag efter præsidentvalget.

  • Bidens plan:
    Biden har lovet at melde USA ind i Paris-aftalen igen inden for 24 timer, hvis han vinder valget.

  • Hvad siger videnskaben?
    Da 195 af verdens nationer i 2015 underskrev Paris-aftalen – og dermed blev enige om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader ved at reducere udledningen af drivhusgasser – skete det på baggrund af bred videnskabelig enighed: Klimaforandringerne er menneskeskabte, og CO2-udledningen skal reduceres, hvis udviklingen skal bremses.

FOSSILE BRÆNDSTOFFER

  • Trumps plan:
    Produktionen af fossile brændstoffer er central for den amerikanske økonomi, og den skal ikke reguleres. Tværtimod skal produktionen af kul, olie og gas afreguleres og udvides. Under Trump har USA overhalet Saudi-Arabien og Rusland som verdens største olieproducent, fordi den kontroversielle olie- og gasteknik fracking er vokset hurtigt. Trump har ingen planer om at bremse udviklingen.

  • Bidens plan:
    Produktionen og forbruget skal bremses. Biden vil ikke udskrive nye tilladelser til olieproduktion og boringer. I løbet af 15 år skal fossile brændstoffer udfases i elektricitetsproduktionen ved at erstatte dem med vedvarende energikilder. Biden vil ikke forbyde fracking, som i dag udgør 43% af USAs olieproduktion og 67% af naturgasproduktionen.

  • Hvad siger videnskaben?
    Fossile brændstoffer er den primære kilde til udledning af drivhusgasser. Faktisk står de sammen med industriproduktion for op mod 89% af den samlede udledning. En bremsning af den globale temperaturstigning kan ikke ske uden en udfasning af fossile brændstoffer.

VEDVARENDE ENERGI

  • Trumps plan:
    I sin tid som præsident har Trump afviklet programmer, som støtter væksten i den grønne energiproduktion. Han har lagt afgifter på import af solceller, han har fjernet skattefradrag på solanlæg, og han har været med til at bremse nye skattefordele til elektriske biler. Intet tyder på, at kursen ændres, hvis Trump bliver siddende som præsident.

  • Bidens plan:
    Bidens klimaplan lægger op til, at der over de næste ti år skal investeres 400 milliarder dollars i vedvarende energi og klimaforskning. Desuden skal skattelovgivningen laves om, så vedvarende energi og elektriske biler bliver mere attraktive end fossile alternativer. Produktionen af vindenergi skal desuden fordobles inden 2030.

  • Hvad siger videnskaben?
    Det globale energiforbrug skal omstilles til vedvarende energi. Det skal blandt andet ske ved at sætte strøm til samfundet med elektricitet fra sol-, vind- og vandenergi. De fossile energikilder skal så vidt som muligt udfases, og der skal investeres i ny energiproduktion og opbevaring i form af bl.a. batterier.