Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Jorden bliver ubeboelig hurtigere end antaget

Hidtil har forskerne regnet med, at temperaturerne først vil nå et niveau, som gør områder ubeboelige i midten af det 21. århundrede. Nu viser en undersøgelse, at det allerede er sket – og at det bliver værre fra nu af.

Shutterstock

Høj luftfugtighed og varme er en farlig kombination. På samme måde som vind kan få vindafkølingsfaktoren til at stige, så det kolde vejr føles endnu koldere, kan høj luftfugtighed skrue det såkaldte varmeindeks op.

Når luftfugtigheden stiger, har kroppen sværere ved at afgive sin varme, fordi sveden fordamper langsommere fra huden. I de værste tilfælde bliver varmeindekset så højt, at kroppen bliver overophedet, hvilket kan føre til hedeslag. Det er livsfarligt.

Et hold amerikanske forskere har undersøgt data fra 7.877 vejrstationer i hele verden, og de konkluderer, at antallet af ekstreme målinger på varmeindekset er fordoblet mellem 1979 og 2019.

Det er dog ikke den mest foruroligende konklusion i forskernes artikel, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Om 50 år lever op mod 3 mia. mennesker i ørken

Ved at kigge på detaljerede målinger fra de enkelte vejrstationer, har forskerne forsøgt at danne sig et billede af, hvordan det står til med ubeboeligt varme tilstande på kloden i dag.

Det måles på en udvidet udgave af varmeindekset: den såkaldte 'wet bulb globe'-temperatur, hvor man udover temperatur og luftfugtighed også tager højde for sollys og vindhastighed.

Menneskekroppens grænse ligger på 35 grader celsius på wet bulb globe-skalaen, og allerede ved langt lavere grader på skalaen kan der opstå livsfarlige situationer.

Selvom de nuværende klimamodeller anslår at de første tilfælde af 35 grader på wet bulb globe-skalaen først vil opstå i midten af det 21. århundrede, viser den nye undersøgelse, at der allerede findes tilfælde flere steder på jorden.

Det drejer sig særligt om subtropiske kystområder i Asien, Afrika, Australien, Sydamerika og Nordamerika. Værst ramt er den Mexicanske Golf, hvor flere dusin tilfælde er registreret. Tilfældene varer kun i få timer og rammer begrænsede områder, men der bliver flere og flere af dem, og de bliver mere intense.

Få dage før forskningsartiklen udkom, blev der udgivet en anden foruroligende konklusion fra et hold internationale forskere: Inden for de næste 50 år kan mellem 1 og 3 milliarder mennesker ende med at leve i ørkenlignende områder, hvor temperaturerne er for høje til menneskelig trivsel.

Læs også:

Klimaforandringer

Forskere: Her er klimaets tikkende bomber

13 minutter
Klimaforandringer

Nyt materiale gør det billigere at indfange CO2

2 minutter
Klimaforandringer

Skaldyr sikrer fremtidens energi

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul