Hvad er drivhuseffekten?


© Shutterstock

Hvad er drivhuseffekten og hvordan opstår den?

Hvad er drivhuseffekten? Og hvordan påvirker det den globale opvarmning og klimaforandringerne? Læs om fænomenet, vi i stor grad kan påvirke, men som jordens klima og liv også er afhængig af.

24. september 2017

Drivhuseffekten er et begreb, som bliver brugt i flæng i forbindelse med klimaforandringer og den globale opvarmning.

Men hvad er drivhuseffekten og hvordan opstår den? I denne artikel kan du læse om fænomenet, som jordens klima bliver påvirket af.

Hvad er drivhuseffekten?

Drivhuseffekten er betegnelsen for atmosfærens evne til at holde igen på varmestråling fra Jordens overflade og den isolerende effekt betyder, at Jordens temperatur er højere, end den ville være uden denne evne. 

På alle planeter med en atmosfære findes drivhuseffekten i større eller mindre grad. Det skyldes forekomsten af luftarter og partikler. Det er særligt drivhusgasser, såsom vanddamp, CO2 og metan, skyer samt aerosoler i de nederste 15-20 kilometer af atmosfæren, som er med til at skabe drivhuseffekten.

Drivhuseffekten sikrer en global middeltemperatur op 14 °C på Jorden, og er dermed også en nødvendighed for, at Jorden er beboelig. 

Uden drivhuseffekten ville Jordens overflade have en temperatur på -19°C. Solens stråler og varme er altså ikke nok alene til at gøre Jorden beboelig. 

Drivhuseffekten forklaring

Drivhuseffekten er atmosfærens evne til at holde igen på stråling af energi fra Jordens overflade. Den isolerende effekt er skyld i, at Jordens temperatur er højere end den ville være uden. 

© Shutterstock

Hvordan opstår drivhuseffekten?

Drivhuseffekten opstår når solens stråler giver energi til Jorden. 

Omkring 30 % af sollyset reflekteres tilbage til verdensrummet fra Jordens overflade og skyerne, imens resten af energien absorberes af Jorden, som opvarmes.

Den opvarmede jord udstråler varmeenergi i form af infrarød stråling. En lille del af strålingen ryger direkte ud i verdensrummet, mens resten af strålingen indfanges af drivhusgasserne og skyerne i atmosfæren. Her sendes strålingen ned mod jordoverfladen igen, hvor Jorden og atmosfæren opvarmes yderligere.

Jorden er tæt på at være i termodynamisk ligevægt, hvilket vil sige, at mængden af energi som Jorden modtager fra Solen, er omtrent lige så stor, som den mængde energi Jorden udsender.

Det er den menneskelige påvirkning og udledning af drivhusgasser, som sætter dette system ud af balance.

Hvornår opdagede vi drivhuseffekten?

Drivhuseffekten blev opdaget allerede i 1824 af den franske videnskabsmand Jean-Baptiste Joseph Fourier. Han indså, at atmosfæren tilbageholder den energi, der kommer fra Solen. 

I 1864 beviste den irske fysiker John Tyndall, at drivhuseffekten primært skyldes vanddamp og kuldioxid. 

Næste skridt mod nutidens klimavidenskab kom i 1896, da kemikeren Svante Arrhenius bestemte vanddamps og kuldioxids evne til at optage og afgive infrarød varmestråling.

Han beregnede også, hvor meget temperaturen på Jorden ændrer sig ved forskellige koncentrationer af kuldioxid, og i 1904 blev han den første til at advare mod menneskeskabte klimaændringer.

Jordens atmosfære og drivhuseffekten

I 1824 indså franskmanden Jean-Baptiste Joseph Fourier, at Jordens atmosfære holder på varmen fra Solen.

© Shutterstock

Er drivhuseffekten vores skyld?

I 2014 færdiggjorde FN’s klimapanel sin foreløbige femte rapport om klimaets tilstand. Konklusionen er, at Jorden har feber.

Målinger viser, at Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er steget med 0,8°C siden 1880. I de seneste 15 år er temperaturen ganske vist standset, men isen smelter fortsat, og havet stiger stadigvæk.

Det er ikke til diskussion, at vi udleder stadig større mængder drivhusgasser, som påvirker klimaet. Siden 1750 er koncentrationen af CO2 steget med mere end 40 procent.

Ifølge FN’s rapport er der 95 procent sandsynlighed for, at menneskets udledning af CO2 har skyld for mindst halvdelen af temperaturstigningen.

Verdens klimaforskere er dog langt fra enige om, hvor stor en effekt mennesket har på klimaforandringer.

Den ene lejr siger, at menneskets CO2-udledning er den drivende faktor, og at vi endnu ikke har set den fulde effekt af forureningen, fordi klimasystemet er langsomt til at reagere. 

Den anden lejr siger, at store klimaforandringer er helt naturlige og kan dokumenteres millioner af år tilbage i tiden – længe før mennesket spillede en rolle. Derfor er vores betydning beskeden.

CO2 og drivhuseffekten

Spørgsmålet er, om drivhuseffekten og klimaændringerne er menneskets skyld eller om det er helt naturligt. 

© Shutterstock

CO2 og drivhuseffekten

Om den stigende CO2-koncentration i atmosfæren er menneskeskabt eller ej, så er der skabt ubalance i systemet.

Jorden modtager ca. 0,3 procent mere energi fra Solen og drivhuseffekten end det den afgiver. Dette er, hvad vi betegner som den globale opvarmning.

Det er først og fremmest afbrænding af fossile brændstoffer og skove, som er skyld i CO2-udslippet. Når temperaturen stiger i atmosfæren, indeholder atmosfæren også mere vanddamp, hvilket giver en øget drivhuseffekt. 

På den måde får en varmere atmosfære en selvforstærkende effekt på temperaturudviklingen.

Isen smelter på polerne som en konsekvens af drivhuseffekten

Isen smelter og havene stiger. Konsekvenserne af temperaturstigningerne og klimaændringerne er mange og alvorlige. 

Konsekvenser af drivhuseffekten

Stigningen af drivhusgasser i atmosfæren gør, at temperaturen stiger og klimaet ændres. Det har konsekvenser for vores planet. 

Konsekvenserne er store, men forskellige alt efter området på Jorden.

 I nogle områder er der tørke og mangel på vand, hvilket medfører stigende skovbrænde og dårligere høst.

På Arktis og Grønland smelter isen, så vandstanden stiger. Dermed bliver kystområder eroderet og gjort ubeboelige. Andre områder kæmper med ekstreme storme og oversvømmelser.

Livet på Jorden ændres også på grund af drivhuseffekten og klimaændringerne. 

Arter og økosystemer har svært ved at tilpasse sig de store ændringer af klimaet. Nogle dyr, planter eller bakterier vil dø – andre vil sprede sig. Tropiske sygdomme vil brede sig til områder, der tidligere var for kolde. 

Der altså nok udfordringer at tage fat på, når den globale opvarmning tager til.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.