Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Ny redningsplan: Snekanoner skal sikre isen på Antarktis

Otte billioner tons kunstig sne, der spredes ud over et område på størrelse med Danmark gennem ti år. Det er kort sagt ideén bag en ny redningsplan, der skal forhindre havisen ud for det vestlige Antarktis i at kollapse.

NASA

Havisen ud for Antarktis er ved at kollapse, og det kan få ­globale konsekvenser. Uden havisen vil kontinentets enorme gletsjere ­bevæge sig hurtigere ud i havet, og afsmeltningen af is vil accelerere og få verdenshavene til at stige.

Flere forskere har de seneste år foreslået drastiske tiltag, som kan stabilisere havisen, bl.a. at bygge kunstige øer eller undersøiske mure, som kan holde varme havstrømme væk fra isen.

Nu kommer forskere fra det ­tyske Potsdam-Institut für Klimafolgenforschung med en ny idé til en redningsplan: snekanoner.

Snekanoner kan stabilisere isen ud for det vestlige Antarktis, hvis et område større end Danmark bliver tilført kunstig sne gennem ti år.

© shutterstock

Kanoner skal sprede otte billioner tons sne

Forskerne har gennemført computersimuleringer, som viser, at hvis området, hvor gletsjerne løber ud i havet, bliver forstærket med kunstig sne, vil isen kunne stabiliseres.

Snekanonerne skal i løbet af ti år sprede mindst otte billioner tons sne ud over et område på hele 52.000 km2. Til sammenligning er Danmarks areal på lidt under 43.000 km2.

8 billioner tons – så meget kunstig sne skal der ifølge tyske forskere spredes ud over havisen ved Antarktis for at stabilisere den.

12.000 vindmøller skal pumpe vandet frem

Det kræver en enorm ingeniørbedrift at udføre planen. Først skal alt det havvand, sneen skal laves af, pumpes i gennemsnit 640 meter frem til snekanonerne. Derefter skal det afsaltes og afkøles, før det kan spredes som sne.

Forskerne har beregnet, at der skal 12.000 store vindmøller til for at skabe den energi, der er nødvendig for bare at pumpe vandet frem. De erkender blankt, at projektet er meget ambitiøst, ikke mindst fordi det skal gennemføres i et af klodens barskeste miljøer, men de understreger samtidig, at det er umagen værd.

Truslen fra den smeltende is er så alvorlig, at prisen for at afværge den ikke kan blive for høj. Hvis havisen kollapser, vil vandstanden i havet stige med tre meter og skabe oversvømmelser over hele kloden, mener forskerne.

Læs også:

Klimaforandringer

Gigantisk projekt skal redde Antarktis

2 minutter
Klimaforandringer

KAMPEN FOR KLIMAET: Pludselig massedød truer Jordens dyr og planter

3 minutter
Klimaforandringer

KAMPEN FOR KLIMAET: Ozonhullet over Sydpolen lukker sig

4 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul