Forskere har længe vidst, at global opvarmning kan udløse stigende vandstande i verdens have med konsekvenser for de, der bor nær kysterne.
Helt præcist hvor store de konsekvenser er, har en ny rapport fra organisationen Climate Central nu slået fast.
Ved hjælp af den laser-baserede måleteknik, lidar, har forskerne kunne beregne kysternes højde over havet, deres såkaldte elevationsniveau, med høj præcision.
Resultaterne viser, at tidligere beregninger over kysternes elevationsniveauer ikke har været retvisende og, at stigende vandstande kan have langt større konsekvenser end hidtil antaget.
Flere millionbyer risikerer oversvømmelse
Ifølge de nye beregninger vil millionbyer som Shanghai, Bangkok, Mumbai, Dhakar og London være truet af store oversvømmelser i 2050, mens hele Holland og Vietnam kan risikere at stå under vand.
Det betyder, at omkring 300 millioner mennesker bor i risikozonen for oversvømmelser om bare 30 år.
Hvor de nye beregninger er baseret på nøjagtig lidar-teknologi, tog de tidligere beregninger udgangspunkt i radar-teknologi, der har haft problemer med at skelne mellem landmasse og fx træer og bygninger.
Kyststrækninger med mange høje bygninger eller tæt bevoksede områder har derfor haft et overestimeret elevationsniveau med helt op til 2,5 meter.
Scroll ned i vores galleri for at se nogle af de hårdest ramte områder.
Du kan også se Climate Centrals komplette verdenskort her. Bemærk, at beregninger ikke tager højde for beskyttende tiltag som fx diger.