Skovbrande er en bombe under CO2-regnskabet

De altædende brande, som sluger hele skove i flammer, er ikke kun et resultat af menneskeskabte klimaforandringer. De forstærker dem også. Alene i juni 2019 stod 100 buldrende skovbrande for en CO2-udledning, der svarer til, hvad Sverige udleder på et helt år.

NASA

Først hærgede tre skovbrande i Portugal. Så var der en sibirsk skovbrand på størrelse med Belgien. Og endelig skulle 1.000 mennesker evakueres på Gran Canaria på grund af et ukontrollerbart flammehav.

Sommeren 2019 har budt på brandfarlige overskrifter fra nær og fjern. De beskriver alle et ulmende naturfænomen: Der kommer flere og flere skovbrande.

Skovbrandene efterlader ikke kun enorme arealer henlagt i aske. De sender også CO2-tunge skyer ud i atmosfæren, der giver en ny ubekendt i dén ligning, vi kalder "klimaregnskabet".

I juni var der eksempelvis 100 buldrende skovbrande inden for den nordlige polarcirkel, som udledte 50 megaton kuldioxid. Det er samme CO2-mængde, som Sverige udleder på ét helt år, skriver World Meteorligical Organization, WMO.

Derfor brænder de "kolde" skove

Det virker kontraintuitivt, at skovbrande kan være en trussel inden for den nordlige polarcirkel.

Men i Alaska har der fra begyndelsen af 2019 til midten af juni været intet mindre end 400 skovbrande. Og i Sibirien er 17 millioner hektar skovareal i juni og juli 2019 brændt op af den ild, som stadig raser i Krasnoyarsk, skriver Bloomberg.

En undersøgelse fra 2013 - der af god grund ikke har medtaget nylige og igangværende skovbrande - konkluderede for seks år siden, at man ikke har set lignende tendenser i den nordlige polarcirkel de seneste 10.000 år. Det har man muligvis nu.

Skovbrandene på de ellers kolde egne sker typisk i de varmere måneder mellem maj og oktober.

Og i Krasnoyarsk har temperaturen ifølge WMO i juni og juli 2019 ligget 10 grader højere end gennemsnitstemperaturen målt over en 30 år lang periode fra 1981-2010.

Temperaturstigningerne, der blandt andet er et resultat af menneskeskabt CO2-udledning, gør, at de normalt fugtige og frodige skove tørrer ud og står tilbage som knastør optænding og pindebrænde.

Det er ofte lejrbål, målrettede brandstiftelser, cigaretskodder eller efterladt skrald og vragdele, som reflekterer solens lys, der sætter gang i en skovbrand.

Tre ingredienser indgår i den brandfarlige cocktail: skovbranden

Antændeligt materiale, varme og ilt. Det er komponenterne i den såkaldte brandtrekant. Udebliver ét af de tre, kan ilden ikke brande. Er de alle tre derimod til stede - og i en udpræget grad - så er der potentiel risiko for skovbrand.

En naturlig skovbrand hører sjældenhederne til og sker oftest ved lynnedslag.

Derimod er hele 84 procent af skovbrandene enten direkte eller indirekte skabt af mennesker. Det konkluderer en undersøgelse, der er foretaget af University of Colorado i 2017, som bygger på alle amerikanske skovbrande i perioden 1992-2012.

Læs også:

Global opvarmning ftw
Klimaforandringer

5 fabelagtige ting ved global opvarmning

0 minutter
drikkevand
Klimaforandringer

Løber vi tør for drikkevand?

1 minut
Planter

Hvorfor vokser træerne ikke ind i himlen?

0 minutter

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!