Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Smeltevand kan slukke Nordeuropas lune radiator

Golfstrømmen holder Europa lun. Men nu frygter klimaforskere, at smeltevand fra Indlandsisen har gjort havet syd for Grønland så ferskt, at det vil svække den salte havpumpe, som driver den vigtige strøm. Det kan give iskolde vintre.

Shutterstock

Golfstrømmen tørrer ud

I Nordeuropa kan vi takke Golfstrømmen for, at vi har et mildere klima end vi burde have så langt mod nord. Havstrømmen sender varmen herop fra Den Mexicanske Golf, men nu er Golfstrømmen bogstaveligt talt ved at lukke for det varme vand.

Forskere har nu undersøgt havstrømmen, og deres konklussion er, at Golfstrømmen kan være svækket så meget i år 2100, at den helt vil forsvinde.

Uden golfstrømmen vil temperaturen falde med 10 grader hos os – både sommer og vinter. Og konsekvenserne vil være næsten uoverskuelige for fx landbrug, fiskeri, dyreliv og varmeregningen derhjemme.

Her kan du læse artiklen om, hvordan global opvarmning paradoksalt nok vil give os et klodere klima:

© Shutterstock

År 2016 var det varmeste som nogensinde er målt, og siden 1960'erne har hvert årti været varmere end det foregående. Jorden er i gennemsnit blevet én grad varmere end i 1880. Men ét sted går det den modsatte vej.

Havområdet syd for Grønland og Island slår kulderekorder – på trods af at temperaturen ellers generelt steg i alle verdenshavene.

Kuldepølen skyldes øget tilførsel af koldt vand fra Grønlands enorme, smeltende iskappe, og det ferske isvand truer nu med at svække havpumpen, der er med til at drive den varme Golfstrøm.

Golfstrømmen fragter varmt vand fra Den Mexicanske Golf til Nordeuropa, og det giver temperaturer, der er langt højere i Europa end på tilsvarende breddegrader på den anden side af Atlanten.

Fx er der næsten 20 grader varmere i Irland om vinteren, end der er i Newfoundland i Canada – på trods af at de to ligger omtrent lige nordligt. En svækkelse af Golfstrømmen vil derfor give hårdere vintre i Nordeuropa.

Havstrømme golfstrømmen

Havstrøm varmer Nordeuropa

Golfstrømmen er en kraftig, varm overfladestrøm, som krydser fra USA’s østkyst tværs over Atlanten til Nordeuropa. Undervejs fordamper vand fra overfladen og afgiver varme, som stærke vinde blæser ind over Europa.

Havstrømme golfstrømmen

Afdampningen gør til sidst strømmen så salt og tung, at den omkring Grønlands sydspids synker ned og bliver til en kold bundstrøm, som flyder sydpå til Antarktis. Her blandes vandet med andre strømme, hvorefter det stiger op til overfladen og varmen igen.

1) Fra Den Mexicanske Golf flyder den varme havstrøm rundt om Florida og krydser havet østpå.

2) Golfstrømmens nordlige arm flyder op mod Norge. Undervejs fordamper meget af det varme vand. Fordampningen giver varme vinde over Nordeuropa. Strømmens vand bliver gradvist mere salt i takt med fordampningen.

3) Ved Polhavet flyder strømmen sydpå igen. Omkring Grønlands syd- spids er vandet blevet så tungt af salt, at det synker ned i dybhavet og danner en kold bundstrøm.

4) Bundstrømmen flyder sydpå og ender helt nede ved Antarktis.

5) Efter noget tid sydpå stiger strømmen igen op og flyder mod nord. Vandet opsamler masser af varme på vejen forbi ækvator.

6) Nedsynkningen af det salte vand fungerer normalt som en pumpe, der er med til at drive Golfstrømmen og især Den Nordatlantiske Strøm, som pumpen trækker langt nordpå.

Men smeltevand fra Grønlands indlandsis har skabt en fersk kuldepøl i området. Det lette ferskvand blandes med det salte vand og forhindrer det i at synke til bunds. Det kan svække Den Nordatlantiske Havstrøm.

7) OSNAP-netværket: Ca. i dette område måler et nyt netværk af bøjer havstrømmens styrke. Flere målinger viser, at Golfstrømmens styrke er faldende.

Klimaforskere brugte sidste år en af verdens mest avancerede klimamodeller til at beregne konsekvenserne, hvis Golfstrømmen skulle kollapse totalt.

Temperaturerne i det nordlige Europa ville falde – værst helt mod nord i Norge, Sverige og Finland, hvor det ville blive ti grader koldere end nu om vinteren, hvilket fx kan give temperaturer ned til 40 minusgrader om vinteren.

Om sommeren ville tørke gå kraftigt ud over landbruget i særligt det nordlige Europa.

Heldigvis mener klimaforskerne, at det er usandsynligt, at Golfstrømmen kollapser totalt i dette århundrede og sender os ind i en ny lille istid, som det skete i den noget overdrevne katastrofefilm “The Day After Tomorrow”.

Men de kan ikke udelukke et kollaps i næste århundrede. Indtil da kan en yderligere svækkelse af den vigtige havstrøm blive en kølig fornøjelse for det nordlige Europa – og svækkelsen er allerede ved at ske, advarer flere klimaforskere.

Ifølge klimaforsker Stefan Rahmstorf er Golfstrømmens styrke faldet med 15-20 pct.

© pik-potsdam.de

Kæmpestrøm er synlig fra rummet

Strømmen har sit navn fra Den Mexicanske Golf, hvor den er så kraftig, at den er synlig på satellitbilleder.

Derfra flyder strømmen rundt om Florida og op langs USA’s østkyst, hvorefter forgreningen, der egentlig hedder Den Nordatlantiske Strøm, men i daglig tale bare kaldes Golfstrømmen, drejer mod nordøst og krydser tværs over Atlanten og videre nordpå.

Undervejs fordamper vand fra overfladen og afgiver varme, som stærke vestenvinde blæser ind over det europæiske kontinent.

Fordampningen gør til sidst vandet i strømmen så salt og tungt, at det ved Grønland synker ned i dybhavet og danner en kold bundstrøm, som ender langt nede på den sydlige halvkugle.

Ferskvand ødelægger havpumpe

I havene omkring Grønlands sydspids er Golfstrømmens vand så saltholdigt, at det normalt synker ned i dybet og danner en sydgående bundstrøm. Nedsynkningen fungerer som en pumpe, der hele tiden trækker mere vand til for at fylde “hullet” efter det vand, der er sunket.

Systemet kaldes for Grønlandspumpen, og hvis den bliver svagere, vil hele havcirkulationen blive svagere. Det kan betyde mindre varmt vand til havene ved Nordeuropa.

  • Tungt saltvand driver pumpen

    • 1: Golfstrømmen flyder op forbi De Britiske Øer og Norge. Undervejs afgiver vandet varme ved fordampning. Derfor bliver vandet mere salt og tungt.

    • 2: I havene ved Grønland er vandet efterhånden blevet så salt og tungt, at det synker ned i dybet og bliver til en bundstrøm, som flyder sydpå.

    • 3: Ved Antarktis blandes vandet med andre strømme og stiger op igen. Det opvarmes af solen på vejen tilbage nordpå.

  • Ferskt smeltevand svækker pumpen

    • 1: Smeltevand fra iskappen på Grønland sammen med kælvningen af flere isbjerge sender ferskvand ud i havet omkring nedsynkningsområderne.

    • 2: Det ferske vand blander sig med saltvand fra Golfstrømmen, som bliver lettere. Derfor bliver en del af det liggende i overfladen frem for at synke.

    • 3: Den stækkede nedsynkning svækker pumpen og dermed hele havets cirkulation, især i Nordatlanterhavet.

    • 4: Havstrømmen svækkes hele vejen rundt, hvilket betyder, at mindre varmt vand kommer op til Nordatlanten.

Nedsynkningen skyldes det tunge salt, mens bevægelsen sydpå simpelthen skyldes forskubbelse. Så længe en masse vand strømmer nordpå med strømmen, vil en tilsvarende mængde vand blive skubbet sydpå.

Her blandes bundvandet med andre strømme, indtil det stiger op til overfladen igen, hvor det opvarmes og senere flyder nordpå igen med den lune Golfstrøm.

Koldere trods global opvarmning

Havcirkulationen i Nordatlanten drives af nedsynkningen af tungt og saltholdigt vand i havet ved Grønland.

Derfor frygter flere forskere, at smeltevandet fra Indlandsisen vil gøre havvandet i området så ferskt og let, at det vil blive liggende i overfladen i stedet for at synke ned.

Det ville give en kædereaktion af svækkelse bagud i systemet.

En af OSNAP-netværkets bøjer sættes i havet. Netværket overvåger Den Nordatlantiske Strøm.

© OSNAP

Bøjerne sladrer: mindre vand i Golfstrømmen

Forskerne har gennem de sidste mange år holdt øje med de atlantiske havstrømme ved hjælp af et bøjenetværk døbt RAPID. Det går tværs over Atlanterhavet fra Florida til Kanarieøerne og består af bøjer på lange strenge, som er forankret i havbunden. Klimaforsker Harry Bryden offentliggjorde sidste år resultaterne fra de første ti år - 2004-2014.

I gennemsnit er den årlige vandmængde i perioden faldet med 500.000 kubikmeter pr. sekund. Svækkelsen er ti gange større end forudset af FN’s klimapanel, IPCC, og den understregede, at forskerne har et behov for at forstå havstrømmene bedre.,

I 2014 satte forskere fra bl.a. USA, Canada og England endnu et bøjenetværk i søen for at overvåge Grønlandspumpen. Det nye netværk hedder OSNAP og måler specifikt kraften af de nordatlantiske havstrømme samt saltindholdet og nedsynkningen omkring Grønlands sydspids.

Der arbejdes også på et tredje bøjenetværk, som kommer til at gå fra Argentina til Sydafrika og skal måle bund- og overfladestrømme.

Der skal sandsynligvis mere end en svækket Grønlandspumpe til for at standse den stærke Golfstrøm totalt.

Men hvis bare den nordatlantiske gren af Golfstrømmen mister styrke, kan livet i Nordeuropa blive markant koldere midt i det globale drivhus. Udviklingen kan allerede være i gang.

En ny undersøgelse fra bl.a. Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research i Tyskland viser, at havstrømmene i Nordatlanten er svagere end nogensinde gennem de seneste tusind år.

© OSNAP

Målinger helt ned til bunden

Et nyt bøjenetværk kaldet OSNAP indledte målingerne i 2014. Netværket består af en række lange strenge med bøjer placeret på relevante punkter mellem Grønland og Skotland. Bøjestrengene er forankret i havbunden, og bøjerne er fordelt således, at de måler forskellige steder på hele vandsøjlen. OSNAP skal bl.a. måle strømstyrken i Golfstrømmens nordlige arm, som flyder forbi Nordeuropa, og overvåge nedsynkningen af salt vand ved Grønland.

Det nye osnap-netværk:
Gul: Bøjestrengens øverste bøje
Rød: Bøjerne ned langs strengen er hårdføre teknologiske måleinstrumenter. De måler bl.a. salthed og strømstyrke.

FN’s klimapanel, IPCC, vurderede i sin seneste rapport, at strømmene i Atlanten frem mod år 2100 sandsynligvis vil blive svækket med 11-34 procent.

En forudsigelse, der allerede i 2015 blev indhentet, for ifølge Stefan Rahmstorfs undersøgelse er havstrømmene i Nordatlanten allerede nu 15-20 procent svagere end normalt.

Kan kollapse i næste århundrede

Stefan Rahmstorfs konklusion støttes af målinger gennem de seneste ti år, som viser, at cirkulationen i oceanet og Golfstrømmen for tiden falder ti gange mere, end IPCC har regnet med.

Klimapanelet anser det for usandsynligt, at havcirkulationen går helt i stå i dette århundrede, men udelukker ikke, at de atlantiske havstrømme kan kollapse totalt i næste århundrede, hvis de globale temperaturer fortsætter med at stige og sætter yderligere fart på afsmeltningen fra den enorme iskappe på Grønland.

I Den Mexicanske Golf og ud for USA’s østkyst er strømmen synlig på satellitbilleder.

© GSFC/NASA

Golfstrømmens styrke er styrtdykket flere gange før

Siden årtusindskiftet har klimaforskere ført en heftig debat om ændringerne i Golfstrømmen: Er de menneskeskabte - eller skyldes de naturlige variationer?

Hvis svækkelsen er naturlig, vil Golfstrømmen i løbet af nogle årtier genvinde sin normale styrke. Men er den en direkte konsekvens af smeltevandet og global opvarmning, er der risiko for, at den varme havstrøm svækkes yderligere, i takt med at Grønlands indlandsis smelter.

Generelt har Atlanterhavets strømme kørt som en stabil og velsmurt maskine siden afslutningen af sidste istid for 11.700 år siden. Dog med én markant undtagelse. Man har nemlig før set ferskvand svække Golfstrømmen.

For 8200 år siden ophobede enorme mængder smeltevand fra istidens iskappe sig i to gigantiske søer på Nordamerikas fastland. En dag brast en dæmning, og smeltevandet i søerne væltede ud i det nordlige Atlanterhav.

Den bratte tilførsel af ferskvand stækkede Grønlandspumpen, og begivenheden skabte temperaturfald på mellem en og fem grader. I Grønland faldt temperaturen fx med 3,3 grader på to årtier, og kulden varede efterfølgende ved i 150 år. Så kom der på ny gang i havstrømmene, og det blev varmere igen.

Havcirkulationen kom for alvor på dagsordenen, da Indlandsisen omkring år 2000 begyndte at miste masse, fordi den smeltede hurtigere, end ny is blev dannet. Siden da har iskappen i snit sendt 238 milliarder tons ferskvand ud i havet om året.

I år 2009 skete det seneste større udfald i Golfstrømmens styrke. Det førte bl.a. til oversvømmelser i det østlige USA, hvor vandstanden steg langs hele kysten.

Stefan Rahmstorf tror, at Golfstrømmen vil blive svagere endnu, og at svækkelsen vil blive større og hurtigere, hvis den globale opvarmning og afsmeltningen fra Grønland fortsætter.

Han påpeger, at Golfstrømmen har gennemgået perioder med svækkelse før, hvilket tyder på, at den vil vende tilbage med fuld kraft igen senere. Det kan bare tage meget lang tid. Sidste gang ferskvand forstyrrede de Nordatlantiske havstrømme tog det 150 år, før klimaet blev normaliseret.

Uanset hvor meget kraft havstrømmene mister, og hvor længe svækkelsen varer, er det sandsynligt, at især Golfstrømmens nordlige arm vil miste styrke fremover, og at det vil afkøle Nordeuropa.

Alt afhængigt af hvor meget den lune havstrøm svækkes, vil afkølingen enten formindske effekten af den globale opvarmning, udligne effekten eller overdøve den lokalt i Nordeuropa.

"Vi konkluderer, at den svækkelse, mange har beskrevet, allerede er i gang med at ske, og at den er uden for enhver naturlig variation."
Stefan Rahmstorf // Klimaforsker // Til The Independent

Skulle Golfstrømmens nordatlantiske arm kollapse totalt, bliver det koldt for alvor. Det viser nye beregninger, som er udført af en gruppe britiske klimaforskere ved Met Office Hadley Centre.

Forskerne brugte en af verdens mest avancerede og fintmaskede klimamodeller til at regne på konsekvenser, hvis nedsynkningspumpen i Nordatlanten standser, og Golfstrømmen går helt i stå.

Isnende kulde i Nordeuropa

Temperaturen vil falde med flere grader i Nordeuropa, især om vinteren. Afkølingen vil blive mest markant i Norge, Sverige og Finland med temperaturfald på ti grader i de nordligste områder.

Det kolde klima vil medføre, at havisen i Polarhavet, som ellers har været på tilbagetog i de seneste årtier, om vinteren vil brede sig helt til det nordlige Atlanterhav.

Vinterstormene fra Atlanten ind over Europa vil tage til i styrke og trænge længere ind over land. Større dele af Nordeuropa vil blive dækket af sne, og sneen vil blive liggende gennem længere tid.

© Shutterstock

Slut med milde vintre

Kortet viser den forventede afkøling i Nordeuropa og særligt Skandinavien, hvis Golfstrømmen kollapser totalt. Især vintrene vil blive koldere. På Island og i det helt nordlige Skandinavien kan der opstå temperaturfald på op mod 12 grader om vinteren i forhold til normale temperaturer.

Kortet viser temperaturfaldet i antal grader koldere end normalt

En anden konsekvens af et kollaps er, at Nordeuropa vil få markant mindre regn om sommeren, så landbruget vil komme til at mangle vand i vækstsæsonen.

© Shutterstock

Tørt og goldt om sommeren

Der vil falde markant mindre sommerregn på Island og i store dele af Nordeuropa. Bl.a. vil Danmark og det sydlige Norge og Sverige få meget tørre somre set i forhold til i dag. Det kan betyde problemer for landenes landbrug og vandforsyning. Højere oppe mod nord i Norge, Sverige og Finland vil der komme mindre nedbør året rundt.

Kortet viser ændring i regnfald i forhold til det normale regnfald i millimeter pr. dag

Den vigtige landbrugsproduktion vil skrumpe i lande som Tyskland, Holland og Storbritannien, samt især Danmark, Norge og Sverige.

Usandsynligt i dette århundrede, men med stigende risiko i næste århundrede. Klimasystemets joker – havstrømmene i Atlanterhavet – er smidt på bordet.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul