Drømmescenarie: Sådan undgår vi klimakatastrofen

Jordens temperatur er i dag hurtigt på vej opad, og fremtiden truer med voldsomt uvejr, mennesker på flugt og hungersnød. Men hvis vi satser heftigt på grønne teknologier, kan vi bremse udviklingen og endda vende den om få årtier.

Året er 2099.

Igen i år er temperaturen faldet en smule.

I Sydamerika breder regnskoven sig atter, overalt på kloden erobrer landmænd landbrugsjord tilbage fra ørknerne, og i Arktis overlever et lille område med havis nu hver sommer.

Efter en fælles indsats har klodens nationer presset temperaturen ned på et niveau, som kun ligger 1,5 grader over niveauet før industrialiseringen.

Jordens temperatur er i dag hurtigt på vej opad, men hvis vi satser heftigt på grønne teknologier, kan vi bremse udviklingen og endda vende den om få årtier.

Grafen er baseret på FN's rapport Special Report: Global Warming of 1.5°C.

Sådan kan vores fremtid komme til at se ud, hvis vi handler nu.

I 2015 indgik verdens lande en aftale om at holde temperatur stigningen nede på netop 1,5 grader. Kloden er allerede blevet én grad varmere siden industrialiseringen, så vi har kun en halv grad tilbage at give af.

For at nå målet må vi først og fremmest bremse vores omfattende udledning af kuldioxid. Men andre tiltag er også nødvendige, for selv hvis vi stoppede vores udledning i dag, ville kuldioxiden i atmosfæren blive ved med at opvarme kloden til tæt på eller over smertegrænsen.

Kloden har opvarmning til gode

Årsagen til den globale temperaturstigning, som vi oplever netop nu, er udledning af drivhusgasser, heriblandt kuldioxid og metan, fra energiproduktion, transport og landbrug.

Gasserne fanger en del af varmestrålingen fra Jorden og sender den tilbage igen. Når mængden af gasserne stiger, holdes mere stråling tilbage, og klodens overflade bliver varmere.

I de seneste par hundrede år er mængden af kuldioxid øget med 45 procent, mens mængden af metan er steget med 150 procent.

Temperaturen ville blive ved med at stige i en periode, selvom vi stoppede med at udlede kuldioxid.

Efter den globale klimaaftale i 2015, hvor en stigning på 1,5 grader blev fastsat som det ultimative mål, har forskerne indset, at det måske allerede er for sent at nå målet.

Atmosfærens indhold af kuldioxid er steget fra 280 milliontedele til over 410 milliontedele, men klodens temperatur har ikke nået en ligevægt med de 410 milliontedele. Det betyder, at temperaturen vil blive ved med at stige, selvom kuldioxidmængden blev fastholdt på sit nuværende niveau. Og den vil formentlig nå de 1,5 grader.

Målet er derfor ikke længere, at opvarmningen aldrig må overstige de 1,5 grader. Den vil sandsynligvis krydse den grænse inden for få årtier. I stedet er målet at få temperaturen ned til de 1,5 grader igen
inden år 2100 og sikre, at den forbliver stabil derefter.

Og det kan vi formentlig nå, hvis vi nedsætter vores udledning af kuldioxid kraftigt og samtidig gør en indsats for aktivt at fjerne drivhusgasser fra atmosfæren.

Kloden skal gøre som Costa Rica

Forskerne vurderer, at vores udledning af kuldioxid maksimalt må være 2,1 ton om året pr. person, hvis temperaturen skal stabiliseres omkring år 2100.

Mens nogle lande – blandt andet i Afrika og Sydamerika – i dag ligger under den grænse, ligger andre langt over.

I Vesteuropa er tallet mellem tre og seks gange højere, og i Nordamerika og Australien er det omkring otte gange højere. Det globale gennemsnit er i dag cirka fem tons om året pr. person.

Boligen skal holde på varmen

I den vestlige verden står bygninger i dag for 40 procent af energiforbruget. I fremtiden skal intelligente termostater, genbrug af varme og solpaneler gøre dit hus fuldstændig uafhængigt af energi udefra.

Shutterstock

Varmeveksler

En varmeveksler udvinder varmen af udgående luft og varmer den indgående.

Shutterstock

Tyk isolering

Op til 50 cm isolering holder huset varmt om vinteren og køligt om sommeren.

Shutterstock

Trelagede ruder

Trelagede termoruder sænker tab af varme og tillader solopvarmning.

Shutterstock

Solceller

Solceller producerer al den elektricitet og varme, som huset har brug for.

Shutterstock

Klog termostat

En intelligent termostat skruer ned for varmen om natten, eller når huset er tomt.

Shutterstock

Varmepumpe

Pumper varmer huset op om vinteren og leder varme ud om sommeren.

Shutterstock

For at få udledningen ned er vi nødt til at skifte til energikilder, der ikke udleder drivhusgas. Vi er allerede i gang med den udvikling, men tempoet skal sættes op.

Flere lande, heriblandt Island, Norge og Costa Rica, er i dag tæt på at få 100 procent af deres el fra grønne kilder, og amerikanske forskere vurderer, at resten af verden kan opnå samme mål inden år 2050.

Hvis vi for alvor satser på grøn energi nu, kan vi i løbet af århundredet skabe et globalt netværk, der stabilt leverer klimavenlig energi til hele kloden hele døgnet og året rundt.

Områder nær ækvator vil konstant producere solenergi, og vestenvindsbæltet på den nordlige og sydlige halvkugle vil producere vindenergi. Med sådan et system i værk vil behovet for kraftværker være væk.

Samtidig skal vi udfase benzinbiler. I flere europæiske lande er det nu billigere at køre elbil end benzinbil, og elbilerne er hastigt på vej frem. Men selv i de mest klimabevidste nationer udgør elbilerne kun nogle få procent af det samlede antal biler, så kampen er ikke vundet endnu.

Derudover har vi brug for nogle teknologiske fremskridt, som kan nedsætte forureningen fra de klimavenlige biler yderligere. Produktionen af elbilernes batterier forurener, og løsningen er enten at forbedre batterierne eller at udskifte dem helt med brændselsceller, der kører på brint.

Den sidste af løsningerne er formentlig den mest lovende, men teknologien er endnu ikke optimal.

Fremtidens bil er fælles og førerløs

1 / 4

undefined

1234

I Europa stammer ca. 30 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra transport, og bilen er den største synder. Løsningen kan blive et intelligent koordineret system af brintbiler.

© Michelin

Den sidste store kilde til kuldioxid er produktionen af beton. Herfra kommer cirka otte procent af klodens samlede udledning, og betonindustrien udleder dermed tre gange som meget som flybranchen. Nye typer klimavenlig beton er på vej på markedet, blandt andet det såkaldte biocement, som er produceret ved hjælp af mikroorganismer.

I de seneste år har ingeniører også eksperimenteret med at udskifte beton med træ, og nye teknologier betyder, at træbygningerne nu kan nå højder på 85 meter og 18 etager. Den strategi er lovende, fordi træer aktivt fjerner kuldioxid fra atmosfæren, og denne kuldioxid bliver derefter sikkert lagret i træhusenes vægge.

Men selv hvis produktionen af beton øges i de næste årtier, vil det ifølge Det Internationale Energiagentur være muligt at reducere betonindustriens udledning af kuldioxid med over 25 procent inden år 2050 – blandt andet ved at opsamle og lagre de gasser, som udledes under produktionen.

Træer presser temperaturen ned

Teknologien til drastisk at nedsætte vores udledning af kuldioxid er allerede til stede, og nye teknologier dukker konstant op, som kan hjælpe os med at nå vores ambitiøse mål endnu hurtigere.

Dog tyder flere undersøgelser på, at vi er nødt til at supplere denne indsats med tiltag, der aktivt fjerner kuldioxid fra atmosfæren, hvis vi vil forhindre en temperaturstigning på over 1,5 grader.

Flere banebrydende metoder testes nu i praksis rundtom i verden, men det er endnu uklart, om de er effektive nok til at løse problemet.

Heldigvis findes der en anden simplere løsning, som vi kan implementere med det samme: plantning af skov.

Læs FN's rapport om, hvordan vi begrænser den globale opvarmning her.

Et internationalt hold af forskere kom i 2017 frem til, at genoprettelse af tidligere skovområder og beskyttelse af skov kunne fjerne mere end syv gigatons kuldioxid fra atmosfæren hvert år – mere end hele Nordamerika udleder på et år. Og tallet kunne blive over dobbelt så stort, hvis vi er villige til at ændre på vores spisevaner.

En amerikansk undersøgelse viser, at amerikanernes nuværende kost kræver næsten otte gange så meget landbrugsland som en vegetarisk kost. Og det er især oksekød, der er synderen – det kræver 28 gange så meget land som kylling. Ved at skære ned på oksekød ville vi frigøre enorme arealer til at plante skov.

Byer dyrker maden

Nye store skove skal fjerne kuldioxid fra atmosfæren, og for at få plads til træerne, må vi skære ned på arealet af landbrugsjord. Det skal ske dels ved at spise mindre kød, dels ved at flytte landbruget til hustage og enorme drivhuse i byerne – og fisk skal sikre et højt udbytte med en minimal arbejdsindsats.

Afføring gøder planter

En tank med fisk leverer næringsrig afføring, som ledes hen til planterne. Fiskene kan fx være maller, som er lette at holde, vokser hurtigt og kan spises.

Planter renser vandet

Planternes rødder optager næringen fra vandet og vokser effektivt. Processen renser vandet, som derefter føres tilbage til fiskenes tank.

Og overgangen til en kost uden oksekød bliver gjort nemmere og nemmere takket være teknologiske fremskridt i fødevareindustrien. En ny plantebaseret efterligning af hakkekød udviklet af det amerikanske firma Impossible Foods stjal i 2019 rampelyset under en af USA’s største teknologikonferencer.

Det falske kød lugter, smager og føles som rigtigt hakkekød, fordi firmaet bag har identificeret de proteiner, der giver kød dets lugt, smag og tekstur, og fundet tilsvarende proteiner i planteriget. Firmaet bruger desuden genmodificeret gær til at fremstille nogle af proteinerne.

Indsats vil spare os for billioner

Verden i år 2099 bliver markant anderledes end verden i dag – uanset hvad vi gør. Men hvis vi satser på grøn energi, bæredygtige byg­ge­ma­te­ri­a­ler og nye typer fødevarer nu, kan vi skabe en fremtid, hvor vi lever på vores egne præmisser.

Den globale opvarmning vil formentlig fortsætte i en periode, selv hvis vi gør vores bedste – klodens gennemsnitstemperatur vil stige en halv grad, og dele af Arktis vil opleve en stigning på over tre grader. Men alternativet er en fremtid, hvor klimaet er så ekstremt, at vi er nødt til konstant at kæmpe for vores overlevelse – en kamp, som vil koste os dyrt.

I 2018 udregnede amerikanske forskere, hvor meget USA alene vil spare sidst i århundredet, hvis vi satser på grøn teknologi nu og dermed sænker antallet af ekstreme vejrfænomener. Resultatet var 1,5 billioner kroner om året.

Læs også:

Klimaforandringer

Ny rapport: London og Bangkok kæmper med vandmasser i 2050

5 minutter
Klima
Klimaforandringer

Skrækscenarie: Kloden bliver fem grader varmere

10 minutter
Klima
Klimaforandringer

Beregner: Sådan bliver fremtidens klima

3 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!