Klima

Skrækscenarium: Kloden bliver fem grader varmere

200 millioner mennesker på flugt fra tørke og ekstremt vejr. Det er den fremtid, vi styrer mod. Men krisen kan stadig undgås, hvis vi dyrker vores mad på taget, propper plantekød i burgeren og fylder overskudsenergi på bilen.

Shutterstock

Året er 2099.

Havisen i Arktis er for længst forsvundet, og klodens største gletsjere på Grønland og Antarktis pøser milliarder af kubikmeter smeltevand ud.

Enorme områder i Afrika, Asien og Sydamerika ligger hen som glohed, livløs ørken, mens havstigninger klemmer Jordens 11 milliarder beboere sammen som sild i en tønde i planetens tempererede zoner.

Hvert år ødelægger ekstreme regnskyl, tornadoer, orkaner og oversvømmelser flere og flere af de hastigt svindende landbrugsområder, og mad er en mangelvare.

Kloden bliver fem grader varmere

Temperaturen er steget en grad de sidste 100 år. Men stigningen vil formentlig gå langt hurtigere de næste årtier, hvis vi ikke bremser vores udledning af drivhusgasser.

Grafen er baseret på FN's rapport Climate Change 2013 – The Physical Science Basis

Sådan kan din og planetens fremtid se ud, hvis atmosfærens indhold af kuldioxid bliver ved med at stige, som det gør i dag.

Klodens temperatur kan i værste fald stige med over fem grader inden udgangen af århundredet. Konsekvensen er massive flygtningestrømme, enorme udfordringer med at skaffe mad og en konstant kamp for at beskytte os mod vejrets katastrofer.

Udledning stiger stadig

Èn grad varmere eller ti grader varmere? Forskernes klimamodeller er på flere punkter blevet bedre i løbet af de sidste årtier, men de har stadig svært ved at håndtere en fremtid, hvor vi bliver ved med at udlede enorme mængder drivhusgas.

Selv hvis vi vidste, præcis hvor meget kuldioxid vi kommer til at udlede, ville usikkerheden om klimaets fremtid være betragtelig.

Usikkerheden skyldes bl.a., at klimamodellerne ikke er perfekte. De kan med stor nøjagtighed simulere det seneste århundredes klima, når blot forskerne fodrer dem med atmosfærens indhold af drivhusgasser, forekomsten af store vulkanudbrud og variationer i Solens udstråling.

Til gengæld er det fortsat usikkert, hvor godt modellerne håndterer en fremtid med mere drivhusgas og store udsving i ismængden, plantedækket og måske endnu ukendte faktorer.

Vores udledning af kuldioxid steg i 2018 med 1,7 procent i forhold til 2017.

Det store antal ubekendte gør det svært at beregne, præcis hvor følsomt klimaet er over for kuldioxid. Trods hundredvis af grundige undersøgelser ved vi kun inden for brede marginer, hvor meget temperaturen vil stige, når kuldioxidindholdet i atmosfæren fordobles.

Nogle anslår, at stigningen vil ligge nede omkring 1,5 grader, men andre vurderer den til at ligge på 4,5 grader.

Hvornår atmosfærens indhold af kuldioxid når op på en fordobling i forhold til tiden før industrialiseringen, afhænger af vores handlinger nu og i fremtiden.

Hvis vi fortsætter vores nuværende udledning af kuldioxid, så når vi fordoblingen i 2080. Og hvis alle klodens 9,7 milliarder mennesker i 2050 vil leve, som vi i dag gør i den vestlige verden, sker fordoblingen før 2060.

Hus flyder på vandmasserne

I en varmere verden bliver oversvømmelser hyppigere. Allerede i dag bliver flydende huse opført i områder truet af oversvømmelse, bl.a. i Holland, og de kan blive normen i store dele af verden.

Hus hviler i fundamentet

Huset hviler normalt i sit fundament.
Kælderen er uden døre og vinduer og bygget af vandtæt materiale. Husets afløb kobler på kloakken med selvforseglende studser.

Luftfyldt kælder løfter hus

Ved oversvømmelse flyder huset ovenpå på grund af opdriften fra sin luftfyldte kælder, og afløbet forsegles. En pumpe fjerner vandet, og huset synker igen på plads.

Klodens nationer er så småt gået ind i kampen for klimaet, men vi har stadig langt endnu. Tal fra Det Internationale Energi­agentur afslører, at klodens energiforbrug i 2018 steg med 2,3 procent i forhold til 2017.

Tallene viser også, at de fossile brændsler kul, olie og gas stod for hovedparten af forøgelsen, og dermed steg vores udledning af drivhusgas i 2018 med 1,7 procent i forhold til året før.

Udviklingen går altså stadig den forkerte vej – og konsekvenserne vil ramme alle klodens beboere.

200 millioner mennesker flygter

Højere temperatur betyder, at atmosfæren indeholder mere energi – og den energi fungerer som brændstof for torden og tropiske orkaner. Samtidig vil varmen føre til mere ekstreme nedbørsmønstre.

Våde områder bliver typisk vådere, og tørre områder bliver tørrere. Lavtliggende kystnationer vil blive oversvømmet igen og igen fra havet eller himlen.

Og i tørre områder langt fra kysten bliver nedbøren så sparsom og temperaturen så høj, at landbrug er umuligt.

Resultatet af forandringerne er med stor sandsynlighed flygtningestrømme væk fra de mest ubeboelige steder. En række undersøgelser er nået frem til, at klimaændringer vil tvinge omkring 200 millioner mennesker til at flygte fra deres hjem i 2050 – og tallet vil formentlig blive langt højere frem mod slutningen af århundredet, hvis vi ikke bremser klimaets udvikling.

Flygtningestrømmen vil i høj grad gå mod det nordlige Europa, hvor landbrug stadig er muligt, og i nogle lande kan klimaflygtningene komme til at udgøre størstedelen af befolkningen.

Gensplejsede planter skal give ekstra mad

Højtydende majsplanter og salttolerante ris skal sikre mad nok til hele Jordens befolkning.

Forskerne har to strategier til at levere mad nok i en verden plaget af oversvømmelser og tørke. For det første skal landbruget producere mere mad pr. hektar.

Det havde forskere held med i 2018, da de skabte genmodificerede majsplanter, der gav 15 procent mere majs pr. plante. For det andet skal vi dyrke afgrøder i områder, som tidligere var umulige at opdyrke.

Forskerne har allerede ændret i generne hos ris, så planterne kan tåle et større saltindhold i jorden. Det vil være en stor fordel, når landbrugsjorden ofte oversvømmes med havvand, som trænger ned i grundvandet.

Nordeuropa kan, modsat subtroperne og troperne komme til at opleve en kortvarig fremgang inden for landbruget, når temperaturen stiger en grad eller to – blandt andet fordi planter som majs får bedre forhold.

Tørke og andre ekstreme vejrfænomener vil dog formentlig bremse fremgangen, når temperaturen stiger yderligere. Samtidig betyder varmen, at en række skadedyr breder sig mod nord.

Det gælder fx coloradobillen, som kan ødelægge kartoffelhøsten i enorme områder. Den var en stor trussel mod fødevareproduktionen i Østeuropa under den kolde krig, og i Østtyskland er der eksempler på, at børnene fik fri fra skole for at indsamle så mange som muligt af de omkring en centimeter lange, sorte og gule biller.

I dag dukker billerne sjældent op nord for Tyskland, og når det sker, drejer det sig kun om få eksemplarer – sandsynligvis fordi vintrene er så kolde, at billerne dør. Men ifølge kinesiske og amerikanske forskere vil en temperaturstigning på mellem to og tre grader gøre det muligt for billerne at leve og yngle i store dele af Skandinavien.

Colorado-billen vil sprede sig som følge af global opvarmning. Den ødelægger kartofler, auberginer, tomater og en række vilde planter.

© Shutterstock

Varmen vil også bane vejen for dyr, som bærer på farlige virus.

Den såkaldte bluetongue-virus, som bæres af visse arter af mitter og blandt andet rammer køer og får, er allerede på vej op gennem Europa – til dels fordi mildere vintre tillader mitterne at sprede sig nordpå. Det kan få store konsekvenser for kødproduktionen.

Men varmen vil højst sandsynligt også medbringe sygdomme, som kan ramme mennesker. Og sundhedsmyndighederne vil dermed stå over for nye store udfordringer, som ikke bliver mindre af, at befolkningens størrelse i nogle områder er mangedoblet.

Byer må mure sig inde

Den voksende befolkning og det reducerede landbrugsareal vil tvinge os til at finde nye løsninger, når det kommer til at skaffe mad.

Genmodificerede afgrøder, der kan tåle et barskere klima, vil formentlig blive en nødvendighed. Og vi må skære markant ned på vores kødforbrug, fordi kødproduktion kræver væsentlig mere landbrugsareal.

En amerikansk undersøgelse kom frem til, at vi i 2050 kan spare omkring seks millioner kvadratkilometer jord, hvis klodens befolkning skifter til en vegetarisk kost.

Samtidig er vi nødt til at investere i forebyggelse af oversvømmelser. Kystbyer må mure sig inde bag diger, der skal stoppe vandmasserne under de voldsomme storme og stormfloder, som hvert efterår og tidlig vinter vil ramme Nordeuropa. Og digerne vil kun blive vigtigere og vigtigere i en verden, hvor havniveauet i perioder kan ende med at stige op mod fem centimeter om året.

Vores huse skal også sikres mod det barske vejr. Døre og vinduer skal forstærkes for at undgå skader under storme, og tæt plantebevoksning på taget kan hjælpe med at holde ekstrem varme ude.

Ifølge en spansk undersøgelse bremser planter på taget 60 procent af den indgående varme – en tiltrængt reducering selv så langt nordpå som Skandinavien, hvor nogle områder vil opleve, at temperaturen om sommeren sjældent kommer under 25 grader om natten.

Lasere skal redde flyturen

Et klima med ekstrem nedbør, højere temperaturer og voldsomme storme skaber problemer for alle former for transport. Men mikroskopiske huller i vejen, hvide togskinner og lasere skal sikre, at vi fortsat kan komme fra et sted til et andet.

Veje sluger oversvømmelser

Almindelig asfalt er tæt, så alt vand skal skaffes bort gennem riste eller i vejsiden. Flere firmaer er nu i gang med at udvikle vejbelægning fyldt med forbundne porer, som lader vandet passere og dermed selv dræner regnvandet væk.

Hvide skinner holder varmen væk

Togskinner udvider sig i varmen og bøjer. En simpel løsning er at male skinnerne hvide, så varmen holdes ude. Nye sportyper installeres desuden med forbindelsesled, der kan give sig i takt
med udvidelsen, så skinnerne ikke bøjer.

Fly med lasere undgår turbulens

Global opvarmning vil give mere voldsom turbulens i luftrummet. Forskere fra Japans rumagentur har udviklet et lasersystem, der spotter den ellers usynlige turbulens 15 kilometer foran et fly, så flyet kan undvige.

I en fremtid, hvor vi ikke satser mere på grøn energi end i dag, vil klodens kendte reserver af olie og gas stort set blive brugt op. Nødløsningen kan blive at basere verdens energiproduk-
tion på kul ligesom for 200 år siden.

Kul er der masser af, blandt andet i gamle miner i Tyskland og Polen, men kul er ekstremt forurenende, så effektiv fjernelse af blandt andet sod og svovl fra de udledte gasser vil være nødvendig. Sådan en luftrensning vil måske kræve 30 procent af den producerede energi.

I sidste ende er grøn energi formentlig vores eneste mulighed. Desværre vil de hyppige og voldsomme uvejr betyde, at vindmøller og solceller konstant kræver omfattende vedligeholdelse for store summer.

Om temperaturen virkelig vil stige fem grader, er endnu uvist, men de fleste undersøgelser peger på, at en betydelig stigning er uundgåelig, hvis vi ikke handler nu.

Og selv en stigning på en enkelt grad eller to vil få alvorlige konsekvenser.

Uanset hvad, vil en stor del af vores teknologiske udvikling komme til at handle om at beskytte os selv mod klimakatastrofer og sikre, at vi fortsat kan få opfyldt vores mest basale behov.

Ifølge klimaforskeren Katherine Richardson svarer den type klimatilpasninger til at tage Panodiler mod en livstruende betændelse, som vi for længst kunne have udryddet med antibiotika – i form af grøn energi.

Der er håb

Der heldigvis en del, vi kan gøre for, at klimaforandringernes skrækscenarium ikke bliver en realitet. I artiklen nedenfor fortæller vi, hvordan året 2099, kan se ud, hvis vi tager os sammen - nu.

Her er drømmescenariet for året 2099:

Læs også:

Havet

Sådan blev havene salte

1 minut
Klimaforandringer

Bliver Jorden varmere?

0 minutter
Klimaforandringer

Kunstig intelligens afslører fremtidens klima

11 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!