nb_u23 Ocean
© The Ocean Cleanup
Naturen - Klimaforandringer

Kæmpe støvsuger skal fjerne plastik fra havene

En 600 meter lang støvsuger, som skal fjerne plastikaffald fra verdens have, bliver nu søsat i Stillehavet.

300 millioner tons. Så meget plastik bliver hvert år smidt i naturen.

Da plastik er svært nedbrydeligt, hober det sig op, og alene i verdens have flyder i øjeblikket omkring fem billioner stykker plastik.

Årligt dør over en million havfugle af plastikforurening.

Men lørdag d. 8. september søsætter organisationen The Ocean Cleanup en gigantisk flydebom, der skal støvsuge havene for plastikdunke, poser og sugerør.

I første omgang skal det såkaldte System 001 rydde op i den største af verdenshavenes plastikøer i det nordlige Stillehav.

Flydende barrierer indfanger plastikken

Støvsugeren fungerer som en kunstig kystlinje, der indfanger plastik ved hjælp af en flydende bom med et skørt under, der stikker tre meter ned i havet.

Systemet drives frem af vind, bølger og havstrømme, og fordi skørtet stikker dybere i midten af den 600 meter lange bom, danner den naturligt en u-form.

Vinden og bølgerne får flydebommen til at bevæge sig hurtigere end plastikstykkerne, så de bliver samlet i bunden af u-formen, hvorfra skibe løbende suger affaldet ind.

Da systemet flyder i overfladen indfanger det plastik, som er lettere end vand, mens havdyrene svømmer under barriererne.

Effekten er ukendt

Hvis støvsugeren viser sig at fungere, som The Ocean Cleanup påstår, vil holdet bag indsætte systemet flere steder og gradvist forlænge bommene.

Ifølge opfinderen kan den første flåde af 60 oprydningsmoduler fjerne 50 procent af de 1,8 billioner stykker plast i hvirvelstrømmen i Stillehavet i løbet af fem år.

Læs også:

The Ocean Cleanup TEASER
Havet

22-årig vil rense oceanerne for plastik

0 minutter
Miljø

Gammel plastik fylder kloden

0 minutter
NB_u28 adidas
Materialer

Adidas laver sko af skrald fra havet

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!