Drivshuseffekten

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er nødvendig for, at der er liv på Jorden. Men hvordan opstår drivhuseffekten? Og hvordan har vi mennesker påvirket drivhuseffekten? Læs om fænomenet her.

Drivhuseffekten er nødvendig for, at der er liv på Jorden. Men hvordan opstår drivhuseffekten? Og hvordan har vi mennesker påvirket drivhuseffekten? Læs om fænomenet her.

Shutterstock

Drivhuseffekten er et begreb, som bliver brugt i flæng i forbindelse med klimaforandringer og den globale opvarmning.

Men hvad er drivhuseffekten egentlig? Hvad er forskellen på den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt? Og hvilke konsekvenser kan et øget CO2-udslip have på drivhuseffekten og klimaet?

Bliv endnu klogere på et af Jordens vigtigste fænomener i artiklen her.

FAQ om drivhuseffekten

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er betegnelsen for atmosfærens evne til at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade og den isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden denne evne.

Drivhuseffekten virker ved, at forskellige luftarter, drivhusgasser, absorberer infrarød stråling fra Jorden i atmosfæren og sender det tilbage mod Jorden.

Hvordan opstår drivhuseffekten?

Drivhuseffekten opstår når solens stråler sender energi til Jorden. Her bliver omkring 30 procent af solens stråler reflekteret tilbage til rummet af skyer og jordoverfladen, mens resten rammer og opvarmer Jordens overflade.

Den opvarmede jord udsender herefter varmeenergi i form af infrarød stråling. Strålerne “fanges” af drivhusgasserne, som så sender strålingen mod jordoverfladen igen, hvor Jorden opvarmes yderligere.

Forklaring af drivhuseffekten

Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at holde igen på stråling af energi fra Jordens overflade. Den isolerende effekt er skyld i, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden.

© Shutterstock

For at forstå det lidt bedre, kan du prøve at forestille dig et drivhus, hvor solens stråler passerer frit gennem drivhusets vinduer ned til jorden og planterne.

De optager så solens energi, og udsender herefter varm energi, som ikke kan slippe ud gennem drivhusets vinduer – og derfor bliver der rigtig varmt i drivhuset. Det er ud fra denne tanke, at betegnelsen ‘drivhuseffekten’ er opstået.

Men betegnelsen er i denne sammenhæng lidt misvisende.

I et drivhus skyldes de høje temperaturer nemlig, at glastaget og væggene lader solens stråler slippe igennem, men ikke giver mulighed for ventilation i drivhuset. Hvorimod atmosfærens drivhuseffekt opstår på grund af drivhusgassernes evne til at absorbere stråling.

VIDEO: Se forklaringen af drivhuseffekten her

Hvornår opdagede vi drivhuseffekten?

Drivhuseffekten blev opdaget allerede i 1824 af den franske videnskabsmand Jean-Baptiste Joseph Fourier. Han indså, at atmosfæren tilbageholder den energi, der kommer fra Solen.

I 1864 beviste den irske fysiker John Tyndall, at drivhuseffekten primært skyldes vanddamp og kuldioxid.

Næste skridt mod nutidens klimavidenskab kom i 1896, da kemikeren Svante Arrhenius bestemte vanddamps og kuldioxids evne til at optage og afgive infrarød varmestråling.

Han beregnede også, hvor meget temperaturen på Jorden ændrer sig ved forskellige koncentrationer af kuldioxid, og i 1904 blev han den første der forudså menneskeskabte klimaændringer.

Jordens atmosfære og drivhuseffekten

I 1824 indså franskmanden Jean-Baptiste Joseph Fourier, at Jordens atmosfære holder på varmen fra Solen.

© Shutterstock

Hvad er den naturlige drivhuseffekt?

Den naturlige drivhuseffekt er med til at sikre en temperatur, som er nødvendig for, at der kan være liv på kloden.

Drivhuseffekten sikrer en global middeltemperatur på 14 °C på Jorden. Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på -19°C. Solens stråler og varme alene er altså ikke nok til at gøre jordkloden beboelig.

Jorden er tæt på at være i termodynamisk ligevægt, hvilket vil sige, at mængden af energi som Jorden modtager fra Solen, er omtrent lige så stor som den mængde energi, Jorden udsender.

Det er den menneskelige påvirkning og udledning af drivhusgasser, som sætter dette system ud af balance.

Hvad er den menneskeskabte drivhuseffekt?

Den menneskeskabte drivhuseffekt er en ubalance i den naturlige drivhuseffekt, og ubalancen opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.

I 2021 udkom FN’s klimapanel, IPCC med sin foreløbige sjette rapport om klimaets tilstand.

Klimarapporten, som går under navnet AR6, er en af de hidtil største og mest omfattende klimarapporter, som mere end 700 forskere fra hele verden har bidraget til.

Og konklusionerne fra rapporten er klar: Mængden af CO2 i atmosfæren er den højeste i to millioner år, temperaturstigningerne er menneskeskabte og det får vidtrækkende konsekvenser for klimaet.

Ifølge rapporten er Jordens gennemsnitstemperatur steget med 1,09 grader siden 1850, og udledningen af CO2 og metan står for hele 1,07 grader.

Isen smelter på polerne som en konsekvens af drivhuseffekten

Isen smelter og havene stiger. Konsekvenserne af temperaturstigningerne og klimaændringerne er mange og alvorlige.

© Shutterstock

Uanset om vi øjeblikkeligt stoppede udledningen af CO2, så konkludere klimarapporten, at temperaturstigningen vil fortsætte indtil midten af dette århundrede.

Vi vil komme til at opleve klimaforandringer, men med en vis forsinkelse.

Den omfattende rapport fra FN’s klimapanel slår desuden en stor fed streg under, at menneskets aktiviteter og udledning af drivhusgasser entydigt har spillet en rolle i den globale opvarmning.

I tidligere rapporter har konklusionen været, at hvis vi fortsætter udledningen af samme mængde drivhusgasser, så vil temperaturen på Jorden stige med mellem 1,5 og 4,5 grader i 2100. Nu lyder prognosen på en temperaturstigning på 2,1 til 3,5 grader.

Hvad den øget drivhuseffekt og temperaturstigningerne vil have af konsekvenser for fremtidens klima, kan du læse om længere nede i artiklen.

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser er luftarter, som findes i atmosfæren, og som bidrager til drivhuseffekten. Det er luftarter, som absorberer varmeenergi i form af infrarød stråling, som bliver udsendt fra Jordens overflade og sender varmen tilbage mod Jorden.

Hvis mængden af drivhusgasser stiger i atmosfæren, kan det skabe øget drivhuseffekt og temperaturstigninger på Jorden.

Hvor kommer drivhusgasserne fra?

Drivhusgasserne findes naturligt i atmosfæren, og er nødvendige for, at der kan være liv på Jorden. Men en stor mængde af drivhusgassere stammer fra den menneskelige udledning.

CO2, kuldioxid, er en af de væsentligste drivhusgasser. CO2 bliver dannet naturligt i atmosfæren, men bliver især i stigende grad dannet ved forbrænding af fossile brændstoffer.

I 2020 var CO2-koncentrationen i atmosfæren steget med 48 procent siden 1750, som er før den industrielle produktion startede.

De primære drivhusgasser i atmosfæren er:

  • Vanddamp (H20) og kuldioxid (CO2) – stammer primært fra forbrænding af fossile brændstoffer.
  • Metan (CH4) – stammer bl.a. fra oversvømmet rismarker, køer.
  • Lattergas (N2O) – stammer fra bakterier i jorden, sø- og havbunden.
  • Ozon (O3) – dannes ved solens stråling.
  • CFC-gasser – som tidligere blev brugt som kølemidler i fx køleskabe eller i sprayflasker og rensemidler. Det er i dag forbudt at bruge CFC-gasser, da det har en skadelig virkning på ozonlaget.
Forbrænding af fossile brændstoffer danner CO2 i atmosfæren

Det er især forbrændingen af fossile brændstoffer, som er skyld i stigningen af CO2. Og ifølge FN’s klimarapport fra 2021, er atmosfærens koncentration af CO2 den højeste i to millioner år.

© Shutterstock

Hvordan påvirker CO2-udslip drivhuseffekten?

Uanset om den stigende CO2-koncentration i atmosfæren er menneskeskabt eller ej, så er der skabt ubalance i systemet.

Jorden modtager ca. 0,3 procent mere energi fra Solen og drivhuseffekten end det den afgiver. Dette er, hvad vi betegner som den globale opvarmning.

Det er først og fremmest afbrænding af fossile brændstoffer og skove, som er skyld i CO2-udslippet. Når temperaturen stiger i atmosfæren, indeholder atmosfæren også mere vanddamp, hvilket giver en øget drivhuseffekt.

På den måde får en varmere atmosfære en selvforstærkende effekt på temperaturudviklingen.

Hvad betyder en øget drivhuseffekt for fremtidens klima?

Stigningen af drivhusgasser i atmosfæren gør, at temperaturen stiger og klimaet ændres. Det har konsekvenser for vores planet.

I mange år har forskere forsøgt at forklare, hvordan fremtidens klima kommer til at se ud i forhold til klimaforandringer.

Men den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel konkluderer, at klimaforandringerne allerede er her.

Der er meget stærkere beviser for, at de ekstreme vejrfænomener vi oplever allerede nu, kan kobles til klimaforandringerne.

Det gælder blandt andet den massive nedbør og oversvømmelse, som vi så i Tyskland og Belgien i juli 2021. Tørke og ekstreme skovbrande, som vi har været vidne til de seneste år, skyldes, at temperaturen er steget og at klimaet dermed ændres.

Ahr-floden oversvømmer byen Insul

Den 15. juli 2021 gik floden Ahr over sine bredder og oversvømmede landsbyen Insul i Rheinland-Pfalz i Tyskland.

© Shutterstock

Det er ikke fordi, at vi havde været uden vejrfænomenerne, hvis klimaforandringerne ikke havde været her, men klimaforandringerne betyder, at de ekstreme vejrfænomener vil komme oftere og mere voldsomt.

Uanset hvad vi gør eller ikke gør for at stoppe udledningen af drivhusgasser, så anslår rapporten desuden, at temperaturen på jorden vil stige indtil midten af det enogtyvende århundrede.

Det forventes, at temperaturen vil stige med 1,5 grader i det kommende årti og kan overstige 2 grader, hvis ikke der bliver handlet drastisk.

Nogle af de vigtigste pointer fra klimarapporten i forhold til fremtidens klima er:

  • Ekstremt vejr vil opstå hyppigere og blive mere ekstremt.
  • Isen smelter. Lige nu er arealet af is i Grønland og det vestlige Antarktis mindre end nogensinde, og gletsjere smelter 31 procent hurtigere end for 15 år siden.
  • Havet vil stige - og den udvikling vil tage flere hundrede år at rulle tilbage.

Hvad vil en forøget drivhuseffekt betyde for Danmark?

Den øget mængde af drivhusgasser i atmosfæren, vil skabe en øget drivhuseffekt, som vil medføre temperaturstigninger og klimaforandringer på hele kloden.

Klimaforandringerne vil påvirke områder på Jorden i mere eller mindre grad, men de højere temperaturer og det mere ekstreme vejr, vil også påvirke Skandinavien.

Kilder: IPCC Sixth Assessment Report, Europa-Kommissionen, BioScience (Volume 71, Issue 9, September 2021), Lex.dk, CNN.