Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Sahara bliver frodig om 10.000 år

Borekerner fra havbunden afslører, at Saharaørkenen skifter klima langt oftere, end forskerne hidtil troede. Og det betyder, at verdens største ørken allerede bliver grøn og frodig igen om 10.000 år.

Fossiler i den knastørre Saharaørken afslører, at sandklitterne tidligere har været et fugtigt og frodigt område. Hidtil har forskerne troet, at Sahara skiftede mellem tørt og fugtigt klima i takt med istiderne, det vil sige med en rytme på ca. hver 100.000 år.

Men det sker meget oftere, viser ny forskning.

Forskere aflæser klimaskiftene i aflejringer på havbunden ud for Afrikas kyst, fordi der blæser store mængder sand fra ørkenen ud over havet. Tidligere har forskere brugt lagenes tykkelse til at vurdere, hvor tør Sahara har været i forskellige perioder.

Jo tørrere klima, desto mere sand, og jo tykkere aflejring på havbunden.

Saharas sand blæser helt op til os

  • Sahara fylder ca. 8,5 mio. km2 og er verdens største ørken.

  • Sand fra Sahara kan blæse meget langt væk og nå helt op til Skandinavien.

  • Det centrale Sahara har 11 timers solskin i døgnet.

Radioaktivt grundstof giver svaret

Nu har amerikanske forskere benyttet en mere præcis metode ved at undersøge borekerner fra havbunden, der dækker de seneste 240.000 år.

Metoden udnytter, at sandkorn fra Sahara tiltrækker små mængder af stoffet thorium, når de falder ned gennem vandsøjlen og lægger sig på havbunden.

Jo større koncentrationen af thorium er i et lag, desto vådere har klimaet været.

De få sandkorn, der er tilbage fra perioder med vådt klima, har tiltrukket mere thorium, fordi de var færre til at deles om det tilgængelige thorium.

Metoden giver et nyt billede af klimasvingningerne i Sahara: Det skifter ca. hver 20.000 år og følger rytmen i den måde, Jordens akse vipper på.

Når aksens vinkel i forhold til Solen ændrer sig, påvirkes monsunregnens mønster, hvilket fører til klimaskift.

Vi kan nu forvente, at Sahara bliver grøn igen om ca. 10.000 år.

Læs også:

Medicinsk teknologi

GODE NYHEDER I EN KRISETID: Universel influenza-vaccine kan være på vej

2 minutter
Insekter

Verdens stærkeste dyr lever af lort

3 minutter
Månen

NASA vil bygge permanent koloni på Månen

12 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul