Tallerken grøntsager bestik

Red kloden med kniv og gaffel

Verden spiser både for meget og forkert. Men nu har forskere sammensat en perfekt diæt, som skaffer mad til 10 mia. mennesker og gør os alle sundere uden at ofre klimaet. Få opskriften her.

Verden spiser både for meget og forkert. Men nu har forskere sammensat en perfekt diæt, som skaffer mad til 10 mia. mennesker og gør os alle sundere uden at ofre klimaet. Få opskriften her.

Shutterstock & Lotte Fredslund

Du står ved køledisken i supermarkedet og betragter udvalget. Men hver gang du skal til at lægge noget i kurven, sniger tvivlen sig ind: Grøntsager er vel bedre end kød, men de her økologiske avocadoer er fragtet helt fra Spanien, så hvad er egentlig det rigtige at købe, når du både vil spise sundt og hjælpe klimaet?

Hvis du genkender situationen, er der godt nyt. Forskere har nemlig sammensat den optimale kostplan, der gør det nemt at spise klimavenligt, bæredygtigt og sundt på én gang.

Klimadiæten er skabt af den såkaldte EAT-Lancet-kommission, som har udgivet en omfattende rapport om verdens kost i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet.

I rapporten præsenterer de i alt 37 forfattere fra 16 lande en overvejende plantebaseret diæt, som kan mætte alle klodens ca. 8 mia. mennesker – og et par milliarder til – med god og næringsrig kost uden at udpine Jordens ressourcer.

Indkøbsvogn madvarer
© Shutterstock

Her er din klimavenlige indkøbsliste

Klimadiæten skal ikke nødvendigvis følges slavisk dag for dag – det handler om den samlede kost over fx en måned. Men hvis du gik i supermarkedet for at købe mad til én persons forbrug i én dag, kunne din indkøbsseddel se sådan ud:

Frugt og grønt
• Frugt: 200 g
• Alm. grøntsager: 100 g
• Mørkegrønne grøntsager: 100 g (spinat, broccoli, grønkål)
• Røde grøntsager: 100 g (peberfrugter, gulerødder)

Kulhydrat
• Fuldkornsprodukter: 232 g (brød, pasta, ris)
• Stivelsesholdige grøntsager: 50 g (fx kartofler)

Fedt
• Vegetabilske fedtstoffer: 52 g

Planteproteiner
• Linser eller bønner: 50 g
• Nødder: 50 g
• Sojabaserede fødevarer: 25 g

Animalske proteiner
• Kylling: 29 g
• Fisk: 28 g
• Æg: 13 g
• Okse eller lam: 7 g
• Svin: 7 g

Mælk og æg
• Mælk, yoghurt, ost eller andre mælkeprodukter samt æg: 250 g

Sødemidler
• Tilsat sukker og sødemidler: maks. 31 g (fx lightsodavand eller marmelade)

Men er vi villige til at følge forskernes anbefalinger og give afkald på kødet til fordel for grøntsager, bælgfrugter og nødder?

Madproduktion presser kloden

I dag er landbruget så belastende for klodens CO2-budget, at selv hvis alle andre udledere af CO2 stoppede i morgen, mens landbruget fortsatte som hidtil, ville temperaturen stadig stige mere end de 1,5 grader, der blev sat som grænse på klimatopmødet i Paris i 2015.

Og det er ikke kun klimaet, som lider under vores nuværende måde at spise på. Fødevareproduktionen står også for 70 pct. af ferskvandsforbruget, optager 40 pct. af klodens frugtbare landareal og skaber voldsom ubalance i naturens økosystemer.

Målet med EAT-Lancet-kommissionens kostplan er derfor ikke kun at bremse klimaændringerne, men også at nedbringe forbruget af andre ressourcer til et niveau, hvor planeten kan holde til det. Og det gælder ikke blot nu, men også når Jorden om få årtier formentlig bliver hjemsted for op mod 10 mia. mennesker.

Da forskerne satte sig for at sammensætte en bæredygtig kost, var det første skridt at finde grænserne for en ansvarlig udnyttelse af klodens ressourcer.

1,5 grader stiger temperaturen alene pga. landbruget, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

Det vil sige, hvor meget land og vand der må gå til produktion af fødevarer, hvor mange gødningsstoffer som fosfor og kvælstof det er forsvarligt at benytte, og hvor mange drivhusgasser landbrugssektoren samlet set må udlede.

EAT-Lancet-rapporten trak her bl.a. på en kortlægning af klodens bæreevne, som 18 internationale forskere under ledelse af kemikeren Will Steffen fra Stockholm Resilience Centre foretog i 2015.

Will Steffens forskerhold fastsatte ni af klodens centrale grænser, bl.a. for næringsstoffer, havvandets surhedsgrad og udryddelsen af dyr og planter.

mejetærskere

Fødevareproduktion optager 40 pct. af det frugtbare landareal, og udledningen af kunstgødning bringer Jordens naturlige kredsløb ud af balance.

© Shutterstock

Målet var at forstå, hvornår vi ikke længere kan være sikre på, at forstyrrelserne af Jordens systemer er uproblematiske for mennesket som art. Forskerne fastsatte bl.a. en række kritiske tærskler, hvor systemer og kredsløb pludselig og uden varsel bryder sammen.

Og sådanne tærskler er vi ifølge Steffen og hans kolleger tæt på med den nuværende udledning af næringsstoffer og udryddelsen af dyre- og plantearter. Her har EAT-Lancet-rapportens klimadiæt altså en vigtig opgave.

Diæten bremser folkesygdomme

Når vi fylder indkøbskurven op, er det ikke nok kun at tage hensyn til klima og miljø. Hvis kosten ikke samtidig er næringsrig og sund, nytter det ikke noget.

EAT-Lancet-forskerne har derfor lagt lige så stor vægt på, at diæten opfylder alle kroppens krav til energi, vitaminer og næringsstoffer. Og behovet for en bedre kostplan er stort.

Dreng spiser mango

Over 800 mio. mennesker får for få kalorier, mens ca. 2 mia. er overvægtige eller stærkt overvægtige.

© Shutterstock

I den rige del af verden får de fleste af os alle de vigtige næringsstoffer, men kalorieindtaget er alt for stort. Ud af klodens ca. 8 mia. indbyggere er over 25 pct. i dag enten overvægtige eller stærkt overvægtige.

Omvendt viser data fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at 811 mio. i år 2020 enten ikke fik kalorier nok eller manglede bestemte næringsstoffer som fx kalcium. Det er mennesker, der ender som under- eller fejlernærede.

En undersøgelse fra 2019, der ligeledes er offentliggjort i The Lancet, viste ligefrem, at et for højt, for lavt eller forkert indtag af fødevarer er klodens allerhyppigste årsag til for tidlige dødsfald – hyppigere end selv rygning.

Omlægning til den nyudviklede diæt kræver derfor store ændringer af kostvanerne i alle dele af verden.

Ved sammensætningen af en global klimadiæt har forskerne stået over for et dilemma.

På den ene side ved de, at animalske produkter har et klimaaftryk, der er 10-40 gange så højt som plantebaserede fødevarer. Og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, anslår, at klodens produktion af netop kød, mælk og æg vil stige med 44 pct. frem mod 2050, hvis vi ikke omlægger kosten.

På den anden side ved forskerne også, at de animalske proteiner er næsten uundværlige i kosten – ikke mindst for børn.

Søjlediagram indkøbskurv

Så stort vil landbrugets forbrug af kvælstofgødning og ferskvand samt udledning af drivhusgas være i 2050 sammenlignet med 2010.

© Shutterstock & Lotte Fredslund

Så meget vil mad belaste miljøet i 2050

I takt med stigende velstand begynder flere og flere at spise en vestligt inspireret kost med et stort forbrug af kød. Hvis udviklingen fortsætter uforandret, vil fødevareproduktionen i 2050 belaste Jordens ressourcer væsentlig mere end i dag. Det viser beregninger af økonomen Marco Springmann, University of Oxford, m.fl. i tidsskriftet Nature.

EAT-Lancet-forskerne har fundet en balancegang mellem kød og klima ved at inkludere små mængder af animalske proteinkilder i diæten for så til gengæld at skrue op for plantebaserede proteiner fra fx bælgfrugter og nødder.

Hvis du følger klimadiæten, er du derfor såkaldt fleksitar, det vil sige, at du hovedsageligt spiser plantebaseret, men får et lille tilskud af kød eller fisk et par gange om ugen.

Samlet set er EAT-Lancet-diæten derfor meget tættere på ernæringsforskernes generelle anbefalinger.

Burger

Forkert kost forhøjer risikoen for bl.a. type 2-diabetes. Mennesker, der spiser en plantebaseret diæt, har væsentlig lavere risiko for at dø for tidligt.

© Shutterstock

De første undersøgelser af helbredseffekten er da også lovende, bl.a. en svensk undersøgelse under ledelse af sundheds- og ernæringsforskeren Anna Stubbendorff fra Lunds Universitet, der blev udgivet i marts 2022.

Forskerne udviklede først et indeks, som gjorde det muligt for dem at vurdere, hvor tæt en persons kost var på EAT-Lancet-rapportens klimadiæt. Indekset gav point fra 0 til 3 inden for 14 grupper af fødevarer. Den samlede score for en person kunne altså ligge mellem 0 og 42.

Herefter udregnede de scoren for i alt 22.421 personer i alderen fra 45 til 73 år og sammenholdt den med statistikker for sygdomme og for tidlig død.

Forskerne sammenlignede derefter de 20 pct. af de 22.421 personer, som scorede højest og altså spiste tættest på klimadiæten, med de 20 pct., som scorede lavest.

Sammenligningen viste, at de, der fulgte klimadiæten, havde en 25 pct. lavere risiko for for tidlig død og en væsentlig nedsat risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Kosten påvirker i høj grad, hvilke sygdomme vi får. Forskning viser, at en helt eller næsten kødfri kost med masser af grøntsager giver lavere risiko for type 2-diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Søjlediagram vegetar
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Vegetarer får sjældent type 2-diabetes

Vegetaren spiser slet ikke kød, mens fx æg og mælkeprodukter er tilladt. Frugt og grønt indeholder færre kalorier end kødbaserede diæter, så sygdomme koblet til overvægt, som type 2-diabetes, falder markant.

Søjlediagram pescetar
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Pescetarer nedsætter kræftrisikoen

Pescetaren inkluderer også fisk i sin diæt. Fisk indeholder sundt fedt som omega-3 og gør det nemt at få de aminosyrer, vi ikke selv kan producere. Det nedsætter kræftrisikoen yderligere i forhold til vegetarerne.

Søjlediagram klimadiæt
© Shutterstock & Lotte Fredslund

Klimadiæt reducerer kræft og hjerte-kar-sygdomme

Den nyudviklede klimadiæt indeholder alle fødevarer, men sætter grænser for mængderne og balancerer dem på en ny måde. De første resultater tyder på en nedsat risiko for kræft og hjerte-kar-sygdomme.

En lignende undersøgelse af 59.849 personer i Storbritannien fra januar 2022 dokumenterer en tilsvarende nedsat risiko for type 2-diabetes. Her benyttede forskerne et indeks magen til det svenske. Langt de fleste spiste en kost, der gav mellem 15 og 30 point på kostskalen, og forskerne fandt frem til, at for hvert ekstra point man scorede på kostskalaen, nedsatte man sin risiko for at få sukkersyge med 6 pct.

Verdensdiæten skal være for alle

Selvom EAT-Lancet-rapportens anbefalinger har både sundhedsfremmende og klimareddende effekter, sætter nogle forskere spørgsmålstegn ved, om det er praktisk muligt at producere den anbefalede kost.

Et af kritikpunkterne er ifølge miljøingeniøren Marta Tuninetti fra universitetet i Torino og to af hendes kolleger, at planens krav til ferskvand ikke kan opfyldes alle steder på kloden.

De tre forskere har beregnet, at klimadiæten ganske vist vil få planetens samlede vandforbrug til at falde med 12 pct., men at vandforbruget samtidig stiger for 40 pct. af verdens befolkning.

I de afrikanske lande Etiopien, Senegal og Rwanda skal der fx bruges i omegnen af 50 pct. mere vand end i dag.

25 pct. lavere risiko for at dø tidligt har personer, der spiser klimadiæten, viser en svensk undersøgelse.

Nogle undersøgelser sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt et land som Indien overhovedet kan brødføde hele sin befolkning ernæringsrigtigt med det areal, nationen har til rådighed, eller om inderne skal til at importere endnu flere fødevarer, end de allerede gør.

Andre beregninger tyder på, at klimadiæten reelt kun er en mulighed i den vestlige verden, fordi den nok er for dyr for klodens fattigste.

Ernæringsforskerne er dog fortrøstningsfulde. De er godt klar over, at EAT-Lancet-rapportens kostplan kun er et første bud på en sund og klimavenlig diæt.

Kosten skal under alle omstændigheder tilpasses, så den både gavner klima og miljø optimalt i hvert enkelt land og er kulturelt acceptabel. Derfor er næste skridt nu en langt mere tilbundsgående analyse, som allerede er sat i gang af FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO.

Den nye rapport, som udkommer i 2024, skal bl.a. indeholde analyser og anbefalinger inden for vigtige emner som fødevaresikkerhed, lokal bæredygtighed og praktisk gennemførlighed.

Først på det tidspunkt vil vi vide, præcis hvilke konsekvenser det har for både vores eget og klodens helbred, hver gang vi lægger en vare i indkøbskurven.