Kan klimaforandringerne udrydde menneskeheden?

Menneskehedens udryddelse som art. Tanken er skræmmende, men vi er nødt til at forholde os til den, mener en international gruppe af forskere, som efterlyser en mere vidtrækkende risikovurdering af den globale opvarmning.

Menneskehedens udryddelse som art. Tanken er skræmmende, men vi er nødt til at forholde os til den, mener en international gruppe af forskere, som efterlyser en mere vidtrækkende risikovurdering af den globale opvarmning.

Shutterstock

Når emner som klimaforandring og global opvarmning bliver vendt sammen med bøfferne på grillen, griner vi kækt og siger, at det i bedste fald vil give os flere lune aftener på terrassen, hvis temperaturerne stiger.

Men der er ikke så meget at grine ad, mener en international gruppe forskere, som netop har offentliggjort en ny rapport.

Her forklarer de nøgternt og uden omsvøb, at de katastrofale følger af klimaforandringer slet ikke bliver taget tilpas alvorligt.

Forsker-gruppen understreger derfor, hvor vigtigt det er, at vi forbereder os på et scenarie, der meget dystert har fået prædikatet ”klima-slutspillet” - ikke mindst fordi de realistiske fremtidsudsigter omfatter den mulige udslettelse af menneskeheden.

Faren er, ifølge forskerne, at vi fokuserer entydigt på de eksisterende klimamål men slet ikke anerkender, at de måske langt fra er nok til at imødegå fremtidens dystre virkelighed.

En virkelighed, der i værste fald ikke inkluderer mennesket.

Hungersnød og ekstremt vejr

Ifølge gruppen, som inkluderer forskere fra England, Kina, USA, Holland, Tyskland og Australien, er der nogle helt specifikke ting, der kan tænkes at dominere billedet.

”De fire bærende elementer i klimaforandringernes slutspils-scenarie er højst sandsynligt hungersnød og underernæring, ekstremt vejr, konflikter og vektorbårne sygdomme. Disse vil blive forværret af andre risikopåvirkninger som øget dødelighed på grund af luftforurening samt stigende vandstand i verdenshavene”, skriver forskerne i deres rapport.

I 2070 vil to milliarder mennesker leve i områder med en gennemsnitstemperatur på 29 grader

De understreger endvidere, at den nuværende forskning i den potentielle skadevirkning af global opvarmning hovedsageligt koncentrerer sig om de økonomiske og klimamæssige konsekvenser af en temperaturstigning på cirka halvanden til to grader Celsius.

Stigningen på op til maksimalt to grader Celcius går hånd i hånd med Paris-aftalen, der netop binder de medvirkende lande til at begrænse deres klimabelastning, så temperaturstigningen bliver indenfor dette relativt snævre område.

Worst-case situationer skal i fokus

Men det er langt fra nok at se på en så lille temperaturstigning, siger forskerne bag den nye rapport og opfordrer til øget fokus på worst-case scenarier.

For eksempel har de ved hjælp af computer-modeller beregnet, at i år 2070 vil cirka to milliarder mennesker, som bor i udsatte områder, opleve gennemsnitstemperaturer på 29 grader.

Til sammenligning er der i dag omkring 30 millioner mennesker i bla. Sahara, som lever med temperaturer i det leje.

Antallet af mennesker, der i fremtiden kommer til at leve med så høje gennemsnitstemperaturer, vil med andre ord være mere end 60 gange større.

En fjerdedel af klodens befolkning vil i 2070 have ørken-klima, og dertil kommer hungersnød, klimakrige, nye sygdomme og økonomisk kollaps.

© Shutterstock

Og det er ikke kun de stigende temperaturer, som er problemet, men også de trusler, som følger i kølvandet, herunder fødevarekriser, finanskriser, sygdomsudbrud og konflikter.

Forskerne efterlyser ligeledes øget fokus på potentielle områder, hvor temperaturstigning kan gøre til andre naturlige hændelser, som får temperaturen til at stige endnu mere – for eksempel metan-udslip fra smeltende permafrost, eller at skove begynder at udlede C02 i stedet for at absorbere det.

Skræk-scenarier hjælper med at træffe valg

Det er hårdt at skulle forholde sig til disse skræmmende men dog realistiske scenarier, medgiver forskergruppen, men understreger hvor meget det vil gavne såvel politikere som civilbefolkningen at undgå berøringsangst.

Uden et sandfærdigt billede med alle de mulige situationer, vi kan komme til at stå overfor i fremtiden, vil det ikke være muligt at træffe informerede valg.

Indsatsen mod klimaforandringer vil af samme grund ikke være tilstrækkelig.

Det handler ikke bare om, hvad højere temperaturer vil kunne føre til, men også hvordan klimaforandringer generelt kan udløse en kaskade af konsekvenser.

”Vi mener, at det er på tide at kigge alvorligt på de bedste måder at udvide vores forskningshorisont på, så den også tager højde for dette. At stå ansigt til ansigt med accelererende klimaforandringer uden at overveje worst-case-scenarierne er i bedste fald en naiv risikovurdering. I værste fald er det direkte letsindigt”, konkluderer forskerne.