Sådan måler forskerne den globale vandstand

Gennem de sidste 25 år har målingen af den globale vandstand rykket sig fra havnene ud i rummet. Millimeterpræcise satellitter overvåger verdenshavene og forsyner forskerne med dugfriske målinger hver 10. dag.

Shuttestock

I dag fastslår forskerne den globale vandstand vha. satellitter udstyret med et såkaldt altimeter. Hvert sekund skyder altimeteret ca. 1700 pulser af mikrobølgeenergi ned mod jorden.

Ved at måle, hvor lang tid der går, før den reflekterede energi fra havoverfladen vender tilbage til satellitten, er det muligt at fastslå overfladens præcise højde.

Satellitter måler hele Jorden på ti dage

Satellitdata har den store fordel, at de på ca. ti dage dækker hele kloden og giver et samlet overblik over vandniveauet i alle havområder og oceaner.

Ved at samle alle data for flere overflyvninger får forskerne mulighed for at bortsortere effekten af fx vind, bølger, havstrømme og tidevand, der påvirker den enkelte måling.

Dermed kan de beregne den gennemsnitlige vandstand for hele Jorden i fx et kalenderår.

Satellit omkring Jorden

Jason-3 blev sendt op i 2016 og er Jordens primære vandstandssatellit frem til 2021.

© NASA

De gamle havnemålere var upræcise

Inden den første vandstandssatellit, den amerikansk-franske TOPEX/Poseidon, blev sendt op i 1992, var vandstandsmålere i havne forskernes vigtigste redskab.

Men sådanne målere giver kun data for ét bestemt punkt på Jorden, nemlig den havn, hvori den står. Målerne medførte mange fejlkilder i data, som satellitterne i dag navigerer udenom.

Fx hæver det meste af Skandinavien sig i forhold til resten af kloden. Landhævningen skyldes, at de store ismasser under seneste istid trykkede Skandinavien ned, men da gletsjerne smeltede for 20.000-15.000 år siden, og deres vægt forsvandt, begyndte grundfjeldet igen at hæve sig.

Derfor viser en fastmonteret vandstandsmåler i en havn i Den Botniske Bugt, fx svenske Luleå eller finske Oulu, at vandstanden falder med op mod 1 cm om året.

Satellitter har overvåget vandstanden i verdenshavene siden 1992. Kurven går kun én vej.

Satellitter ser havet stige

De senere år er målingerne af den globale vandstand blevet ekstra interessante, fordi havet stiger pga. global opvarmning. Havstigningen gør vandstandsdata fra satellitterne helt centrale, når havne og byer skal beskyttes mod oversvømmelser. Satellitterne afslører imidlertid, at det er en lokal effekt, der ikke har noget med verdenshavenes generelle vandstand at gøre.

  • Siden 1992 har der konstant været en vandstandssatellit i kredsløb om Jorden. I dag er det Jason-3, som i 2020 får selskab af Sentinel-6.

  • Enkelte andre satellitter kan også måle vandstanden i havet. Deres data er med til at understøtte målingerne fra de ægte vandstandssatellitter.

  • Målingerne viser, at havstigningerne accelererer. Ikke alene er vandstanden steget de seneste 25 år, stigningen sker også stadig hurtigere.

Læs også:

Klimaforandringer

Ny rapport: London og Bangkok kæmper med vandmasser i 2050

5 minutter
Global opvarmning ftw
Klimaforandringer

5 fabelagtige ting ved global opvarmning

0 minutter
Klimaforandringer

Global opvarmning: Voldsom kædereaktion truer os

5 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!