Shutterstock

Klimaforandringer forvandler storbyer til livsfarlige ovne

Dødbringende sommerdage i Madrid, Rom og Lissabon eller otte graders temperaturstigning i Indiens hovedstad, New Delhi. Det er skrækscenarierne i en fremskrivning af vejret i verdens storbyer.

Verdens storbyer risikerer i gennnemsnit at blive op mod 4,4 grader celsius varmere i 2100. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse foretaget af forskere fra bl.a. Princeton, Berkeley og University of Illinois.

Og det er vel og mærke oveni de regionale temperaturstigninger, som klimaforandringerne i forvejen truer med at fremprovokere.

Hvis temperaturerne fx i forvejen stiger fire grader i Indien inden 2100, så kan der blive op til otte grader varmere i New Delhi, oplyser professor i klimafysik, Jens Hesselbjerg Christensen, til DR.

Det er særligt byer i USA, Centralasien, Kina, Mellemøsten, Afrikas og det indre Sydamerika, der risikerer uudholdelige temperaturstigninger, men også europæiske storbyer som Rom, Madrid og Lissabon kan se frem til mere ekstrem varme.

Ekstrem varme dræber

Forskerne har sjældent fokuseret på byer i tidligere forudsigelser om klimaforandringerne, fordi byerne kun dækker omkring tre procent af verdens samlede areal. Derfor har fokus snarere været på den globale opvarmnings påvirkning af eksempelvis polerne og verdenshavene.

Men ifølge Lei Zhao fra University of Illinois, der er hovedforfatter på den nye undersøgelse, er et øget fokus på byområderne nødvendigt.

Opvarmningen kan nemlig betyde liv eller død for byboerne i fremtiden.

Barren til højre angiver den maksimale vådtemperatur i °C, hvis klodens temperatur stiger med ti grader. Alle områder markeret med flødefarvet eller lilla vil være livsfarlige for mennesker.

© Steven Sherwood/UNSW

Kvælende varme kan fordrive millioner

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er antallet af mennesker, som har været udsat for hedebølger, vokset med 125 mio. mellem 2000 og 2016. Og mellem 1998 og 2017 er 166.000 mennesker døde af ekstrem varme. Samtidig regner man med, at op mod 70 procent af Jordens befolkning vil bo i byområder i 2050.

Sammen med sine kolleger har Lei Zhao derfor isoleret klodens byer i beregninger af den fortsatte opvarmning og sammenlignet med modeller over klimaforandringer på globalt plan.

Hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter, vil temperaturen i byerne blive mellem 1,9 grader og 4,4 grader varmere de næste 80 år, lyder konklusionen.

🎬 Forstå, hvorfor byer smelter i varmen:

Løsningen: Bio-airconditioning

Når opvarmningen i byerne bliver mere ekstrem, skyldes det særligt den såkaldte varmeø-effekt. Ved forbrændingen af energi vil varme blive frigivet, hvad enten forbrændingen sker hos et løbende menneske eller en kørende bil. Da koncentrationen af mennesker og maskineri er større i byområderne, vil varmen altså her være tilsvarende højere.

Samtidig bidrager byens mange bygninger også til varmeophobningen. Deres isolation holder nemlig på varmen, og når bygningerne står tæt sammen, bliver effekten yderligere forstærket.

Resultatet er, at byområder naturligt fungerer som en slags varmedunke – og dette vil kun blive mere udtalt med den globale opvarmning.

Heldigvis påpeger forskerne, at byerne kan afkøles ved at etablere flere parker og naturområder. Dels vil planter og træers kunne give skygge, dels vil deres afgivelse af fugt fungere som en naturlig aircondition. Byernes redning vil altså være flere grønne tiltag – bogstaveligt talt.