Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Permafrosten tør: Det kan ende katastrofalt

Permafrosten holder på kolossale mængder drivhusgas, som kan slippe ud i atmosfæren, hvis den tør op. Ny forskning viser, at det før er gået galt – og at vi kan være på vej mod et nyt tipping point.

Shutterstock

Den arktiske permafrost er i gang med at tø op, og det går hurtigere, end vi havde regnet med. Permafrosten holder på enorme mængder drivhusgas – særligt metan – som kan slippe ud i atmosfæren, hvis den frosne jord tør op.

Ny forskning fra et internationalt hold af videnskabsfolk konkluderer, at der allerede findes en advarsel om konsekvenserne, hvis vi graver lidt i klodens historie.

I de 28.000 år siden sidste istids højdepunkt er permafrosten nemlig tøet op tre gange – og hver gang er kulstofudledningen skudt eksplosivt i vejret. Faktisk har permafrosten udledt op mod 10 gange så meget kulstof i optøet form som i frossen.

Optøning kan føre til ond spiral

Forskerne analyserede kulstofindholdet i jordprøver fra dybe arktiske boringer, og dannede dermed et billede af den hurtige kulstofudledning i fortiden.

Optøningerne fandt sted for henholdvis 28.000, 14.000 og 12.000 år siden i en periode, hvor temperaturen i den nordlige del af kloden steg med 3,5 grader, og havvandstanden steg med hele 134 meter.

De alvorlige konsekvenser af tidligere optøninger bekymrer forskerne, der vurderer, at optøningen af permafrosten truer med fremskynde et af de frygtede 'tipping points', hvor temperaturen på Jorden stiger så meget, at der bliver sat gang i en ustoppelig, ond spiral: Metanudledning fra permafrosten fører til temperaturstigninger, som fører til mere metanudledning og så videre.

© Westermann, Kääb et al. / Alfred Wegener Institute

Permafrosten rummer al atmosfærens drivhusgas – to gange

Permafrosten ligger i de arktiske områder, hvor gennemsnitstemperaturen er så lav, at jorden normalt aldrig tør op.

I de dybfrosne jordlag findes kolossale mængder organisk materiale fra døde planter og dyr, som har ligget på køl i tusindevis af år. Ligesom i fryseren derhjemme begynder det organiske materiale at forrådne, hvis strømmen går, og temperaturen bliver for høj – og forrådnelse udleder drivhusgas.

Samlet set indeholder permafrosten anslået 1.300 petagram – altså 13 billioner kilo – kulstof. Det svarer til det dobbelte af den mængde CO2, som findes i atmosfæren i dag.

Flere dyr og mindre CO2 kan redde permafrosten

Som et værn mod katastrofen har forskere fra Oxford peget på, at optøningen kan bremses ved at indsætte græssende dyr i arktis, så de kan gøde og gendanne de oprindelige græsstepper i området – det er nemlig bedre til at holde på frosten.

Men ifølge forskerne bag den nye undersøgelse findes der kun én stensikker løsning: Den globale udledning af CO2 skal reduceres.

Læs også:

Klimaforandringer

Klimaforandringer var med til at udrydde neandertalerne

3 minutter
Klimaforandringer

Permafrosten gemmer på klimamareridt

0 minutter
Vandmangel
Klimaforandringer

Hvad er global opvarmning og hvad er konsekvenserne?

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul